Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Bøger om Selvtillid

Her finder du spændende bøger om Selvtillid. Nedenfor er et flot udvalg af over 45 bøger om emnet.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter
  • - En grundbog i skyggearbejde
    af Mette Holm
    114,95 - 157,95 kr.

    Alle mennesker bærer rundt på skygger – sider af os selv, som vi ikke vil være ved. Hver gang du oplever at bliver irriteret på andre, når du undskylder for dig selv, når du føler, at du ikke er det sted i dit liv, du gerne vil være – så står der altid en skygge i vejen.En skygge er en projektion, dvs. en side af din personlighed, som du ikke vil kendes ved og derfor kaster over på andre. Hvis du oplever at: – du er træt af ikke at være det sted i dit liv, hvor du gerne vil være – du føler dig låst fast i en bestemt rolle – du bliver let dømmende over for andre eller dig selv – du længes efter mere personlig power og mere balance og ro i dit liv. Så vil skyggearbejde være oplagt, da det hjælper dig til at finde: Mod, ro, balance, øget selvværd og en større karisma. Bogen indeholder en grundlæggende introduktion til, hvad skyggearbejde er, og en præsentation af psykolog Mette Holms unikke SKYGGE-model, som du lynhurtigt vil kunne anvende i dit eget liv. Du vil blive introduceret til begreberne projektion og integration. Du vil lære forskellige typer skygger at kende, og du vil få inspiration til, hvordan du kan arbejde videre med dine egne skyggesider. Om forfatteren Mette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hendes arbejde omkring skyggerne kommer i særdelshed fra hendes egen personlige rejse og fra en dyb interesse for det faglige perspektiv omkring skyggearbejde.

  • - 12 hemmeligheder til et lykkeligt liv som single
    af Mette Holm & Pia Damsgaard Bach
    103,95 - 192,95 kr.

    "Elsker mig for evigt" giver singlekvinder 12 letforståelige psykologiske redskaber og personlige beretninger fra stærke singler som inspiration til et lækkert singleliv med mere livskvalitet, glæde og mod. Bogen handler ikke om at finde en kæreste, men om hvordan singlekvinder lærer at elske sig selv og være mere sig selv. Og på den måde handler den alligevel om at finde en kæreste. For med den nye, frie livsstil, som denne bog vil inspirere og give værktøjerne til at leve, vil mændene også kigge mere. En smilende og livsglad singlekvinde med masser af interesser, venner, planer og lyst til livet, som klarer sig fremragende uden en mand, virker nemlig bare så vanvittigt mere tiltrækkende end den desperate sofakartoffel, der spiser endnu en pose slik, mens hun ser nok en genudsendelse af "De unge mødre" og venter på, at en mand kommer og redder hende fra det "usle" singleliv. Hvorfor er der brug for denne bog? Ca. 1,6 mio. danskere bor alene, og der er flere singler end nogensinde før både i Danmark og resten af verden, men mange - især kvinder - er ulykkelige, fordi de går og drømmer om en mand, men glemmer, at singlelivet også kan være et fantastisk liv, hvis man finder ud af at leve det. Og tør leve det fuldt ud. Efter hvert af de 12 kapitler fortæller 12 seje kvinder om deres erfaringer med at være singler. Om nedturene og opturene. Bl.a. fortæller realitystjernen Susan K. Nielsen kendt fra Paradise Hotel, den kendte sexolog Katrine Berling og undertøjsmodel Sabina Rocchin om deres erfaringer med singlelivet. Fælles for de tre og de andre kvinder i bogen er, at de har fundet frem til, at en kæreste er en ekstra godbid i deres liv - ikke hele deres liv. Desuden fortæller Signe Fjord fra selvvalgtsinglemor.dk om at blive solomor med en sæddonor - et valg flere singlekvinder i dag tager. Om forfatterne: Bogens 12 kapitler er baseret på psykolog Mette Holms faglige viden og erfaringer med at behandle ulykkelige singlekvinder i sit terapirum. Mette Holm er en flittigt brugt ekspert og klummeskribent i magasiner og dagblade, ligesom hun er vært på TV-programmet ”Indre og ydre skønhed” på DK4. Pia Damsgaard Bach er journalist og kvinden bag livsstilsmagasinet for singler, SingleSpot.dk, ligesom hun er klummeskribent om singleliv hos Alt for Damerne, BT mm. Hun har selv været single i 8 år, og er gået fra at være ulykkelig og kærestehungrende til glad single. Igennem bogen krydrer Pia Damsgaard Bach teorien med anekdoter og erfaringer fra sin egen rejse mod et godt liv som single.

  • af Josefine Valentin
    247,95 kr.

