Arkitekturhistorie

Mesterværker er en hyldest til en meget vigtig periode i dansk arkitektur - og i særdeleshed til de danske arkitekter i verdensklasse, som gav os nogle helt nye bud på, hvordan et moderne enfamiliehus kan udformes. Bogens forfatter er den amerikanske arkitekt Michael Sheridan. Med den særlige faglige indsigt, der er en følge af forfatterens mangeårige kærlighed til dansk bygningskunst og design, beskriver Michael Sheridan 14 arkitektoniske mesterværker fra perioden 1950-1962.I bogen fortæller han den fascinerende historie om en særlig dansk fortolkning af det moderne i arkitekturen - en historie, der peger frem mod en ny guldalder i arkitekturen. Husene er tegnet af 11 store danske arkitekter, heriblandt Jørn Utzon, Arne Jacobsen, Jørgen Bo og Vilhelm Wohlert, Hanne Kjærholm, Erik Christian Sørensen og Halldor Gunnløgsson. De bliver alle portrætteret i bogens tredje og sidste del.

Af Tv-værten Nikolaj Kirk (Nak og æd) Michelin kokken Mikkel Maarbjerg lavet opskrifterne – og fotografen & Tv-værten Morten Kirckhoff (Nul Stjerner + Forladte Steder) har taget alle fotografierne. Tre kammarater på tur. To kokke og en fotograf med skovbunden som underlaget og himlen som loftet. I weekender, enkelte dage og uger. Medbrigenden gode råvarer, telte og soveposer. Brænde og et tændt bål. Samvær og noget på hjertet. Tobak i lommen og rom i koppen. Vi har lavet vores retter, lagt fra et køkken og fotostudie. Vi har nydt dagene og den mad vi har lavet – om det har været i regn, sol eller sne. Og mens vi har arbejdet med opskrifterne ude i det fri, har vi dokumenteret vores oplevelser gennem fotografier. Og vi lader dem fylde bogens sider ud som en påmindelse om, hvor smuk og eventyrlig naturen er. Rane Willerslev har skrevet forordet. Jes Stein Pedersen, genbesøgt nogle af litteraturens øjeblikke, hvor forfattere gennem tiderne har givet det skrevne ord et liv – med ilden, naturen og eventyret for øje. Kunstneren John Kørner har generøst givet os et indblik i hans verden, hvor hans kunst kredser om nogle af de følelser, der vækkes, når man er ude i naturen. Der hvor noget uforståeligt, føles simpelt og livsgivende. Bogen kommer hele vejen rundt – fra jordovne, saltdeje og rygning til brugen af mos, blade og skind som kogegrej. Der er opskrifter til 60 retter, hvor hver opskrift har en teknik, en idé til, hvordan man kan gøre. Nogle retter er helt simple. Andre kræver lidt mere. De er mere tænkt som eksempler på teknikker, idéer og løsninger i forhold til råvarer og måltider.

Bogen 'Fredet - Bygningsfredning i Danmark 1918-2018' er en arkitekturhistorisk fortælling gennem 100 år om dansk bygningsfredning. Værket fortæller om hvilke bygninger og hvilken arkitektur, der er blevet fredet gennem de 100 år der er gået, siden Danmark i 1918 fik den første bygningsfredningslov. Bogen undersøger hvilke bygninger og hvilken type arkitektur, der er blevet tillagt værdi på et givent tidspunkt, for at forklare, om der kan ses et særlig mønster i fredningerne. Hvilke vurderinger har haft indflydelse på beslutningerne? Og hvordan har nationale og internationale strømninger påvirket lovgivningen? Bogen forsøger altså at sætte de fredede bygninger ind i en arkitektonisk, kulturhistorisk og samfundsmæssig sammenhæng.Bogen er rigt illustreret med både originale arkitekttegninger, fotografier samt nyoptagelser ved arkitekturfotograf Jens Lindhe.Værket er et forskningsprojekt skrevet i samarbejde mellem professer ved Arkitektskolen Aarhus, Mogens A. Morgen og ph.d. og cand.mag. Jannie Rosenberg Bendsen.

