Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Diagnose

Her finder du spændende bøger om Diagnose. Nedenfor er et flot udvalg af over 28 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • af Manu Sareen
    227,95 kr.

    Hører du overhovedet efter?! er en fascinerende bog skrevet af den talentfulde forfatter Manu Sareen. Udgivet i 2021 af People'sPress, denne bog tilbyder en unik blanding af genre, der vil holde dig engageret og underholdt. Manu Sareen har formået at skabe en verden, der trækker læseren ind fra den allerførste side. Udgivelsesåret 2021 markerer et højdepunkt i forfatterens karriere, hvor han har formået at skrive en bog, der er både tankevækkende og underholdende. People'sPress, forlaget bag denne udgivelse, er kendt for deres engagement i at bringe kvalitetslitteratur til læserne, og denne bog er ingen undtagelse. Hører du overhovedet efter?! er et must-read for enhver bogelsker.

  • - Sygdom uden grænser
    af Svend Brinkmann
    237,95 - 287,95 kr.

    Vi lider i stigende grad af stress, depression, angst, ADHD og andre forstyrrelser. Inden for det seneste halve århundrede er antallet af sygdomme i det psykiatriske diagnosesystem tredoblet. Snart sagt alle menneskelige livsproblemer betragtes i dag som behandlingskrævende. Afvigelser fra et stadigt snævrere normalområde bestemmes gennem diagnosticering og kræver medicinsk eller psykoterapeutisk behandling. Spørgsmålet er, om denne udvikling hjælper os, eller om den rent faktisk gør os mere sårbare og dårligere rustet til at klare de opgaver, som et moderne arbejds- og familieliv stiller os. Det diagnosticerede liv stiller skarpt på disse tendenser og undersøger gennem kritiske analyser perspektiverne i den aktuelle udvikling. Bogen henvender sig til professionelle inden for social- og sundheds­området, psykologer, pædagoger og undervisere foruden den alment interesserede læser.

  • af Søren Hertz
    167,95 - 277,95 kr.

    Hvad er der galt? Er der tale om psykisk sygdom? De spørgsmål stilles ofte, når børn og unge ikke trives.Børn og unge er ikke problemet. De viser problemet. Heller ikke andre er problemet. Det handler om betydningen af livgivende fællesskaber. Børn og unge inviterer med deres symptomer og særlige vanskeligheder til en proces, der kan bidrage til anderledes ro, trivsel og udvikling.Børn og unge, psykiatri og samfund lægger sig op af en solid børne- og ungdomspsykiatrisk tradition for at blande sig i vigtige socialpolitiske anliggender. Social udsathed, afmagt og oplevelser af forkerthed kan få fænomener til at fremtræde psykiatrisk. Men begrebet psykisk sygdom fører til begrænset nysgerrighed.Søren Hertz er børne- og ungdomspsykiater, forfatter til Børne- og ungdomspsykiatri – nye perspektiver og uanede muligheder (2008) og Børn og unge, psykiatri og samfund (2017) og er medstifter af Metalog, der bevæger sig på tværs af traditionelle fagforståelser.

  • af David BR Camacho, Kirsa Dechlis & Anette Wiklund
    167,95 - 227,95 kr.

    Er du nysgerrig på, hvad psykoterapi og psykoterapeutisk supervision helt præcist er? Hvad laver en psykoterapeut egentlig, og hvor stammer dette fag fra? Få perspektiver på faget og kunstarten psykoterapi og dens supervision. Bogen fører dig igennem alle psykoterapiens aspekter og giver dig en grundlæggende forståelse af faget, arbejdet og de bagvedliggende teorier. Uddrag af bogen Vi er i en tid, hvor psykoterapien er et miskmask af psykiatri og psykologi. Branchen er hele tiden i gang med at prøve på at definere sig selv. Det er i og for sig udmærket, men vi skal alligevel have fokus på, at psykoterapien ikke er et videnskabeligt studium af mennesket, men et fænomenologisk og oplevelsesorienteret studie. Det er ikke ensbetydende med, at psykoterapien ikke kigger på menneskets udviklingsteorier og teorier om det sunde, hele menneske, men det er ud fra det enkelte menneskes virkelighed. Det ender ikke ud i en fælles betegnelse eller diagnose. Med andre ord, så fortæller et menneskes terapeutiske forløb ikke hele sandheden om alle klienters terapeutiske forløb. For at komme ud af vores overbevisninger og modeller som psykoterapeuter, må vi vide, hvordan de opstod. Om forfatterneDavid BR Camacho er psykoterapeut, forfatter og trainer. Kirsa Dechlis er psykoterapeut, supervisor, daglig leder/underviser og formand for FaDP (Foreningen af Danske Psykoterapeuter). Anette Monika Wiklund er journalist, kommunikationsmedarbejder og redaktør for magasinet Proces.