    For et år siden traf jeg en beslutning, der ændrede mit liv. Jeg var blevet en dårlig udgave af mig selv, der konstant blev påvirket af mine omgivelser. Jeg følte mig utilstrækkelig og talentløs. Jeg var havnet i et mørke, som jeg ikke kunne finde ud af igen og jeg brød mig ikke længere om mit eget selskab.Denne bog er en levende fortælling om at finde ind til sig selv og den person man i virkeligheden ønsker at være. Om ikke at lade sig påvirke negativt af sociale medier, jantelov og giftige tunger. Om at flytte sig fra underskud til overskud og huske på at de roller vi gennem livet bliver tildelt ikke definere os. Vilje slår talent er mit bud på vejen til personlig succes. Vi vælger selv hvem vi vil være og hvis du gør dig umage kan du lære at stå stærkt i modstand og lære at eje det du ikke nødvendigvis er god til. Bedst af alt, du kan starte med at leve det liv, du lige nu kun drømmer om. Om forfatteren Josefine Valentin er 32 år og bosat i Nørresundby. Hun er selvstændig og arbejder primært som influencer, instagrammer, blogger og foredragsholder. Hun holder blandt andet foredrag med overskrifter som ”Digital dannelse”, ”Vejen til succes”, ”Jeg vil være glad” og ”Vilje slår talent”. Herudover er Josefine certificeret NLP-coach og designer sko under navnet Copenhagen Shoes by Josefine Valentin. Mette Holm har påbegyndt en ny rejse sammen med Muusmann Forlag under navnet OP Publish. Mette Holm har altid været fascineret af det skrevne ord, viden og mennesker, der har modet til at udvikle sig. OP Publish vil udgive ”Oppe”-bøger, der som Mettes Univers har personlig udvikling og selvkærlighed som omdrejningspunkt. Bøgerne vil spænde vidt og rumme viden, klogskab, nerve og intensitet. i OP Publish vil Mette Holm give ordet til personer, der netop skiller sig ud på disse områder og har noget på hjerte. OP Publish' første udgivelse bliver med Josefine Valentin og titler Vilje slår talent. Josefine Valentin er med sin personlighed præcis det, som OP Publish står for; viljen til at knække koden til at stå op værdigt og lykkeligt i sit liv.

  • af Mette Holm
    192,95 kr.

    Nogle gange er det de korteste og mest enkle udsagn, der giver de største resultater. Små livskloge ord og sætninger, der kan så et frø i dit sind og lede dine tanker i retningen af, hvad det gode liv er for dig, og hvordan du får fokus på det, der er vigtigst. Denne bog kan hjælpe dig godt i gang med processen. Psykolog Mette Holm udsender hver dag ’boost-mails’ til over 50.000 danskere, der finder stor glæde og inspiration i hendes små opbyggelige udsagn. Succesen er nu overført til denne bog, en ’omsorgsgave’ til læseren, der indeholder 100 af hendes bedste ’boosts’, og sider til noter, dagbog, eller hvad man nu har på hjerte. Budskabet er, at det gode liv skaber du selv, dag for dag, uge for uge, år for år. Det handler om at tage ansvar for sit eget liv, at være sin egen bedste ven og at vælge at præge sit liv med positive tanker. ”Når du har tillid til dig selv og ved, at du kan skabe gode dag for dig, er der intet, der kan vælte dig. Det er et af de stærkeste steder, du kan stille dig som menneske. At tage din plads og hver dag skabe det, der er vigtigt for dig. Et liv, hvor den tillærte hjælpeløshed skæres væk, og hvor ansvaret for at skabe det, du ved, du fortjener, står først. Egoistisk? Nej, det er yderst næstekærligt. For når du skaber skønne dage for dig selv, skaber du på magisk vis også skønne dage for dem omkring dig.” – Mette Holm Om forfatteren Mette Holm er privatpraktiserende psykolog, forfatter og foredragsholder. Hendes arbejde omkring selvkærlighedsarbejdet, og det at stå stærkt som kvinde i sit eget liv, kommer i særdelshed fra hendes egen personlige rejse og fra en dyb interesse for det faglige perspektiv omkring kvindeliv og udvikling af de potentialer, vi som menneske allerede besidder.

  • - 10 små fortællinger, der styrker dit barns selvværd
    af Katja Bøggild-Qwist
    123,95 kr.