Findes i en engelsk udgave – Secret Places (9788793604810) Hvad skal dine gæster se, når der er sat kryds ved verdenskendte ikoner som Amalienborg, Grundtvigs Kirke og Nationalbanken? Arkitekten Marie-Louise Høstbo viser os med denne bog 50 oversete bygninger i og omkring København. Særlige steder, som med garanti vil både overraske og udfordre.Med sit kreative blik deler forfatteren i 50 bygningsportrætter sin entusiasme og respekt for dansk arkitektur. Hun sætter værkerne ind i en historisk sammenhæng og viser, hvordan de er skabt med en omhu i relation til kontekst, materiale og detaljering, som opløser deres samtidighed, så en universel relevans træder frem. De udvalgte værker har en menneskelig skala og appellerer til brugeren — taktilt, finurligt, sanseligt og visuelt. De er alle en væsentlig del af den danske arkitekturtradition, som samfundet i dag er bygget op om, og de er alle holdbare såvel æstetisk som praktisk.Under temaerne Nordisk lys & funktionalisme, Tegl & monolitter, Mønster & farve, Geometri & komposition samt Brutalisme & konkretisme samler forfatteren ypperlige eksempler fra de seneste 90 års moderne danske arkitektur. Detaljer og vinkler peger på nye sammenhænge på tværs af tid, stil og sted, og for arkitekturelskeren vil byen forandre og åbne sig på ny.

Denne bog fortæller Roms dybt fascinerende historie, om de historiske og politiske strømninger, der har skabt byen, og hvordan forskellige tiders magthavere har formet og omformet den. Bogen er dermed en nøgle til forståelse af en af verdens mest elskede byer, dens historie, arkitektur og monumenter.Rom er ikke bare Italiens hovedstad; den har i 2500 år været et kulturelt, religiøst og politisk omdrejningspunkt for Europa og hele Middelhavsområdet. Først som centrum i Romerriget, et af de største imperier verden har set, og siden som omdrejningspunkt for hele den katolske verden. Med Italiens samling i 1800-tallet blev byen den nye nations helt naturlige hovedstad– hvad kunne den andet med sådan en forhistorie? Bogen fortæller hele historien fra kejser Augustus til i dag. Vægten er lagt på tre markante storhedstider: kejsernes Rom i oldtiden, pavernes Rom i middelalderen og renæssancen og det italienske Rom fra landets samling til efter Mussolinis fald under 2. verdenskrig. Bogen viser, hvordan Roms magthavere fra Augustus til Mussolini gennem byggeprojekter, monumenter og byplanlægning iscenesatte byen som ”Den Evige Stad” og hele tiden refererede til forgængerne.Bogen er henvendt til den historieinteresserede læser og til den kulturrejsende, som gerne vil nogle spadestik dybere, end hvad en almindelig rejseguide kan tilbyde.

Fredensborg Slot blev bygget som jagtslot for Frederik 4. i 1722 af hofarkitekt I.C. Krieger og har siden dannet ramme om både dagligliv og store begivenheder i Kongehuset. Her holdes bryllups-, sølvbryllups- og fødselsdagsfester, her modtages gæster fra alverdens lande, og dronning Margrethe og hendes familie tilbringer forår og efterår på slottet. Dronning Margrethe har udført et omfattende arbejde med at føre slottet tilbage til den oprindelige indretning, mens prins Henrik indrettede sine private gemakker i en mere global og franskinspireret stil. Vi kommer også ind i de private arbejdsværelser og stuer, som aldrig har været vist før, og dronning Margrethe har en vigtig stemme i bogen, når hun fortæller om, hvordan statsoverhoveder ridser deres navnetræk ind i slottets glasruder med en diamant, og hvordan hun og prins Henrik spiste frokost i Lille Barokspisestue og tilbragte aftenerne i Frederik 4.s Rum.