  • - Nyt om mekanismer og behandling
    af Jes Olesen
    187,95 - 247,95 kr.

    Migræne og andre hovedpinesygdomme er aldrig rigtig blevet taget alvorligt af lægevidenskaben. Det er dog ved at ændre sig nu. Bogen formidler den nyeste viden om hovedpinesygdommenes diagnose, deres årsager og behandling. Emnet er gjort let at forstå, samtidig med at alt forklares på en videnskabeligt holdbar måde. Forfatteren Jes Olesen er verdens førende hovedpineforsker. "Denne lille bog er skrevet for de 10% af den danske befolkning, som har et betydende hovedpineproblem. Men den bør også læses af praktiserende læger og andet sundhedspersonale, for ellers ved patienterne måske mere om hovedpine end behandlerne."

  • - – ærlig snak om de forandringer, vi mangler sprog for
    af Manu Sareen
    132,95 - 277,95 kr.

    Midt i livet sker der noget med mange mænd: Det sædvanlige drive daler, humøret bliver mørkere, kroppen bliver blødere, sexlysten (eller -evnen) ændrer sig. Forandringerne kan påvirke både karriere og parforhold og ikke mindst vores opfattelse af, hvem vi selv er. Alligevel taler vi sjældent om mænds overgangsalder.I denne interviewbog leder Manu Sareen nysgerrigt efter forklaringen på de forandringer, både han selv og andre mænd oplever. Han opsøger alt fra hormonlæger til psykoanalytikere for at forstå, hvordan kroppen og sindet forandrer sig, og hvad vi selv kan gøre, for at denne næste livsfase bliver fantastisk i stedet for flad.Hør også almindelige mænd fortælle ærligt om alt det, der pludseligt ændrer sig –arbejdsglæden, ægteskabet, vægten, rejsningen, udsynet – og hvilke tanker om at være mænd midt i livet, de nu gør sig.En åbenhjertig bog om en tabubelagt overgang, vi alle skal igennem.

  • af Finn Nørlev
    322,95 kr.

    Irisanalyser er et diagnose værktøj og ikke en behandlingsform. Det kan derfor med fordel bruges som et supplement til alle behandlingsformer. Til forståelse af irisanalysens natur er det nødvendigt at havde et indgående kendskab til menneskets væsensled, og æterlegemet i særdeleshed. Bogens begyndelse indeholder derfor en indføring i disse væsensled i almindelighed, og æterlegemet i særdeleshed. Iris er det populære navn for regnbuehinden eller det farvede område i øjet. Det hvide kaldes sclera. I midten af øjet findes en tilsyneladende sort plet, kaldet pupillen. Denne er dog gennemsigtig og det, der ses som sort, er det mørke, som findes inde i øjet. Irisanalyse er en af mange måder, hvorigennem det er muligt at aflæse det indre menneske via et ydre organ. Med det indre menneske menes, i denne bog, både det oversanselige menneske og det fysiske menneske. Det skal allerede her betones at en sådan aflæsning ikke har nogen værdi, hvis ikke den, der læser, er kvalificeret til at foretage en sådan læsning, og er i besiddelse af de nødvendige kvaliteter til at afhjælpe de ubalancer der evt. måtte aflæses. Som selskabsleg burde det aldrig bruges og som hobby aldrig udøves. At “rode” i et anden menneskes sind er en alvorlig sag, og man bør altid holde sig indenfor hvad man kan håndtere. I tvivlstilfælde bør man altid sende klienten videre til én, der er mere kvalificeret på det pågældende område.

  • - Livet i en familie med Aspergers
    af Trine Duch Kliver Pedersen
    105,95 - 287,95 kr.

    Denne bog er tænkt som en højtlæsningsbog for familier med børn med Aspergers. Både barnet med diagnosen samt dets søskende, kan have stor glæde af at læse og snakke om indholdet i bogen. Gennem bogen følger man en lille sort familiehund, der hedder Malou, der bor i en familie med en mor, en far, en lillesøster og en storebror. I bogen fortæller den om sin ven. Han er 11 år gammel og har for nylig fået diagnosen, Aspergers. Den fortæller om helt almindelige hverdagssituationer i familien og om sin ven med Aspergers.

  • af Manu Sareen
    297,95 kr.

    Børn, unge og deres forældre fortæller modigt og reflekteret om livet med ADHD og ADD. I Der er ALT for meget i mit hoved fortæller Manu Sareen om sin egen barndom og ungdom med uopdaget ADHD, og han bliver inviteret indenfor hos 15 børn mellem 8 og17 år, der åbner op om deres liv med ADHD eller ADD.

