Sociologi og antropologi

Til overraskelse for mange er arbejderklassen stadig langt den største klasse i Danmark. 41 procent er faglærte og ufaglærte med almindelige job. Og 21 procent af danskerne i den erhvervsaktive alder står langvarigt uden for arbejdsmarkedet.Det er kun 1,6 %, der tilhører overklassen: selvstændige, topledere og nøglemedarbejdere med indkomster over 1,2 million. Men det er dem, der bestemmer på de store arbejdspladser, i kultur og medier og generelt i samfundslivet. De bor for sig selv i parallelsamfund især omkring Københavnsområdet og foretrækker skattelettelser frem for velfærd, regner debatten om fattigdom for noget pjat og tror ikke på velfærdsstatens fremtid. Toppen i beslutninger og meningsdannelse har med andre ord mistet troen på den samfundsmodel, som det store flertal sætter deres lid til.Gennem data og egne journalistiske reportager zoomer forfatterne ind på forskellige bydele i Danmark, deres sociale klasser og om bydelene før og nu. Især går de i dybden med Als og Aalborg. Her ligger Hasseris, det klassiske villakvarter for overklasse og højere middelklasse, og Aalborg Øst, et arbejderkvarter i fare for ghettoisering. Vi kommer tæt på områdernes skoler og kultur og indbyggernes sundhedstilstand og får dermed tegnet et konkret billede af de forskelle – økonomisk, geografisk og holdningsmæssigt – der præger vores land. 

"Opfindsom, engageret, velskrevet" ♥♥♥♥♥ – Politiken I dette flammeskrift nytænker den anerkendte, franske antropolog Bruno Latour forbindelserne mellem ulighed, globalisering og klimakrise. Ironisk takker han Donald Trumps klimafornægtelse og USA's udtrædelse af Paris-aftalen for at overbevise mange om, at nu må der handles. Klodens velstand koncentreres på færre og færre hænder, nationalismen blomstrer og hundredetusinder af mennesker er på flugt som følge af naturkatastrofer, superstorme og oversvømmelser Ifølge Latour er nationalstaten forældet som løsningsmodel for samtidens problemer med klima, migration og finansspekulation. Sociale og territoriale spørgsmål om, hvad vi er knyttet til og hvad vi kæmper for, hænger sammen, og det europæiske samarbejde – som historisk, innovativt eksperiment – må være rammen for at besvare politisk presserende spørgsmål på tværs af traditionelle, ideologiske skel. OM FORFATTEREN Bruno Latour (f. 1947) er antropolog og filosof og regnes for en af de største, nulevende franske tænkere. Han er professor ved Sciences-Po i Paris og har udgivet et utal af bøger og artikler.

Et sociologisk værktøj er en introduktion til den kvantitative metode. Bogen udkom første gang i 2000 og er siden blevet en klassiker på området. Den foreligger her i en revideret udgave.   I bogen gennemgås kerneområderne i den kvantitative metode: stikprøver, spørgsmålsformulering, spørgeskemakonstruktion, elementære analyser af data og statistisk analyse. Desuden sættes der fokus på, hvordan kvantitative data kan passes ind i en bredere forståelse af samfundsmæssige forhold.   Erik Jørgen Hansen er tidligere forskningsprofessor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, og Bjarne Hjorth Andersen er tidligere lektor ved Sociologisk Institut, Københavns Universitet.

Er du pædagog, lærer, sygeplejerske, politibetjent eller socialrådgiver og har en fornemmelse af, at det er blevet sværere at ytre dig kritisk på din arbejdsplads, og at de svar, som ledelsen leverer, afvæbner og sender kritikken tilbage til dig selv? Ja, så er denne bog absolut pensum. For andre professioner er der også rigeligt at hente. Afvæbning af kritik er i vækst på arbejdsmarkedet, og bogen dokumenterer en ny kultur, der præger især fagprofessionerne, offentlige som private, hvor kritik ikke længere kan handle om almene problemstillinger i arbejdslivet, men gøres til et individuelt anliggende, der har med den enkelte medarbejder at gøre. Afvæbnet kritik er resultatet af syv års indsamling af de svar på kritik, som møder de kritiske medarbejdere. Bogen analyserer de bagvedliggende strukturelle årsager til svarene, og analysen er skræmmende, enkel og desværre overbevisende. Rasmus Willig er ph.d. og lektor på Roskilde Universitet. Han har tidligere udgivet bøgerne Til forsvar for kritikken (2007), Umyndiggørelse (2009) og Kritikkens U-vending (2013) og har skrevet introduktioner til bl.a. Axel Honneths Behovet for anerkendelse (2003) og Kamp om anerkendelse (2006) samt til Hartmut Rosa: Fremmedgørelse og acceleration (2014).