Et rigt illustreret pragtværk i stort format om De Dansk vestindiske Øer. Bogen tager afsæt i bygninger og monumenter i det tidligere Dansk Vestindien, men handler også om landskaberne, menneskene og historien bag – fra begyndelsen af1700-tallet til i dag.Det er en fortælling om udvalgte lokaliteter, som dels er typiske for arkitekturen, dels er væsentlige som indgange til den dansk-vestindiske historie og de mennesker, som befolkede den: murerne på forterne, arkitekterne bag byplaner og skoler, korttegnerne, handelskompagniets og statens embedsmænd, plantageejerne, slaverne, frifarvede tømrere, konkubiner mv.

Monografi om arkitekten Svenn Eske Kristensen (1905-2000)og hans væsentligste værker op gennem det 20. århundrede.Eske Kristensen var en af Danmarks ypperste og mest produktive arkitekter i efterkrigstiden. Med en nøgtern tilgang og et socialt engagement byggede han alt fra sociale boligbyggerier til store produktionsanlæg. I dag står Eske Kristensen som foregangsmand for byggeriets industrialisering og som en central figur i opbygningen af velfærdssamfundet.Bogen består af tre dele, der ser på Eske Kristensens værker ud fra henholdsvis et historisk og et arkitektonisk perspektiv efterfulgt af en værkfortegnelse. Bogen gennemillustreres af Eske Kristensens egne tegninger, historiske fotos og af fotograf Jens Lindhes fotografier. Bogens forfattere er professor og arkitekt maa, phd. Peter Thule Kristensen og historiker Kenn Schoop.

København bliver tættere og højere end nogensinde før. Hvordan fungerer byens nye højhuse, hvordan bidrager de til livet omkring sig, og hvad gør arkitekturen for at mod- eller medvirke til byens stigende sociale ulighed? Mens vi samler os stadig flere på samme plads, stiger afstanden mellem rig og fattig.KAPITALEN handler om, hvordan hovedstadens arkitektur, bygninger og rum ændrer sig i denne situation. Foruden en indlevet præsentation af Københavns nye bydele byder bogen på klartseende analyser af, hvad arkitekturen gør, socialt og økonomisk, for byen omkring den.KAPITALEN er skrevet af Karsten R.S. Ifversen, arkitekturredaktør ved dagbladet Politiken, med nyoptagelser af den prisbelønnede arkitektur-fotograf Jens Markus Lindhe.

Istedgade er ikke en hvilken som helst storbygade i Danmark. For alle kender Istedgade, og alle har en holdning til gaden, der er berømt og berygtet fra Gedser til Skagen og fra Blåvands Huk til Gudhjem.Gennem tiden har Istedgade afspejlet et mini-Danmark, placeret i hovedstaden og med alle befolkningsgrupper repræsenteret. I takt med samfundets udvikling har Istedgade ændret sig og er fulgt med tiden. Gaden spejler både glæden og gruen i det danske samfund og er som en levende organisme i bestandig forandring. Her ser vi de samfundsforhold, byudviklinger, strømninger i tiden og kulturhistoriske fænomener, som findes overalt i det danske samfund og i enhver dansk provinsby.Bogen fortæller om gadens udvikling lige fra etableringen af pesthuset på Vester Fælled i 1665 og hovedbanegården uden for voldene i 1847 over Ellehammers værksted og senere besættelsestiden med det berømte slogan ”Istedgade overgi´r sig aldrig”. Vi møder artisterne, de prostituerede, lommetyvene og lurendrejerne, slagterne, forlystelserne og de ganske almindelige vesterbroere, der voksede op i kvarteret.Men bogens nuancerede billede fortæller også om fremdriften i området, om cafeerne, digterne og alle de farverige mennesker, der alle dage har holdt til i deres yndlingskvarter.Bogen er gennemillustreret i farver.