  • af Tina Kehlet Primholdt
    177,95 - 247,95 kr.

    En smuk og barsk beretning om sorg og tab samt lys og kærlighed. Da Alberte er 7 år gammel, får hun diagnosen Metakromatisk Leukodystrofi (MLD), en nervesygdom, der langsomt nedbryder hendes motoriske og kognitive færdigheder. Albertes mor beskriver ærligt og personligt, hvordan Albertes diagnose og sygdomsforløb rammer familien med et hårdt slag og kaster mor, far og storesøster ud i en følelsesmæssig nedtur, hvor de magtesløse lever med visheden om, at Alberte skal dø. Alligevel får dødens tilstedeværelse dem ikke til at opgive at finde en retning og mening med livet og lader lyset og kærligheden dominere i Albertes korte liv.

  • - En digtsamling om skizotypi
    af Anne Holm Jakobsen
    64,95 - 77,95 kr.

    Ventil - En digtsamling om skizotypi, er en samling af digte, der kaster lys over depression, selvmordstanker, det psykiatriske system og hverdagen, med diagnosen skizotypi. Det er en digtsamling, der er skrevet gennem de mørkeste perioder af digterens liv, på vej mod en lysere tid.

  • - Nyt lys på sindslidelser
    af Erik Platz
    92,95 - 132,95 kr.

    Psykiatrien mangler ikke først og fremmest midler. Psykiatrien har langt mere brug for en ændret forståelse af sindslidelse som ikke bare en somatisk sygdomsting, som indefra bestemmer adfærd og tanker i overensstemmelse med en bestemt diagnose.Det er i vores bevidsthed, at vi oplever og forholder os til os selv og vores omverden. Som følge heraf kan vi ikke udelade en forståelse af bevidstheden i vores begriben af sindslidelse eller af os selv.Sindslidelse skal i de fleste tilfælde overvejende forstås ud fra den enkeltes bevidsthed, hvor hvert enkelt menneske opbygger sin helt egen måde at forholde sig til sig selv på – forstået som sit helt eget sæt af tanker, det tror på. Forholdemåden kan der arbejdes med. Der er håb for alle.

  • - Dengang jeg fløj
    af Majbrit Jensen
    257,95 kr.

    Hvis du tror, en spiseforstyrrelse handler om mad, tager du fejl. Hvis du tror, en spiseforstyrrelse er en fejlslåen slankekur, tager du fejl. Hvis du tror, man sagtens kan spotte en anorektiker, tager du fejl. Hvis du tror, problemerne kan løses ved at tage på, tager du fejl. Hvis du tror, psykisk sygdom gør en svag, tager du fejl. Hvis du tror, man ikke kan have et godt liv med diagnoser, tager du fejl. Gør dig klar til at smide fordommene. Gør dig klar til at udvide din horisont. Fri igen - Dengang jeg fløj giver dig ikke kun svaret på, hvordan det er at have en spiseforstyrrelse. Du får også svaret på hvorfor. Hvorfor får man en spiseforstyrrelse? Hvorfor vælger man at holde fast, selvom man godt selv kan se, hvor fucked up ens liv er? Fri igen er en personlig beretning om at leve med en spiseforstyrrelse. Men det er ikke en fortælling uden håb. Det er også fortællingen om, at det er muligt at slippe fri igen. Det er muligt at blive rask. Det er muligt at få et godt liv på trods af diagnoser og udfordringer. Og så er det ikke mindst fortællingen om at genfinde sig selv. Genfinde troen på sig selv. Finde sin plads i livet. Finde de manglende brikker, man hele livet har manglet. Uddrag af bogen Nu er jeg udskrevet. Nu er jeg ’rask’. Nu kan jeg bare fortsætte som jeg plejer. Men skal jeg det? Eller er det nu, jeg skal ændre kurs? Var det et vink med en vognstang fra min krop om, at nu er det nu? Jeg blev i hvert fald rystet i min grundvold. Det kan også ske for mig. Jeg er ikke så superstærk og udødelig, som jeg har bildt mig selv ind. Min krop siger også stop på et tidspunkt. Jeg har fået en gevaldig øjenåbner. Vildt, det skulle komme hertil, før jeg indser, den måde jeg lever på virkelig ikke går mere, hvis jeg vil overleve. jeg bliver nødt til at gøre noget andet for ikke at dø af det her. Så derfor kører tankerne rundt i knolden på mig. Om forfatteren Majbrit Jensen var i ni år fanget af spiseforstyrrelsen. I dag skriver hun bøger og holder foredrag for at bryde tabuet og skabe større forståelse for psykisk sygdom – et emne, som alt for ofte bliver tiet ihjel. Desuden har hun Instagramprofilen @mj_brydtabuet.nu, hvor hun åbent skriver om livet med spiseforstyrrelsen, psykisk sårbarhed og livet som autist.