    Du er helt speciel ♥‘Du er helt speciel’ er en kærlighedserklæring til et helt specielt barn i dit liv. På første side i bogen har du mulighed for at skrive navnet på det barn, som bogen er til. Ligesom du har mulighed for at skrive dit navn, så barnet aldrig glemmer, at ‘Du er helt speciel’ var fra dig.Forfatteren skriver i sit forord: “Ord er magtfulde - de skaber følelser, og i sidste ende er de med til at påvirke dit barns selvbillede, selvværd og handlinger.”Fokus: Bogens fokus er at fortælle barnet, at det er elsket og helt specielt. Forfatteren har bevidst valgt at fylde bogen med positive ord og budskaber, der giver barnets underbevidsthed en følelse af veltilpashed og accept. Det er en stærk måde at opbygge barnets selvbillede og selvværd på.Budskab: Bogen er tiltænkt som et fundament at se verden ud fra. Et fundament på 10 små fortællinger (på vers), der hver især har noget ganske særligt at fortælle. Indsigter, barnet kan tage med på sin vej gennem livet.Du er elsketDer findes kun én som digTro på dig selvFind noget som du elsker at laveSammenlign ikke dig selv med andreTænk positive tankerEt stille sted i digDrømme går i opfyldelseVerden er et godt stedHver dag er noget særligt"’Du er helt speciel’ er en vigtig bog. Måske den vigtigste i verden lige nu."Udtaler Sarah Zobel, cand. psych. og bestsellerforfatter i sit forord.Målgruppe: 0+Bogen kan læses for og af børn og voksne i alle aldre. Når du læser bogen sammen med det lille barn, handler det om at skabe en stund til nærvær. Sid tæt sammen med barnet og lad fokus være på fortællingernes rytme samt positive ord og budskaber. De lidt større børn vil nyde dit nærvær og mærke jeres samhørighed, når du læser fortællingerne og derigennem fortæller barnet, at det er elsket og helt specielt. For dem ligger der ligeledes budskaber, som bekræfter dem i at lytte til deres følelser og indre stemme. Indsigter, der er vigtige at tage med gennem livet.Vi har fået mange tilbagemeldinger fra voksne, der fortæller, at bogen rammer dem mindst ligeså meget som børnene - og at dens budskaber rækker langt ud over læsningens magiske minutter.'Lykken er din' er efterfølgeren til 'Du er helt speciel' ♥

  • - Overvind din usikkerhed med ACT
    af Russ Harris
    317,95 kr.

    Er der en kløft mellem det liv, du lever, og det liv, du gerne vil leve?Mange kender det: Vi ønsker os et bedre job, vores eget firma eller et lykkeligere kærlighedsliv. Men vi mangler selvtillid. Angsten kommer i vejen, og vi tøver med at forfølge vores drømme. Livet sættes på pause, mens vi udkæmper en indre krig med os selv.Russ Harris repræsenterer metoden ACT (Acceptance and Commitment Therapy), der baserer sig på den nyeste adfærdspsykologiskef orskning. Trin for trin hjælper han dig med at kortlægge dine egne værdier og udvikle selvtillid, så du kan skabe et meningsfuldt liv. Selvtillid er ikke en følelse, vi passivt skal afvente, men en måde at handle på, forklarer Harris – som i bogen punkterer mange myter om selvtillid og succes.

  • - en selvhjælpsguide på grundlag af kognitive adfærdsteknikker
    af Melanie Fennell
    287,95 kr.

    Mange mennesker oplever, at deres lave selvværd har en både smertefuld og ødelæggende effekt på deres liv.I Melanie Fennells bog henviser ordet ´selvværd´ til de overordnede tanker, som en person har om sig selv. Hvis disse tanker hovedsageligt er uvenlige og kritiske, og hvis man føler, at ens sande selv er svagt, utilstrækkeligt, undertrykt eller usikkert - hvilket mange mennesker føler i mere eller mindre udstrakt grad - så er der god grund til at læse denne bog.Bogen bygger på kognitiv adfærdsterapi, der indeholder elementer fra både psykodynamisk og adfærdsterapeutisk teori og metode. Den kræver læserens aktive medvirken og gennemgår konkrete teknikker og metoder, der fremover kan bruges i en lang række situationer og samtidig forebygger eventuelle tilbagefald.Melanie Fennell er psykolog på afdelingen for klinisk psykologi ved Warneford Hospital i Oxford og tilknyttet Department of Psychiatry ved Oxford University, hvor hun koordinerer videreuddannelsen i kognitiv psykologi for personalegrupper inden for sundhedssektoren. Hun rejser desuden verden rundt med sine forelæsninger og workshops og har i den forbindelse været i Danmark ved flere lejligheder.At overvinde-bøgerne er en serie selvhjælpsguider skrevet af specialister inden for hvert sit felt. I de senere år har en gruppe engelske og amerikanske psykiatere og psykologer med held videreudviklet principperne og teknikkerne fra den kognitive terapi og overført dem til bøger, der guider læseren igennem en aktiv selvhjælpsproces. Disse bøger indeholder et systematisk program, der gør det muligt for læseren alene eller i samarbejde med en psykiater, en praktiserende læge, en psykolog eller en psykoterapeut at forsøge at overvinde de negative, automatiske tanker, der hæmmer en sund og naturlig livsudfoldelse.

  • - om at overvinde og lære af modgang
    af Irene Oestrich
    227,95 - 287,95 kr.