-

Hack Kampmann var 31 år, da han tegnede sit første hus, men allerede to år efter slog han sit navn fast blandt førende danske arkitekter. Det var med Provinsarkivet i Viborg (1889-1891), som gav ham det kongelige bygningsinspektorat over Nørrejylland. Han blev jydernes arkitekt med bygninger i hele det store distrikt med stribevis af hovedværker som Aarhus Toldbod, Aarhus Teater, Aalborg Posthus, Hornslet Ting- og Arresthus m.v. Ufattelige mængder af projekter, altid i høj kvalitet, udgik fra hans tegnestue. I København blev han husarkitekt for brygger Carl Jacobsen med udvidelsen af Ny Carlsberg Glyptotek som hovedværket. Kampmann var en ener. Hans enestående tegnetalent, de umådelige mængder af opmålinger og den flid, han i studieårene havde udvist betød, at han besad et formrepertoire, som uden videre kunne omsættes til konkret virkelighed. Hans sidste værk, Politigården i København, blev det mest omstridte. Kampmann døde midt i projekteringen i 1920, og en studerende, som undervejs i byggeprojektet fik sin afgang fra Kunstakademiet, Aage Rafn, stillede sig frem og tog æren af projektet. Dette forsøg på at tilrane sig en uretmæssig kunstnerisk ophavsret afvises i bogen.

I 2018 ville den verdenskendte arkitekt Jørn Utzon være fyldt 100 år, og det markerer Strandberg Publishing med en smuk og nytænkende bog henvendt til børn om den store danske kulturpersonlighed. Med Jørn Utzon som guide inviteres børn – og deres forældre – til at gå på opdagelse i arkitektens legende og eksperimenterende univers og til selv at prøve kræfter med at formgive og bygge. Jørn Utzon er et oplagt valg som guide for børn ind i arkitekturens verden, fordi hans arbejdsmetode minder så meget om børns tilgang til verden og deres måde at opleve og tilegne sig erfaringer på: åbenhed over for nye og på papiret tilsyneladende umulige idéer, udforskning og eksperimenterne og ikke mindst nysgerrighed. Gennem 15 udvalgte værker formidles arkitekturen og dens fagtermer og redskaber samt Utzons inspirationskilder. Til hvert kapitel er knyttet letforståelige vejledninger til bygge- og konstruktionsopgaver, som børnene enten alene eller sammen med deres forældre kan bruge til at udforske Utzons univers med.

H.C. Andersen var en flittig gæst blandt adel og rigmænd. Kom med eventyrfortælleren rundt i hele Danmark og besøg vores smukke slotte og herregårde.Bogens flotte fotos viser os slotte, steder og værelser, hvor den store digter fik inspiration til sine charmerende eventyr.H.C. Andersen blev født i ydmyge kår i Odense. På trods af den fattige baggrund var gæstfriheden stor blandt de velstillede, og han blev fyrsteligt modtaget, hvor end han kom frem.Andersen var nemlig en eftertragtet gæst, for han medbragte både underholdning, nyheder og rejsebeskrivelser. Han skrev fantastiske eventyr og historier og var en stor fortæller. Desuden klippede han de fineste papirklip, lavede smukke collager og var i det hele taget fingernem og fuld af fantasi.De mange slotte er stadig fulde af charme og atmosfære, som bliver formidlet i de mange luftfotografier af Hans Henrik Tholstrup, samtidige fotos og den fine tekst af historiker Henning Dehn-Nielsen.