  • - En personlig fortælling om at vinde over en altødelæggende anoreksi
    af Signe Andrup
    167,95 - 222,95 kr.

    Anoreksi er en kamp, som ingen andre end dem, der er ramt, vil kunne forstå. Denne bog er en personlig fortælling, som tager dig med ind i det inderste og skildrer det, der formede en langvarig anoreksi. Om de mange ulige kampe, der blev udkæmpet for at tilfredsstille den. Om de mest forbudte tanker og handlinger, der omgav den. Det er en mors vidnesbyrd til sin søn. Om hendes far, der formede og fravalgte. Om en sygdom, der ødelagde en hel ungdom og næsten et helt liv. Om en facade, der opretholdtes, imens alt stod i flammer. Men bogen fortæller også, hvordan kampen kan vindes, selvom det i de mørkeste stunder virker håbløst. Om de afgørende valg og møder. En fortælling, der tjener til personlig bearbejdelse, men også samfundsoplysning, så andre kan finde inspiration til at søge eller hjælpe deres ramte mod lyset.

  • - Forsøget på at leve et normalt liv med paranoid skizofreni
    af Mikkel Baun Almgren-Hansen
    107,95 - 122,95 kr.

    Skizofrene tanker handler om, hvordan det er at leve med psykiatriske diagnoser. Bogen fortæller om et langvarigt somatisk forløb, der mundede ud i diagnosen funktionel lidelse. I kølvandet på den diagnose fulgte diagnoserne paranoid skizofreni og asperger, og som følgediagnose til disse angst og depression. Bogen er en barsk fremstilling af livet med psykiatriske diagnoser, og der beskrives en række indlæggelser samt kraftig selvskade og selvmordsforsøg. Nogle af symptomerne ved sygdommene fremhæves, og jeg forsøger så vidt muligt at give et autentisk indblik i, hvordan mit forløb har været fra somatikken og over i psykiatrien. Bogen er også et forsøg på at informere befolkningen om, hvad psykiatriske lidelser kan være samt at være en del af afstigmatiseringen af psykisk sygdom generelt.

  • af Julia Chapman
    227,95 kr.

    I Yorkshires idylliske dale er døden en hyppig gæst. Ekspolitimand Samson O’Brien og lokal giftekniv Delilah Metcalfe må alliere sig for at fange morderne og skabe tryghed for Bruncliffes indbyggere.Samson O’Brien er blevet suspenderet fra politiet og flytter tilbage til sin hjemby, Bruncliffe, som ligger i Yorkshire-dalene. Her starter han Dalenes Detektivbureau, mens han forsøger at redde sit ry. Samtidig kæmper Delilah Metcalfe med at holde liv i sin forretning, Dalenes Datingbureau. Da Samson får sin første sag og skal efterforske et angiveligt selvmord, tager alting en uventet drejning. Snart forfølger han et spor af dødsfald, der fører ham hele vejen tilbage til Delilahs datingbureau og til en mistænkt, som både Samson og Delilah holder meget af. De to indser, at de er nødt til at arbejdesammen, hvis de skal opklare det mysterium, der forfølger datingbureaet. Men det er nemmere sagt end gjort … Cosy crime-serien om Dalenes Detektivbureau er befolket af elskværdige og charmerende karakterer – og naturligvis dødsensfarlige mordere! En dødbringende date er første bind i serien.

  • af Charlotte Adserballe Dahl
    157,95 - 195,95 kr.

    To ud af tre med diagnosen depression risikerer at få flere depressioner i fremtiden!For at du undgår dette, kan du i Kom vellykket igennem din depression læse om en række enkle og simple råd, som du kan følge for at komme vellykket tilbage til livet og undgå denne pinefulde sygdom fremover.Når du først har fået diagnosen depression, kan du på nettet primært søge informationer om sygdommens årsager, symptomer og behandling.Denne bog indeholder erfaringsmæssige råd om de enkelte faser i en depression. Det er råd, som er væsentlige at tage højde for i processen under en depression, da de kan være afgørende for at forhindre fremtidige depressioner. Det vil skabe det bedste udbytte, såfremt den depressive får følgeskab og opbakning fra en pårørende eller kontaktperson, da det erfaringsmæssigt har vist sig at skabe det bedste resultat.Depression opleves ikke ens for nogen mennesker, og derfor vil der også være informationer eller forslag, som ikke er relevant for dit vedkommende, hvorfor du kan springe disse dele over.Såfremt der blot skulle være enkelte dele i det samlet indhold, som du finder relevant for dit vedkommende, og som du kan nikke genkendende til samt finde anvendelse for, vil hensigten med bogen være indfriet og målet være nået. Bogen er opdelt i fire dele:Udredning af depressionUnder depressionenEfter depressionen Afslutningsvis beskrives et depressionsforløb med hovedpersonens tanker og overvejelser. Bogen er anvendelig både for mennesker med depression og ikke mindst deres pårørende.Bogen beskriver ikke depressionstyper, grader eller årsager – informationer om dette findes på nettet.