Hutchinson og Oltedal udkommer nu i Danmark med opfølgeren til ”Modeller i socialt arbejde”, som har været et hovedværk i socialt arbejde i det 21. århundrede.Det afgørende ved bogen er dens overblik over en lang række af teoretiske tilgange, der på forskellig vis bidrager til en forståelse af baggrunden for menneskers sociale problemer og det modsvarende valg af metodiske indsatser i socialt arbejdes praksis.Der bygges bro mellem teori og praksis i en gennemgående case fra den danske socialsektor. Casen belyser, hvordan de teoretiske perspektiver kan få forskellige konsekvenser for, hvordan socialarbejderen forstår sociale problemer og handler.Bogen er relevant for bachelor- og kandidatstuderende i socialt arbejde, studerende ved efter- og videreuddannelserne og professionelle på det sociale område.Gunn Strand Hutchinson er docent i socialt arbejde ved Nord Universitet, Det samfundsvidenskabelige fakultet.Siv Oltedal er professor i socialt arbejde ved Universitetet i Stavanger, Det samfundsvidenskabelige fakultet.

En skarptskåren og præcis introduktion til videnskabsteori inden for samfundsvidenskab og organisationsstudier.Der sættes fokus på de mest centrale videnskabsteoretiske positioner: positivisme, hermeneutik, fænomenologi, strukturalisme, kritisk realisme, socialkonstruktivisme, pragmatisme og ANT. Dertil præsenteres centrale temaer som videnskabelige paradigmer og modstillingen mellem realisme og konstruktivisme.Bogen har et praktisk sigte, og hvert kapitel afsluttes med et eksempel på en analyse af en case, hvor det præsenteres, hvilke spørgsmål, analyser og konklusioner der vil være mulige og interessante set fra det pågældende perspektiv. Den gennemgående pointe er, at videnskabsteori ikke kun handler om, hvordan man i almindelighed tænker om viden og verden, men at det også har en meget konkret betydning for, hvordan man arbejde i praksis.Liv Egholm er lektor på Department of Business and Politics, CBS.

Chefpsykolog Lars J. Sørensen skriver i forordet: ”Pas på! Dette er en underholdende fagbog.” Der er i den rig mulighed for at identificere sig med de krinkelkroge, som kærligheden kan fare vild i, når det vedrører et parforhold. Samtidig lykkes det forfatteren at komme godt igennem den yderst vanskelige praksis, som det kan være at hjælpe og give gode råd uden hverken at blive belærende eller dogmatisk.” Bogen tager dig således med på en spændende og til tider forunderlig rejse i et univers med to menneskers yo-yo tur gennem et kærlighedsforhold. En historie fra det virkelige liv. Du lærer om de stærke impulser, følelser og reaktioner i kærlighedslivet. Hvordan du håndterer disse og om psykologien bag. Blandt andet den udbredte måde at indgå i forhold på, nemlig Den ambivalente/nervøse tilknytningsform. Den, som resulterer i vil/vil-ikke kærester. Du får konkrete råd til at styrke dine kærlighedsevner. Du får samtidig nøglen til at åbne din kærlighedskode, så du kan styrke Din trygge tilknytning. Den, der giver dit kærlighedsliv meget større mulighed for at blomstre! Connie Kragelund (f. 1961), cand.med.vet. er en erfaren kærlighedsrådgiver, par- og psykoterapeut med egen praksis siden 1992. Dagligt hjælper hun mennesker med selvværdet og kærlighedslivet.

Fart er et vilkår, som i dag præger ikke mindst arbejdslivet, hvor "deadline" er et nøgleord. Samtidig er fart et teknologisk fænomen, og vi har i dag gode muligheder for at effektivisere tilværelsen og spare tid. Men spørgsmålet er, om de mange muligheder, som vi har til rådgihed, giver et bedre liv, og hvilken betydning fart i det hele taget har for vor tids samfund.I Acceleration og fremmedgørelse giver Hartmut Rosa en skarp samfundsdiagnose og spørger kritisk til, om den accelererede tilværelse i virkeligheden fjerner os fra det liv, som mange gerne vil leve.Hartmut Rosa er sociolog ved universitetet i Jena og en hovedskikkelse i kritisk teori.