Hvilken slags familie gemte for 5.000 år siden halve æbler så godt, at vi stadig har dem i dag? Hvad afslører guldkrus, teglsten, globusser, barnekister, om danskernes liv og tanker gennem årtusinderne?Følg med museumsdirektør Rane Willerslev, når han sammen med Nationalmuseets forskere tager os med på en medrivende rejse op gennem Danmarkshistorien.Fortællingen om danskerne handler om opfindelser, opdagelser og overraskende vendepunkter – og herfor første gang fortalt gennem de genstande, vores forfædre har efterladt os.Oplev, hvad 50 udvalgte fund og spor– fra oldtiden til i dag – afslører om fortidens fattigfolk og bedsteborgere og den stadigt skiftende verden, de både påvirkede og måtte indrette sig efter. Vi kommer tæt på konflikter og kamp for overlevelse, men også de nære dage i det Danmark, vi alle er rundede af: i familien, på gården, i byernes gader.En fascinerende fortælling, hvor Rane Willerslev og Nationalmuseets forskerhold for første gang inviterer læseren til at se på kendte og ukendte museumsgenstande, som de gør: Bærere af historien om os.

København er en ægte broby. Her er alle de gamle broer, en lang række nye fra 2000’erne, og flere er på vej. Derfor er det på tide med en status. Broerne i København viser rundt til mere end 25 af hovedstadens utallige broer – over havneløbet og de forskellige kanaler og til en lang række broer inde på land. Både de gamle og de nye. Vi skal over mange steder på gåben, på cykel, i bil eller bus, over vand og over land eller jernbane. Peter Olesen er ikke bange for at sige sin mening: Han roser de nye broer for at lege med lyset, når mørket bryder frem. Og han efterlyser samtidig en bedre skiltning ved den enkelte bro med navn og byggeår. Peter Olesen fortæller med lune og entusiasme om broerne og deres historie. Her er historier og fakta for alle, der elsker at opleve hovedstaden fra nye sider. Bogen er illustreret med Henrik Bjerregravs smukke fotos, der lader os opleve hovedstaden og dens mange broer på kryds og tværs og på alle timer af døgnet.

Arkitektur- og idehistorikeren Carsten Thau efterlod sig ved sin tidlige død i 2021 et work-in-progress-essay med titlen ”Om transparens”. Det udgives i denne bog sammen med et par håndfulde andre essays, der giver et stærkt billede af hvordan Thau krydser arkitektur med idehistorie, bysociologi med æstetik, personalia med kulturhistorie. En enestående og inspirerende indsats, der kaster lys i mange retninger. Carsten Thau (1947-2021). Studier i Aarhus, Frankfurt og Cambridge. Cand. phil. i idéhistorie 1973; lektor ved Arkitektskolen i Aarhus 1976-94; fra 1994 professor i arkitekturens teori og historie ved Kunstakademiets Arkitektskole i København; medlem af Akademirådet; tildelt Statens Kunstfonds livsvarige hædersydelse.

For første gang præsenteres denne del af velfærdsstatens udviklingshistorie med eksempler både på arkitektoniske mesterværker og anonyme, men velbyggede statslånshuse fra hele landet. For selv om vi måske ikke er bevidste om det, så har vi alle sammen set et, været i et – eller måske bor vi endda i et af dem. De er en del af vores kulturarv. Bogen er skrevet af arkitekturhistoriker Jannie Rosenberg Bendsen og arkitekt Dorthe Bendtsen. Førstnævnte har udgivet Fredet – Bygningsfredning i Danmark 1918 til i dag, Bellahøj – Fortællinger om en bebyggelse og senest Tingbjerg – vision og virkelighed. Kunst- og arkitekturfotograf Anders Sune Berg står bag bogens billedside.

Bogen giver et overblik over Odsherreds bygningskultur og de udfordringer en fortsat udbygning med sommerhuse og servicebutikker giver for et af landets smukkeste landskaber. Det er en egn med lang arkitekturtradition, grundlagt på Vallekilde Højskole i 1880’erne med en ny æstetik, nationalromantikken, der udfordrede bjerget, Kunstakademiet. Ligesom Skagen tiltrak Rørvigs særlige lys kunstnere og efter dem fulgte velbeslåede landliggere, der med gode arkitekter bebyggede de første klitrækker. Det banede på godt og ondt vejen for kystnære bælter af sommerhuse. Næsten alle betydende danske arkitekter har bygget sommerhuse her. r