  • af Petra Soukupová
    337,95 kr.

    Milla er glad for dyr – allermest for edderkopper. Og når hun koncentrerer sig om noget, holder alt andet op med at eksistere. Peter går i fjerde, men ligner en fra første. Om dagen er han virkelig god til at tegne. Om natten drømmer han frygtelige drømme. Katja har ingen venner, og hun føler sig tyk og grim. Hun er bange for at tale med mennesker, men er lykkelig, når hun læser. Frans kan kun bevæge sig med krykker. Han er rasende. Og provokerende. De fire har forskellige aldre og mødes tilfældigt. I begyndelsen er de ikke engang venner, snarere mærkelige børn, som blot tilbringer tiden sammen. De mærkelige børns klub er en smuk børne-/ungeroman, som ikke med et ord nævner mulige diagnoser, hovedpersonerne måtte have, men på solidarisk vis ser verden med deres øjne ... en verden hvor de bare ønsker at få lov at være dem, de er, sådan som alle almindelige mennesker gør. Og hvem er egentlig almindelig, når det kommer til stykket?Petra Soukupová (f. 1982) er tjekkisk forfatter, og har foruden De mærkelige børns klub skrevet to andre børnebøger, hendes bøger er udkommet på 13 sprog. Bogens illustrationer er skabt af Nikola Logosová (f. 1992).

  • af Lilian Donovan
    197,95 kr.

    Kenneth Donovan blev blot 38 år gammel. Det meste af sit liv var han en del af det psykiatriske system og blev sendt ind og ud af psykiatriske hospitaler. I Fejldiagnosen fortæller Kenneths mor, Lilian Donovan, hans historie og kommer med en skarp kritik af et system, som fejlede fuldstændigt i behandlingen af ham. Hun mener, at Kenneth blev fejldiagnosticeret og fyldt med medicin, som på ingen måde hjalp ham, men derimod kun gjorde hans tilstand værre. Lilian Donovan har valgt at lægge alle Kenneths journaler frem som et tillæg til bogen, så læserne har mulighed for at danne deres egne meninger om sagen. Fejldiagnosen er Lillian Donovans opråb til et samfund, hvor den psykiatriske behandling har fejlet i en menneskealder.

  • - Fremmede tanker rykker ind
    af Kathrine Fjord Madsen
    137,95 - 187,95 kr.

    Angst er svær. Al psykisk sygdom er svær og ikke noget, man griner ad, og så alligevel. Her får du lov til at grine ad mig, min angst og alle de tossede ting, den kan føre med sig. Hverdagen kan være hård, nærmest umulig for folk med en psykisk sygdom, og i bogen kan du følge med i min kamp om at få lov til at leve mit liv på mine præmisser og ikke angstens. Det er bare et lille udpluk af tanker og følelser. Skal vi igennem hele min oplevelse med angst, ville denne bog blive ulideligt lang, sørgelig og strid at komme igennem, og det er ikke meningen. Med lidt humor og højt humør kommer jeg igennem mit liv. Har du det svært med din angst og ser ingen grund til at grine, hverken med eller ad dig selv? Så grin ad mine tossede, ja megairrationelle, tanker. Mig må du nemlig godt grine ad. Uddrag af bogen Men fordi jeg havde lagt hovedet et andet sted end der, hvor det hører til, og havde taget en lille bitte lur, så kom jeg jo lidt sent ud ad døren, for pludselig var min taxa der, og så skal man sgu få benene på nakken, for det lort er dyrt at have holdende! Hvad glemte jeg? Ja, jeg glemte da min angstmedicin! JA, DU LÆSTE RIGTIGT! Jeg glemte min fucking medicin. Så sad jeg ellers der på restauranten og fik angst over ikke at have min medicin med. Det var en rigtig nedturstime, altså indtil champagnen gik i blodet, og efter det så var det, som om jeg glemte det lidt igen. Tog medicinen, da jeg kom hjem (klokken 02.00 dut, ikke særlig gennemtænkt), og så var det vel okay. Om forfatterenOm Kathrine Kathrine er 28 år gammel og lider af generaliseret angst, en diagnose, hun fik som 21-årig men har levet med hele sit liv. Kathrine er founder af hjemmesiden www.sammenskidervipaatabuet.com, som deler andres historier med psykisk sygdom. Derudover er hun uddannet serviceøkonom med fokus på eventmanagement og projektmanagement.