    Man siger ofte, at modgang modner og gør os stærkere. Men gennem livet oplever mange at blive slået ud, fordi de ikke kan mobilisere styrken til at forsvare sig selv. Det er dog aldrig for sent at opbygge robusthed og gøre sig selv stærkere, og man kan få personlig styrke på mange måder. Modgang og traumatiske oplevelser skal helst resultere i, at man udvikler sig og kommer videre med fornyet styrke. Det kaldes posttraumatiskvækst. Nogle kalder det evnen til at komme igen, for vi mennesker har – når alt kommer til alt – en fantastisk evne til ikke at finde os i at blive slået ud, men i stedet stille op for os selv og få det bedste ud af det. Bogens forfatter, psykolog Irene Oestrich, beskriver på baggrund af sin store erfaring, hvordan modgang og knubs rammer os i livet, og hvordan vi rejser os igen. Bogens mange gode råd, anvisninger og eksempler viser, hvordan du kan udvikle din robusthed og modstandskraft og skabe strategier til at klare livets små og store kriser – og komme styrket videre i livet. ”At være godt forberedt på modgang kræver færdigheder, og derfor indeholder bogen forslag til strategier, der styrker modstandskraft og livskraft. Det personlige arbejde er dit eget, men med bogen som guide bliver arbejdet meget lettere.” - fra bogens forord

  • - Næring uden skam
    af Mette Holm
    94,95 - 147,95 kr.

    Alle mennesker har brug for føde, og mad er næring for både krop, sjæl og psyke. Men mange kvinder bøvler med deres forhold til mad. Hvorfor? Mad kan være selvdestruktivt, men det kan også være selvkærligt. Det handler om at lære at vende billedet rigtigt. Bogen er en kobling af psykologi, kost og ernæring. Den giver ny viden og en ny oplevelse af, hvordan en madbog kan se ud. Læseren får lyst til at stille sig stærkt i sit eget liv og derved have en holdning til den mad, der puttes i munden. Dronningeføde lærer dig at forstå:– Hvorfor du spiser på dine følelser– Hvad der skal til for at bryde den onde cirkel– Hvordan du nærer din krop og dit sind i stedet for at tære– Hvordan du let kan lave nærende mad, der bygger dig og dit sind op– Hvorfor du i forhold til din mad skal opfatte dig som dronning Bogen er for dig, der:– Bøvler med dig selv og dit selvværd– Har et destruktivt forhold til mad– Nedbryder dig selv via tankerne og bruger maden som våben Det får du ud af at læse bogen:– Du får en dyb grundforståelse for dynamikken i mad og følelser– Du lærer at ‘stille dig ovenpå’ og nære dig og din psyke– Du får grundprincipperne til at starte dine dage rigtigt, så du kan stå stærkt Om forfatterenMette Holm er privatpraktiserende psykolog og foredragsholder. Hun driver desuden den succesrige livsstilsblog MettesUnivers samt uddannelse af skyggevejledere. Mettes omdrejningspunkt er at flytte kvinder ud af offerrollen og ind i et mere meningsfyldt liv.

  • af Irene Oestrich
    207,95 kr.

    Både selvtillid og et stærkt selvværd kræver gode sociale færdigheder, evnen til at holde på egne rettigheder, til at stille op for sig selv, at kræve sin ret og bede om det, man har behov for. Det kræver en tro på, at man fortjener at blive behandlet ordentligt og fair, og det er alt sammen færdigheder, man kan lære og forbedre gennem hele livet.Kort & godt om SELVTILLID & SELVVÆRD henvender sig til dig, der ønsker at styrke dit selvværd og øge din selvtillid. Her finder du kort og klar viden om selvtillid og selvværd, gode råd og anvisninger til at styrke dit selvværd og forbedre din selvtillid. Du kan også tage temperaturen på dit selvværd i en af bogens forskellige test, der kan vise dig, hvor du kan sætte ind.Bogen er også relevant for psykologer, pædagoger, lærere og andre, der arbejder med mennesker, som har behov for at styrke deres selvværd og psykiske modstandskraft.

  • - især for særligt sensitive mennesker
    af Susanne Møberg
    177,95 kr.

    MOD TIL SELVVÆRD er for dig, der ønsker at styrke dit selvværd og finde den indre ro – og er indstillet på selv at gøre en indsats. Selvværd er ikke noget, der kommer af sig selv. Et godt selvværd er personligt, og det skal næres og plejes. Selvværdet er en indre følelse, som hænger sammen med din identitet og din fornemmelse af, hvem du er som menneske - uafhængig af dine præstationer. Selvværdet handler om, hvordan det føles at være dig. Bogen opmuntrer og inspirerer dig til at være glad for den, du er og til at få det bedste frem i dig selv - til glæde for dig selv og for andre mennesker. Bogen er skrevet især til særligt sensitive mennesker, men kan læses af alle, der ønsker inspiration og mod til at styrke selvværdet. www.moeberg.dkSusanne MøbergUddrag fra lektørudtalelse fra DBC: Uddrag fra lektørudtalelse fra DBC Møberg har gjort det til sin hjertesag at udbrede kendskabet til de særligt sensitives karaktertræk, og har allerede udgivet 2 bøger om sensitive personer. Denne vil blive lige så efterspurgt som de 2 forrige, og af samme læserskare, som ikke kun omfatter særligt sensitive. I denne tredje bog fra Møberg om særligt sensitives ressourcer og særlige problemer handler det om at stå ved sig selv og at styrke selvværdsfølelsen. Særligt sensitive overstimuleres hurtigere end andre, reagerer kraftigere på påvirkninger og stimuli, og forsøger mere ihærdigt end andre at leve op til forventninger, hvorfor de kan komme langt væk fra sig selv. Møberg forklarer på sin vanlige saglige, ligetil og indsigtsfulde måde hvordan særligt sensitive oplever verden og håndterer den, og mange vil føle sig forstået af forfatteren. Der er gentagelser fra de tidligere udgivelser, og læsere kan stige på her, men vil nok blive ansporet til at læse tilbage. Det er en god brugsbog der kræver en aktiv indsats, da læseren via mange guidede spørgsmål opfordres til at overveje og arbejde med sit eget selvværd, vaner, tanker og overbevisninger. Endnu en god brugsbog/selvhjælpsbog fra Møberg om særligt sensitive personer. Denne bog inspirerer og ansporer læseren til at arbejde med eget selvværd. Grethe Lorentzen