Dennis Nørmark afdækker i denne bog, hvad ufrihed er.Han mener, at vores liv aldrig har været så regulerede og administrerede som i dag. Vi tror, vi er frie, men vi har reelt ikke meget frihed. De mange regler, der styrer vores gøren og laden, efterlader det moderne menneske med en følelse af utilstrækkelighed og en usikkerhed på egne evner. Hvis vi skal blive frie, livsduelige mennesker, skal vi sættes fri fra den enorme overadministration, som vores samfund og vores arbejdspladser pålægger os. Først da bliver vi frie ansvarlige mennesker, der kan skabe gode fællesskaber.I bogen ser Dennis Nørmark på de argumenter, vi er blevet præsenteret for, som har fået os til at opgive vores frihed. Vi har fået at vide, at det kræver styring, kontrol, hierarkier og afmålt ufrihed at nå op på et højt samfundsmæssigt udviklingsstadie. Vi har fået at vide, at mennesket udvikler sig grusomt og hensynsløst uden styring og administration. Almindelige menneskers viden og erfaring bliver tilsidesat til fordel for storslåede samfundsplaner udtænkt af en overklasse af administratorer og ledere, der selv har draget fordel af at nedvurdere almindelige menneskers evne til at indrette sig, som de vil.Når man ikke tillader frihed, men hele tiden lader flere regler komme til, fralægger mennesker sig deres moralske ansvar og bliver ligeglade. Frihed må ikke blive til individualisme, men skal ansvarliggøre os over for hinanden, så vi kan skabe frie selvregulerende fællesskaber og sætte mennesket fri fra overadministration.Det er ikke friheden, der er dyr, men ufriheden. Ikke bare fordi administrationen af andre menneskers liv beslaglægger milliarder hvert eneste år, men også fordi det vænner vores medborgere, medarbejdere og vores egne børn til tanken om, at de er udygtige og inkompetente.

Vores arbejde drukner i målinger, rapporteringer, møder, kontrol, dokumentationskrav og velmente, men overflødige initiativer, omstruktureringer og projekter. Alt sammen pseudoarbejde, der lægges oveni det rigtige arbejde og ikke efterlader sig noget værdifuldt.I Tilbage til arbejdet tager antropolog Dennis Nørmark tråden op fra bogen Pseudoarbejde, som han i 2018 skrev sammen med filosof Anders Fogh Jensen, og som satte ord på mange danskeres frustrationer over et arbejdsliv tiltagende tømt for mening.Hvor den første bog diagnosticerede problemet, ser Tilbage til arbejdet på, hvad man konkret kan gøre som medarbejder og leder for at spotte og eliminere det overflødige arbejde og bremse det, inden det stjæler mere af vores tid. Bogen viser, at det ikke er nogen naturlov, at vores organisationer bliver mere komplicerede; det kan ændres ved nye måder at lede og organisere sig på. Med simple adfærdsændringer kan vi forhindre pseudoarbejde i at opstå igen, så vi for alvor kan komme tilbage til at lave det, som skaber værdi.

Brandingeksperten Martin Lindstrom, den moderne marketings Sherlock Holmes, har et blik for de detaljer, vi andre ikke bemærker. Han zoomer ind i stedet for ud og viser, hvordan man kan arbejde kvalitativt med data frem for kvantitativt. 300 dage om året tilbringer han som gæst i fremmede menneskers hjem verden over, hvor han roder i affaldsspanden, studerer mobilregningen, åbner køleskabet og rutineret graver sig vej gennem rodet i børneværelset. Disse detaljer, de små data, kan nemlig afsløre globale tendenser, de kan fortælle om drømme, vi ikke vidste, vi havde, eller de kan indeholde idéen til et produkt, ingen endnu havde opdaget, vi manglede.