  • af Jessica Lykke Seerup
    107,95 - 132,95 kr.

    Styret af stemmen indeni er min fortælling om at leve med en psykisk diagnose i 10 år, og hvor I kommer med helt tæt på. Jeg tager jer med på min rejse i et mareridt, der startede med stress, men som med hastige skridt udviklede sig til paranoid skizofreni med borderlinetræk, hvilket var meget tæt på at tage livet af mig. I vil komme med hele vejen rundt og få fortalt, hvad det gjorde ved mig, hvordan det påvirkede alle omkring mig, og hvordan jeg kæmpede mig tilbage til livet. En rejse, som har gjort mig meget stærkere, givet mig en anden forståelse for livet, givet mig troen på mig selv tilbage og sidst, men ikke mindst, vist mig, at man kan, hvad man vil. Uddrag af bogen Jeg mindes, at han prøvede og holde mig vågen under hele turen, mens han kørte til skadestuen. Vi ankommer til skadestuen, jeg får skiftet til den berømte Sygehusskjorte, hvorefter det sidste, jeg husker, er, at jeg lægger mig op i en seng. Det næste husker jeg heldigvis ikke, men har fået fortalt, at jeg gik i kramper og frådede ud af munden. Situationen var meget kritisk, da det var tæt på, jeg ikke vågnede igen. Det næste døgn blev slettet af erindringen. Jeg kan takke min daværende kæreste for at have overlevet dette, da han fik mig på Sygehuset i tide. Mine forældre blev kontaktet og satte dagen efter kurs mod Søndersøparken i Viborg, hvor jeg blev kørt til. Om forfatteren JESSICA LYKKE SEERUP (f. 1987) har arbejdet i forskellige butikker gennem årene og har desuden arbejdet som lægesekretær, i hjemmeplejen og på forskellige plejehjem. Hun finder stor tilfredshed i at gøre en forskel for andre mennesker.

  • - Et liv med Aspergers
    af Heidi Hoffmann
    32,95 - 57,95 kr.

    Bogen handler om et liv med en diagnose, både før, under og efter diagnosen blev stillet. Bogen giver et indblik i den ydre- og indre kamp, jeg som mor har været igennem, og hvilken pris det havde for min søn, ikke at blive forstået. Den beskriver også betydningen af den tilgang man har til børn, både professionelt og privat, og hvor dybe spor det kan sætte. Til sidst beskriver bogen hvor svært det kan være, at finde den hjælp som man har brug for, når tingene er svære, og hvor magtesløs man kan føle sig som mor, når man ikke kan hjælpe sit eget barn.

  • - En kvindelig lokomotivførers beretning fra job til pilgrimsrejse og overlevelse
    af Lone Malouna Free Jensen
    130,95 - 164,95 kr.

    Denne bog indeholder uden censur, med ærlighed, den ægte historie om mig, en kvindelig lokomotivfører, og hvad jeg kom ud for, og som satte sine spor på krop og sind, fortalt ud fra dagbøger og tekster, som jeg begyndte at nedskrive efter flere psykiateres opfordring, da de mente, det ville hjælpe mig til en healing af mit ødelagte sind. Bogen beskriver med mine egne ord og følelser, hvordan jeg havde det i de situationer, jeg mødte og stod i igennem 10 år – det, der ændrede mig fra at være en stærk kvinde med et ansvarsfuldt job, alenemor til fire, vellidt, stolt og med god styrke, og til lige pludselig at stå i orkanens øje, hvor tingene begynder at krakelere psykisk, ikke kun arbejdsmæssigt, men også privat, med svigt og magtesløshed over to af mine børns kampe, der endte med flere diagnoser, deres kampe, jeg kæmpede ved siden af min egen og indimellem var ved at opgive, depressioner, låst fast i min egen osteklokke, hvor jeg efter år med en følelse af afmagt var opgivende og næsten passiv. Da jeg erkendte mine svagheder, fandt jeg mine styrker, gik igennem ild og vand ad flere omgange og blev retraumatiseret flere gange, men hvor jeg ved at kaste mig ud over kanten, begyndte at mærke mig selv, føle, at jeg var i live, og hvor jeg med stædighed og viljestyrke arbejdede mig frem til en tålelig dagligdag, hvor jeg fandt redskaber og troen på mig selv efter en lang rejse i Indien, Nepal og Thailand, der blev mit livs rejse, og i særdeleshed min indre rejse, her genfandt jeg en ny styrke efter meget stærke oplevelser med sygdom og dødsangst, der gør, jeg i dag efter mine kampe lever igen! Uddrag af bogen “Jeg kommer kørende tæt på EN STATION som gennemkørende, ser i det fjerne at der bliver arbejdet ved skinnerne, gør som vi skal efter forskrifterne, fløjter og ser, de giver en arm, alt er o.k. – men lige pludselig vælter en mand ud foran mig i mørkt tøj. Jeg hører lyden som når man knækker en kylling”. “Har energi til at lave mad i dag. Det er dejligt. Især for børnene. Det er nemlig ikke altid, jeg kan overskue det. Det er min PTSD (posttraumatisk stress), som styrer min hjerne. Jeg er ganske normal det meste af tiden, men den lidelse gør desværre, at jeg kan få hukommelsessvigt, gå helt i sort og ikke være i stand til at handle, er ligesom lammet. Det værste er, at man bagefter er klar over sin tilstand og bliver ked af det.”Om forfatteren Lone Malouna Free Jensen fik efter flere traumatiske oplevelser fra jobbet diagnosen PTSD. Det åbnede op for den kreative side, hvor det alternative kom til at fylde mere. Hun fik en stor interesse i at male og hjælpe udsatte og ligesindede og valgte at skrive om PTSD set og følt fra egne oplevelser.