  • - En selvhjælpsguide på grundlag af kognitiv adfærdsterapi
    af Gillian Butler
    267,95 kr.

    Socialangst er en betegnelse for den angst og nervøsitet, der kan føre til, at man forsøger at undgå sociale situationer. Ved hjælp af kognitive teknikker kan man skridt for skridt overvinde de tanker, der hæmmer en sund og naturlig livsudfoldelse.

  • af Mette Glargaard
    72,95 - 197,95 kr.

    Ville det være rart, hvis du selv kunne påvirke din tilfredshed, dit parforhold, dit arbejde og samværet med familie og venner?Hvad siger du til at blive mindre optaget af hvad andre tænker om dig?Dit selvværd bestemmer i hvor høj grad du kan det!Det er muligt at få bedre selvværd – at træne i at tage ordet, blive tilfreds med dig selv, sige fra og blive en del af nuet og fællesskabet. Bogen rummer en række let tilgængelige øvelser under fællestitlen ´Sådan slipper du af med lavt selvværd!´.Du kan læse hele bogen og få noget grundlæggende viden om selvværd, men du kan også gå direkte til øvelserne og dermed få håndgribelig hjælp til bedre selvværd. Uanset om du har nogle problemområder, som kunne trænge til et løft, eller om du generelt trænger til bedre selvværd, så er bogen noget for dig. Du får noget til både dig selv, dit parforhold, din rolle som forælder og til dit arbejdsliv.

  • - Sådan styrker du gode tanker, livsglæde og trivsel hos dit barn (og dig selv)
    af Lene Væsel
    197,95 - 299,95 kr.

    Et højt selvværd hos vores børn er et godt udgangspunkt for livsglæde og trivsel. Men hvordan kan vi bedst muligt styrke voresbørns selvværd? Vi forældre er vores børns vigtigste rollemodeller. Derfor må vi først og fremmest se på vores eget selvværd og på vores egen adfærd. Alt for mange mennesker er meget selvkritiske, og vi kommer nemt til at tro, at andre også har de samme negative tanker om os. Så prøver vi på forskellige måder at kompensere, for eksempel ved at blive meget perfektionistiske eller ved helt at lade være med at gøre noget, som vi egentlig gerne ville. Gennem opdragelsen kan vi lære vores børn at være kritiske over for det billede af virkeligheden, som vores - til tider forræderiske- tanker opstiller. Vi kan hjælpe vores børn til at være sig selv på godt og ondt og hvile i sig selv. Det er aldrig for sent at gå i gang! Bogen er delt i tre dele. Første del beskriver selvværd, hvordan det udvikles, og hvad det betyder for vores livskvalitet. Anden del er bogens praktiske del. Her gives konkrete forslag, vejledning og øvelser i, hvordan man i familien kan arbejde med børns tanker, tankemønstre og større selvforståelse. Bogens tredje del omhandler lavt selvværd, mistrivsel, og hvad man skal være opmærksom på, hvis man overvejer, om barnet har behov for professionel hjælp. Bogen henvender sig til forældre til børn og unge, andre voksne, der er tæt på, og til alle faggrupper, der arbejder med børn, unge og familier. LENE VÆSEL er autoriseret psykolog med egen praksis i Viborg, hvor hun arbejder med unge og voksne med stress, angst og depression.

  • - Hemmeligheden bag klar kommunikation, bedre relationer og mere indflydelse
    af Maj Bjerre
    147,95 - 157,95 kr.