Philip de Lange, en ung murermester, indvandrede til København fra Haag i 1729. Som en datidig gæstearbejder kom han for at deltage i genopbygningen af hovedstaden, der var blevet reduceret med en tredjedel efter den voldsomme brand i 1728. Der var brug for ham.Philip de Lange vendte aldrig tilbage til sit hjemland. Han blev i Danmark, hvor han hurtigt opbyggede en strålende karriere som en af tidens mest benyttede bygmestre. Det lykkedes ham at skabe gode forbindelser til især Søetaten og Admiralitetet, og det er da også hans bygninger på Holmen, som vi kender ham fra: Arsenalet, Hovedvagten, Mastekranen. Men Philip de Lange byggede også Asiatisk Kompagnis imposante hovedkvarter på Christianshavn foruden en stribe byhuse for borgerskabet og en enkelt herregård –Glorup på Fyn.Philip de Lange satte sit tydelige præg på den danske bygningskultur. Han bragte en international arkitektur til hovedstaden, som stadig står den dag i dag og minder os om, at vi er en del af verden.Vera Noldus, f. 1970 i Nederlandene, er uddannet cand.mag. og ph.d. i kulturarvsstudier og arkitekturhistorie fra universiteterne i Amsterdam og Utrecht, suppleret med en efteruddannelse i renovering fra Akademisk Arkitektforening.

Bogen om Københavns ZOO er beretningen om dyrenes boliger igennem tiderne og om tankerne bag. De skiftende tiders syn på dyr og dyrevelfærd i fangenskab afspejler sig i bygningerne og i deres forhold til publikum. Haven har i sit mere end 150-årige liv skiftet karakter fra et beskedent menageri til en af de førende zoologiske haver i verden. Den åbnede under meget primitive forhold i 1859, og først efter udvidelser 1861-1873 kunne den begynde at måle sig med andre haver i Europa. En lang række arkitekter har sat deres præg på ZOO igennem hele dens levetid, senest internationale kapaciteter som Sir Norman Foster og BIG. Bygninger og projekter præsenteres i tekst, tegninger og fotos, heraf et stort antal optaget specielt til bogen. Afslutningsvis trækkes linjerne op til den fremtidige udvikling.

Det lille hus er arkitekternes svar på musikkens ballade – det lille kammermusikstykke, der for arkitekten selv kan betyde mere gennem hele livet end det store og mere spektakulære bygningsværk.Ole Meyer tegnede det nye Bella Center, hvor verden blev samlet for at holde klimatopmøde. Men Ole Meyer ikke bare tegnede, men fotograferede også to små huse, der blev opført i henholdsvis 1965 og 1966.Jeg er meget glad for, at det er lykkedes med støtte fra Thorvald og Margot Dreyers Fond, at få de to små kammermusikstykker “genopført”.- Jens Bertelsen, forlægger.

Omkring 1970 opstod i Danmark en ny boligform, der havde fællesskab som sit omdrejningspunkt. Den blev kaldt bofællesskab og er siden blevet hædret og udbredt internationalt. Selvom den står som en nyskabelse for sin tid, trækker bofællesskabet tråde tilbage til en lang tradition i dansk boligarkitektur, ligesom den har sit sidestykke i andre kulturer og epoker.'Bofællesskaber – 1970 til i dag' tager fat på den fornyede interesse for livet i et fælles hjem, som ikke mindst skyldes det store fokus på bæredygtig levevis. Det er en boligform, som tilsyneladende både kan opfylde vores individuelle behov og positivt påvirke de samfundsmæssige og globale udfordringer, som vi står overfor.I 'Bofællesskaber' undersøger en række eksperter på området både tidligere, nuværende og kommende bofællesskaber i Danmark. Bogen belyser overordnede perspektiver og dykker ned i 20 udvalgte bofællesskaber fra de seneste fem årtier.Michael Asgaard Andersen er Ph.d. og lektor på Det Kgl. Akademi, Arkitektskolen i København. Han har tidligere udgivet 'Jørn Utzon – arkitekturens tilblivelse og virke'. Bogens fotografier er taget af arkitekturfotograf Laura Stamer.Foruden Michael Asgaard Andersen har Anette Høite Hansen, Henrik Gutzon Larsen, Mette Boisen Lyhne, David Tapias Monné, Anu Siren og Mark Vacher skrevet bogens kapitler.