  • - I et samfund med berøringsangst, tabu og diagnosetrang
    af Lonni Petersen
    117,95 - 267,95 kr.

    Denne bog tager fat i den berøringsangst og de tabuer, der stadig møder mennesker i sorg. Med udgangspunkt i, at sorg er et menneskeligt livsvilkår, der uundgåeligt rammer os alle, belyser og undersøger bogen WHOs sorgdiagnose. Sorgdiagnosen er designet til at gøre det muligt at diagnosticere sorg som en mental lidelse på lige fod med andre psykiatriske og mentale lidelser. Bogen belyser og diskuterer de konsekvenser en sorgdiagnose vil føre med sig og problematiserer den samfundsmæssige trang til at sygeliggøre og diagnosticere på områder, hvor alle mennesker er i risikogruppen i kraft af deres individuelle sorg. Derudover giver bogen et forsøg på at vise sørgende en vej igennem sorgen, hvor en livsvarig sorgdiagnose kan undgås.

  • af Sandie Madsen
    122,95 - 147,95 kr.

    Bogen handler om mit liv med at skulle leve med to psykiske diagnoser, de udfordringer det giver, samt alle de fordomme, man møder igennem livet. Min kamp for at komme igennem behandlinger med nogle svære valg. Traumer, jeg har været udsat for, som tit har sat en stopper for mig selv og givet mig mindre mod på livet. Heldigvis har jeg rejst mig hver gang, Jeg kæmper stadigvæk for at få det bedre og lærer at leve med mine diagnoser, borderline og PTSD. Jeg føler tit, at jeg sidder i en karrusel, hvor det hele går så stærkt, hvor jeg ikke kan komme af, og alt kører i ring. Uddrag af bogen Jeg ventede i længsel på at kunne komme hjem. Jeg havde mange angstanfald, som jeg skjulte for ham og prøvede at være stærk og ikke vise, hvordan jeg havde det. Endelig kom dagen, hvor jeg skulle hjem, og det var nok det bedste ved en af de værste dage i mit liv. Han kyssede mig farvel på togperronen, og jeg gik ombord på toget. Det var en lang tur hjem, og jeg tænkte meget over det, der skete, og begyndte at græde indvendig, men jeg kunne ikke sætte ord på hvorfor. Jeg er dog glad for, at det var mig, der først tog derop, for jeg ville aldrig kunne tilgive mig selv, hvis det havde været min søster Om forfatteren Sandie Madsen (f. 1984) afsluttede efterskolen i Nr. Åby 2001. Hun er en utrolig pige med en styrke, man sjældent finder. Hun har haft nogle ubehagelige oplevelser i sit liv, som har sat sine dybe spor. Hun har altid været en glad og positiv pige, men har lukket sig mere inde i sig selv.

  • af Jenny Fagerlund
    147,95 kr.

    Nogle gange er man nødt til at rejse ud for at finde hjem. Stella arbejder som koordinator på et rejsebureau i Stockholm og trives i sit fredelige arbejde. Særligt fordi hendes privatliv ikke er specielt fredeligt. Hun er enlig mor, og hendes syvårige søn Felix har det ikke let i skolen. Han bliver holdt udenfor og får ofte skylden for konflikter. Da rejsebureauet bliver pålagt effektiviseringer og får en tur i konsulentmaskinen, er freden forbi. Stellas stilling ændres i omlægningerne af firmaet, og hvis hun ikke vil miste sit arbejde, er hun nødt til at sige ja til at rejse rundt og vurdere hoteller og oplevelser i Norden. Ikke nogen nem opgave for en enlig mor. En af hendes nye opgaver er at afprøve et nyt koncept på det nyrenoverede højfjeldshotel i Fröliden. Stellas første indskydelse er at sige nej tak til opgaven, men efter endnu en hændelse på skolen, der gør Felix ulykkelig, får hun nok. Sammen begiver de sig af sted mod fjeldet, for måske er denne rejse den mulighed og pause, de begge har brug for? Et lille skridt på vejen er en charmerende, varm og hyggelig feelgood-bog, som dufter af efterårsblade, modne bær og te på termokander.