    Alt for ofte bliver kritik og feedback misforstået. Som modtager har vi en tendens til at tage det personligt, selvom det ikke altid er personligt ment. Det forhindrer os i at lytte og bruge budskabet til læring og udvikling. Som afsender har vi en tendens til at glemme, at vores feedback og kritik skal være brugbar for modtageren. Så længe vi ikke forstår at håndtere kritik og feedback på en sund måde, forhindrer det os i at gro som mennesker. Det komplicerer vores kommunikation, relationer, resultater og samarbejde ­– både på arbejdspladsen og i privatlivet. Kritik og feedback er fundamentale vilkår for menneskets udvikling og handler om at blive den bedste udgave af sig selv. ”Gaven i kritik” giver dig viden og konkrete redskaber. Du lærer hvad forskellen på kritik og feedback er. Hvorfor det er så vigtigt men også svært for os mennesker at tage imod og give kritik på en god måde. Bogen gør dig i stand til at vende din egen udvikling med det samme. Når du har læst bogen, vil du være i stand til at modtage og give kritik på en måde, så den bliver hørt og brugt konstruktivt. Om forfatteren: Maj Bjerre er strategisk rådgiver, coach, foredragsholder, iværksætter og forfatter. Hendes mission er at højne meningsfuldheden i danskernes arbejdsliv. Det vi gør skal give mening, og det skal vores kommunikation også. I mere end 15 år har hun kombineret forståelsen for virksomhedens dynamik med menneskets psykologi og hjulpet mennesker, virksomheder og organisationer med at aktivere deres naturlige talenter og styrker igennem personlig rådgivning, uddannelse, foredrag og længerevarende forandringsprocesser.

  • - Inspirerende og kloge ord til eftertanke!
    af Nikki Miles
    87,95 kr.

    Dyk ned i 'Vær sød, vær sej, vær dig!', en fængslende bog skrevet af den talentfulde Nikki Miles. Udgivet i 2021, er denne bog en frisk tilføjelse til litteraturens verden, der udforsker forskellige aspekter af livet gennem sine sider. Genren for denne bog er svær at binde ned til en enkelt kategori, da det er en blanding af mange, hvilket gør det til en spændende læseoplevelse. Udgivet af Forlaget Bolden, er denne bog et must for enhver bogelsker. Så hvis du leder efter en bog, der vil udfordre din tankegang og give dig en ny indsigt, så er 'Vær sød, vær sej, vær dig!' den bog, du skal have på din læseliste.

  • af Rosette Poletti & Barbara Dobbs
    104,95 kr.

    Et godt selvværd er et grundlæggende menneskeligt behov og en forudsætning for at kunne leve i harmoni med sig selv og sine omgivelser. Du kan finde ro og harmoni ved at farvelægge Mandalaerne i denne bog – og samtidig styrke dit selvværd.Hæftet indeholder 25 Mandalas til at farvelægge + kloge citater, som du kan fundere over, mens du tegner.

  • - En guide til daglig glæde og trivsel for børn og voksne
    af Jesper Bay-Hansen & Pia Müller
    204,95 kr.

    Alle voksne ønsker at se børn være glade og trives. Livsglæde, lykkefølelse og trivsel kommer imidlertid ikke af sig selv. Det er noget, børn – støttet af voksne – må lære at blive medskabere af. Ethvert barn må lære at pakke sin egen usynlige rygsæk med venlighed, værdsættelse, kærlighed, sunde vaner og meget andet. De må også lære at fylde i andre menneskers rygsække. Hvad har du pakket i din MAGISKE RYGSÆK i dag? er en hjertevarm, humoristisk og nyskabende guide til daglig glæde, velvære og trivsel for børn mellem 4 og 9 år såvel som for større børn og voksne, der med denne bog inviteres indenfor i en verden med positiv psykologi i børnehøjde.

  • af Maj Bjerre
    177,95 - 207,95 kr.

    Alt for meget kritik og feedback bliver givet, fordi afsenderen har behov for at sige noget, og ikke fordi modtageren reelt har gavn af feedbacken. Når vi giver feedback, gør vi det for at få indflydelse. Vi vil gerne påvirke noget i en bestemt retning, nemlig den retning vi synes er rigtig. Som afsender har vi en tendens til at glemme, at vores feedback skal være relevant, brugbar og værdifuld for modtageren. Oplever du, at din feedback bliver misforstået og modtaget som kritik? Og vil du gerne give en feedback, som er brugbar? Her får du inspiration til, hvordan du kan skabe de bedste betingelser for din feedback, så du bliver hørt. Bogen er er resultatet af de mange frustrationer og spørgsmål, som Maj Bjerre har fået på foredragene om feedback i løbet af de sidste to år. Bogen giver dig den grundlæggende og nødvendige viden, er nem at forholde sig til, let forståelig og med en masse værktøjer, som du kan bruge med det samme.Om forfatteren: Maj Bjerre er strategisk rådgiver, coach, foredragsholder, iværksætter og forfatter. Hendes mission er at højne meningsfuldheden i danskernes arbejdsliv. Det vi gør skal give mening, og det skal vores kommunikation også. I mere end 17 år har hun kombineret forståelsen for virksomhedens dynamik med menneskets psykologi og hjulpet mennesker, virksomheder og organisationer med at aktivere deres naturlige talenter og styrker igennem personlig rådgivning, uddannelse, foredrag og længerevarende forandringsprocesser.

  • af Rosette Poletti & Barbara Dobbs
    64,95 kr.