Nu kommer de næste to bind i en bogserie om ny dansk arkitektur. Gennem 10 bind vil serien give et vitalt signalement af den nyeste danske arkitektur. Hvert bind udfolder et enkelt bygningsværk og portrætterer derigennem tegnestuen bag. De 10 bygninger repræsenterer desuden 10 aktuelle temaer i tidens arkitekturdebat. Gennem et essay og et dybdegående interview med arkitekten, kommer man helt tæt på. Samtaleformatet vil sikre en uformel beskrivelse, mens essayet vil supplere med baggrundsviden.”LEGO House er nok den bygning i hele vores karriere, hvor der er den største sammenhæng mellem form og indhold,” siger stjernearkitekten Bjarke Ingels. Den opsigtsvækkende LEGO House bygning midt i Billund er bygget op af 21 store klodser omkring et åbent torv i midten. Det skal både fungere som det sted, hvor ’LEGO-pilgrimme’ fra hele verden kan mødes, og som et sted, hvor indbyggerne i Billund frit kan skrå igennem eller opholde sig i.Over torvet er der så 12 forskellige gallerier, der viser forskellige vinkler på LEGOs filosofi om ’læring gennem leg’.

Nu kommer de første to bind i en bogserie om ny dansk arkitektur. Gennem 10 bind vil serien give et vitalt signalement af den nyeste danske arkitektur. Hvert bind udfolder et enkelt bygningsværk og portrætterer derigennem tegnestuen bag. De 10 bygninger repræsenterer desuden 10 aktuelle temaer i tidens arkitekturdebat. Gennem et essay og et dybdegående interview med arkitekten, kommer man helt tæt på. Samtaleformatet vil sikre en uformel beskrivelse, mens essayet vil supplere med baggrundsviden.Bind 1 fortæller om Dorte Mandrups nye, anmelderroste Vadehavscenter i Ribe (2017), som er et uhyre vellykket eksempel på forankring af bygningen på et særligt sted under hensyn til klima, geograf og stedets traditionelle byggeskik.

Arkitektkonkurrencer er så tæt sammenvævet med arkitekturens udvikling, at dansk bygningskunst ville være en anden uden dem. Mange af vores fineste værker er skabt gennem arkitektkonkurrencer, men de har også præget Danmark på en mere dybtgående måde. Bogen viser, at netop konkurrencerne bliver bærere af værdier, som det nyslåede demokrati efter systemskiftet i 1901 famlede sig frem imod. De er forløbere for velfærdsstatens fysiske udmøntning med tanker og løsninger, der sætter sig igennem i alle dele af arkitektfagets praksis fra byens plan, landskabs- og havekunst og byggeri til monumenter og design. Bogen undersøger konkurrencernes vekselvirkning med arkitektur, fag og samfund. Som en sidegevinst belyser den velfærdsbyggernes visioner og fysiske manifestationer – på godt og ondt.

Det lille hus er arkitekternes svar på musikkens ballade – det lille kammermusikstykke, der for arkitekten selv kan betyde mere gennem hele livet end det store og mere spektakulære bygningsværk.Ole Meyer tegnede det nye Bella Center, hvor verden blev samlet for at holde klimatopmøde. Men Ole Meyer ikke bare tegnede, men fotograferede også to små huse, der blev opført i henholdsvis 1965 og 1966.Jeg er meget glad for, at det er lykkedes med støtte fra Thorvald og Margot Dreyers Fond, at få de to små kammermusikstykker “genopført”.- Jens Bertelsen, forlægger.