  • af Ole Grønne
    157,95 - 198,94 kr.

    Aksel Lerfeldt er en tidligere rockstjerne og nu kendt aarhusiansk forlagsdirektør. Han lider af svær donjuanisme, problemer med, hvor han skal anbringe sin afdøde fars aske, samt med forholdet til sine to voksne børn. Desuden har den unge skuespillerinde Beate Storm for meget af Aksels opmærksomhed og et intimt foto af ham på sin telefon. Lea er gift med Aksel. En af hendes udfordringer er at skrive talen til hans nært forestående 50-års fødselsdag, imens en vedvarende skriveblokering samt en spirende karriere som poet komplicerer hendes liv. En række bizarre dyremishandlinger kommer langsomt nærmere på ægteparret i forstadsvillaen, hvor flere hemmeligheder ligger skjult. Tilsammen plages Lea og Aksel af samme diagnose som Aksels far fik af lægen før sin død – konkurrerende lidelser. Uddrag af bogen Det var på Aksels relativt udbytterige slendrian gennem den vaklende forlagsbranche, at han havde mødt Lea, som var engageret til at oversætte en kogebog fra portugisisk. Da han straks fattede interesse for den unge specialestuderende, havde han gjort sig den ulejlighed at gennemse lidt af det materiale, hun afleverede. Et afsnit i bogen handlede om skaldyr, og med absolut intet kendskab til sproget, samt hjælp fra en tilknyttet spanskkyndig forfatter (der var så overrasket over, at forlagsdirektøren ulejligede sig med at ringede ham op, at han besvarede alle Aksels spørgsmål uden at forhøre sig om baggrunden), sendte Aksel en række kommentarer til Leas oversættelse. Kommentarer, hvor han blandt andet gjorde rede for, hvad han mente var den rette måde at indtage østers på, nemlig i anretninger for to personer, suppleret af rigelig og god champagne. Om forfatteren Ole Grønne debuterede i 2006 med romanen Siriuspassagen. Han har desuden en lang række musikudgivelser bag sig, både som tekstforfatter og musiker. Ole Grønne er cand.mag. i nordisk sprog og litteratur fra Aarhus Universitet. Han rådgiver og underviser i dag mennesker inden for karrierevalg, arbejdsmiljø og især håndtering af stress.

  • - Strategisk analyse og diagnose
    af Henrik Hvilshøj
    237,95 kr.

    Bogen om strategisk analyse og diagnose henvender sig til alle, der arbejder med strategisk ledelse og ønsker at opnå momentum. Bogen gør fyldest i den indledende fase i en strategiproces, og når situationen kalder på en strategisk analyse, eller som en integreret del af ledelsens strategiske beredskab. Det handler om at stille de rette spørgsmål, hvis svar giver ledelsen momentum og et godt afsæt til forretningsmæssig og organisatorisk udvikling. Bogen støtter i gennemførelsen af en velovervejet proces med fokus på grundighed, analytisk dybde og diagnosekompetence på ledelsesgangen. Det er ikke et nyt smart ledelseskoncept. Det handler om momentum. En virksomhed eller organisation har sit momentum, når den oplever fremdrift. Skal dette momentum fastholdes år efter år, kræver det ikke alene handlekraft og risikovillighed på ledelsesgangene, men også strategiske beslutninger baseret på analyse og diagnose. ”Momentum – Strategisk analyse og diagnose” giver dig og dit ledelsesteam et optimalt værktøj til selv at være på forkant med at udvikle ”dit firma”. Bogen vil også ruste den daglige ledelse til bedre at føre en dialog med eksterne konsulenter om strategiske tiltag. Bogen er informativ, hurtig læst og velegnet i ”den daglige ledelse”. Momentum kan også med fordel bruges som en lærebog på landets ”business - skoler”. Læs bogen, bliv en bedre leder, gør tingene selv, sammen med dit ledelsesteam, og spar en del af dit firmas konsulenthonorar”. Bestyrelsesformand Flemming Lindeløv, Tidligere koncernchef for bl.a. Carlsberg og TULIP International.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.