    DET ER MULIGT AT LEVE I NUET - FULDT OG HELT!Du er helt enestående! Der findes ikke noget andet menneske, som er præcis som dig. Det er kun dig, der kan leve dit liv, og kun dig, der kan give verden alt det, du er, og alt det, du ved. Men for at gøre det har du brug for et godt selvværd.Hvis du gerne vil have et bedre selvværd og gerne vil udfolde dit fulde potentiale, så er denne Lille Notesbog noget for dig. Den giver dig redskaberne til at få et bedre selvværd - og dermed få det bedre med dig selv!Bogen rummer en masse lister, tegninger og øvelser, som gør dig i stand til at styrke dit selvværd. Den lærer dig at blive bedre til at finde ind til det, der virkelig betyder noget i dit liv - og at få det bedste ud af det.

  • - et juleeventyr om at tro på sig selv og måske julemanden
    af Katja Bøggild-Qwist
    96,95 kr.

    En magisk julenatSkab julemagi sammen med et helt specielt barn."Hvert år besøger jeg alverdens børn. Og hvert år sætter jeg tid af til at være sammen med et helt specielt barn - i år har jeg valgt dig", sagde julemanden og smilede til Clara. Det er midt om natten, men ikke en helt almindelig nat; det er natten før den dag, Clara og Noah har ventet på i en evighed. De sidder ved det store vindue i stuen og kigger op på himlen. De leder efter et tegn - et tegn på, at julemanden virkelig findes. De har besluttet sig for, at de må møde ham. Og så har Clara et spørgsmål, hun har brug for at få svar på.Budskab: ‘En magisk julenat’ rækker langt ud over læsningens magiske minutter. Bogen handler om at tro på sig selv - og måske julemanden. Og så er bogen fyldt med budskaber om selvværd.Målgruppe: 6+

  • af Torben Madsen
    227,95 kr.

    Mon ikke vi alle har mødt mennesker, der tilsyneladende er populære overalt, hvor de kommer, og andre, som de færreste ønsker at være ven med. Men hvad er det mon, der gør denne store forskel, og hvad kan den enkelte gøre for at blive en af de altid populære frem for den, ingen vil lege med? Det er de spørgsmål, forfatteren Torben Madsen forsøger at besvare i denne bog, og det gør han med fokus på disse seks emner: Førstehåndsindtrykket, og hvordan man kan forbedre det Pli til hverdag og til fest samt på de sociale medier Hvordan man bliver den, alle gerne vil snakke med Sociale relationer, herunder hvordan man bliver populær som ven, kollega, forældre, samlever, nabo m.m Alt det, der måske gør os upopulære Konflikter, og hvordan vi undgår dem - eller løser demDe mange udfordringer, der ligger i emnet ”popularitet” fordrer en erfaren og alsidig forfatter, og det kan man vist roligt sige, at Torben Madsen er. Først arbejdede han tre år som teknisk assistent. Derpå 10 år som sælger, afbrudt af en merkonom- og en jurauddannelse samt en periode som advokatfuldmægtig, og nu selvstændig psykoterapeut på 34. år. Alt sammen sideløbende med et forfatterskab på foreløbigt 15 bøger, heraf seks selvhjælpsbøger.

  • - De nye eventyr
    af Helen North
    147,95 - 198,94 kr.

    Der er gået et år siden Helens store opvågnen, men eventyrene er ikke forbi endnu – langtfra! Denne gang slår hun dørene vidt op til sit noget kaotiske sind og deler sine tanker såvel som sine nye, spændende oplevelser med sine læsere. Hun tager os med på en rejse til nye steder – både i sit sind og rundtom i verden. Vi hører mere om hendes vilde eskapader, og hun bliver klogere på, hvad der får hendes krop til at vågne. Det er varmt. Det er sjovt, og du vil blive overrasket. Uddrag af bogen JEG ER TILBAGE! Alle 172 cm og 54 kg cougarceller. Slankere (det siger sig selv efter al min nylige ”træning”!), mere sexet (hvis jeg selv skal sige det), mere erfaren (ja, MINSANDTEN!), mere selvsikker (hvem ville ikke være det efter at have fået så mange henvendelser fra alle de lækre, unge skabninger?) og mere klar end nogensinde til at bruge alle mine nyopdagede cougarevner. Tja, jeg har jo ikke været væk som sådan. Jeg har bare haft lidt (og med lidt mener jeg: MEGET!) travlt. Mellem at arbejde og ”træne” har jeg ikke haft særlig meget tid til at skrive, hvis I forstår, hvad jeg mener? Efter min STORE åbenbaring sidste år har mit liv ikke ligefrem været det samme! Ikke at jeg brokker mig – tværtimod! Det har været det absolut bedste år i mit liv! Aldrig nogensinde havde jeg forestillet mig, at (mit!) liv kunne være så spændende. Jeg kan stadig ikke helt fatte det. Hvem skulle have troet, at det ville være så berigende at fylde 50? I hvert fald ikke mig! Om forfatteren Helen North er født i Kristiansand, Norge. Hun har en bachelor i kommunikation, psykologi og pædagogik fra Universitetet i Agder (UiA) og har også studeret sexologi, skrivekunst og sprog. Hun bor for tiden i Barcelona, hvor hun lærer spansk og samler inspiration til flere bøger.

  • - Din vej til selvudvikling
    af Bodil Margrethe Bang Thomsen
    187,95 kr.

    Clairvoyancens ABC, er et opslag og en bog, som vil kunne hjælpe dig i din selvudvikling.Giver dig en forståelse for, hvordan jeg bruger ordene, lydene, hørelsen og fornemmelserne.Bogen giver dig indsigter i clairvoyance, i afdødekontakt og i læringen om at stå ved dig selv.At vide at intet er forkert og at alt kan ske, på alle mulige måder.Få redskaber til, hvordan du med dine ord, kan danne din helt egen clairvoyance på dig selv, eller på dine kære.Rigtig god fornøjelse.Tak for dig.

  • - Sådan bliver du den, alle gerne vil tale med
    af Torben Madsen
    127,95 kr.

    Mon ikke vi alle har oplevet samtaler, hvor tiden iler og andre, hvor tiden synes uendelig lang? Vi har også oplevet samtaler, der sætter os i godt humør såvel som samtaler, der gør os triste. Men hvad er det egentligt ved samtaler, der påvirker vores tidsoplevelse og humør så forskelligt, og hvad kan vi selv gøre for at blive en af de samtalepartnere, der opsøges frem for en, der undgås? Det er de spørgsmål, jeg forsøger at besvare i denne bog, og jeg vover gerne den påstand, at det har meget lidt med vores gener at gøre. Tværtom. Kunsten at blive populær som samtalepartner kan vi alle lære – hvis vi vil.

  • af Irene Henriette Oestrich
    147,95 kr.

    Selvtillid og selvværd er vigtigt for livsglæden, robustheden og den sociale trivsel. Alle kan tvivle på sig selv, men for nogle bremser usikkerheden for det, man inderst inde gerne vil. Lav selvtillid kan være et led i psykisk sygdom. Heldigvis er der hjælp at hente. Man kan styrke sin selvtillid og træne de sociale færdigheder. En god vej er den kognitive psykologi, både i professionel behandling og til personlig udvikling. Bogens metoder hjælper læseren med at blive klar over egne og andres ønsker og behov, følelser og tanker, med at ændre negative tanker og håndtere konflikter. Med andre ord: Blive mere psykisk robust, få mere selvtillid og blive en bedre problemløser.

  • af Elizabeth S. Andersen
    81,95 kr.

    I denne bog finder du en lille guide til at få bedre selvværd og selvtillid.Der vil være digte samt autentiske historier undervejs, samt små opgaver til dig som læser.God fornøjelse med bogen.

  • af Annabelle A. Saabye
    72,95 - 137,95 kr.

    De glemte eventyr indeholder ni små fortællinger, som både kan stå alene og læses som ét samlet eventyr. Du skal på en rejse igennem forskellige kongeriger, hvor du blandt andet vil møde prinser og prinsesser, konger og dronninger. Du skal desuden en tur ind i den magiske skov, en skov, hvor mange magiske væsner bor. Her vil du blandt andet møde den guddommelige drage, blodheksen og hendes datter, troldenes dronning, samt mange flere.Foruden at eventyrene er spændende fra start til slut, er der også meget læring i dem, da der er fokus på nogle af de problematikker, der rører sig det 21. århundrede. Nogle af de fokusområder, som vil være til stede i bogen, er bl.a. kærlighed på tværs af køn, det at vokse op i en utraditionel familie, at være født med en kronisk sygdom samt at mangle tro på sig selv og sine evner.

  • - Om hvordan små ord kan have stor virkning
    af Cassandra Øst
    67,95 - 227,95 kr.

    Om den lille Blå Edderkops Rejse fra trist til lykkelig!Om hvordan små ord og usagte ting kan komme til at fylde meget i et lille lyst hoved.En Børnebog som de voksne også kan få glæde af.

  • af Boel Gerell
    187,95 - 262,95 kr.

    Min hånd ryster, da jeg rækker ind i montren og tager nogle mønter mellem tommel- og pegefinger. De er meget glatte og lidt varme, og i et svimlende øjeblik tænker jeg på, at de er tusind år gamle. Planen er at proppe dem i lommen, gerne en håndfuld eller mere, og allerhelst også nogle af smykkerne. Men ungen bliver jo ved med at stirre! Hvis det virkelig er nødvendigt, må man så stjæle? Det mener Ida, i hvert fald når det handler om at redde morfar! Han har ikke betalt husleje og skal måske flytte. Ida laver en liste med seks måder at skaffe penge på hurtigt. For det skal gå stærkt! Heldigt, at hun har vennen Ufuk til at hjælpe sig. Og hunden Børge! MÅSKE ET MIRAKEL er en fritstående fortsættelse til EN SOM MIG

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.