"Perfekt som undervisningsbog i omsorgsuddannelsernes teori." Martin Hjelmborg Magtens former. Sociologisk teori og statens møde med borgeren er en lærebog som præsenterer seks forskellige teoretiske perspektiver appliceret på forskellige områder inden for det praksisfelt man kunne kalde statens møde med borgeren. De seks teoretiske perspektiver er: genealogisk analyse, feltanalyse, systemteoretisk analyse, diskursanalyse, interaktionistiskanalyse og institutionel analyse. Fokus er på en række teorier/ teoretikere som i disse år er særligt anvendt blandt studerende og forskere, der beskæftiger sig med socialt arbejde og det menneskebehandlende område. Hvert perspektiv præsenteres med en kort biografisk introduktion til den centrale teoretiker, en gennemgang af de teoretiske hovedbegreber, som er relevante for analysen af statens møde med borgeren. Bogens formål er dobbelt: dels skal analyserne tydeliggøre, hvordan analyser af konkret praksis tager sig meget forskelligt ud afhængigt af den valgte teori, dels skal bogen introducere til vigtige teoretikere set i lyset af bogens genstandfelt: statens møde med borgeren. Bogen henvender sig til studerende og praktikere inden for det menneskebehandlende arbejde. Nanna Mik-Meyer, der er cand.scient. i antropologi og ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet., er ansat som forsker ved SFI, Det Nationale Forskningscenter for Velfærd. Kaspar Villadsen er ph.d. i sociologi fra Københavns Universitet. Han er lektor på Institut for Ledelse, Politik og Filosofi, CBS.

Antropologiske projekter giver en introduktion til antropologisk projektdesign og etnografisk feltarbejde. Antropologien har de seneste årtier fået en stor udbredelse. Fra at være en disciplin, der primært orienterede sig mod små samfund uden for Europa, omfatter antropologien nu alle typer af samfund. Antropologiske projekter viser, hvordan konkrete projekter kan gennemføres, og hvilke metodiske, etiske og epistemologiske overvejelser der følger med. Bogens kapitler inspirerer til nye former for feltarbejde i forbindelse med undervisning, forskning og andet projektarbejde. Den henvender sig til bachelor- og kandidatstuderende på de antropologiske uddannelser såvel som til andre, der ønsker at arbejde med afsæt i antropologisk metode i forbindelse med deres studie og forskning eller som ansatte i offentlige institutioner, NGO er og erhvervslivet. Antropologiske projekter er en klar, præcis og detaljerig indføring i udarbejdelsen af antropologiske projektdesign og etnografiske feltarbejder. Bogens rige og konkrete skildringer af projektarbejdets faser, metoder, kortlægning, etiske overvejelser, feltnoter, kvantitative og internetbaserede studier, kollektive feltarbejder, samarbejdsrelationer samt det analysestrategiske arbejde har relevans for et bredt publikum. Bogen vil være til stor nytte for både forskere, undervisere og studerende, der arbejder med projekter af kortere og længere varighed inden for en række humanistiske og samfundsvidenskabelige discipliner. Professor Cathrine Hasse, Aarhus Universitet Äntligen en fullständig bok om nutida antropologisk praxis: från idé till projektdesign, och med flexibla former av etnografiska fältstudier och nya samarbeten, inom och utanför akademien. Med kapitel om fältanteckningar, analys och skrivgenrer har Antropologiske projekter en imponerande bredd. Kapitel om etnografens känslor, projektets sociala relationer och forskningens etik visar att det här är en bok som behövs. Den pekar på hur traditionella metoder som deltagande observation, intervjuer och arkivarbete kan förnyas, med fina exempel på vad ljud, bild och föremål kan uppdaga, liksom webnografi och kvantitativa data. Antropologiske projekter är en välskriven grundbok som kommer att bli en klassiker. Professor Helena Wulff, Stockholms universitet Her er en forbløffende og fascinerende bok som tar pulsen på, beskriver, analyserer og formidler hele bredden i dagens antropologiske praksis. Et nært samarbeid mellom forfatterne, og en gjensidig respekt for mangfoldet i kollegers arbeid, reflekteres i en tett og inspirerende dialog gjennom hele boken. Dagens antropologi inngår i mange flere relasjoner enn før, noe som utfordrer disiplinen, og fornyer og styrker den. Denne aktive interaksjonen mellom antropologifaget og vår tids globale, nasjonale og lokale utfordringer formidles i Antropologiske projekter på en nyskapende og utadvendt måte, og boken vil være en sentral ressurs for alle som arbeider med antropologi eller inngår i samarbeid med antropologer. Professor Edvard Hviding, Universitetet i Bergen

Familiefred med dine forældre er en bog til dig, der har brudt med dine forældre eller "bare" føler dig fastlåst i en uløselig konflikt og skuffede forventninger. Her får du hjælp til at skabe fred - først og fremmest for dig selv men forhåbentlig også med dine forældre.Familieforståelse er hovedtema i bogens første del af psykolog Camilla Carlsen Bechsgaard, der i lettilgængelig form giver indsigt ind familiedynamikker. Hovedfokus er de på overfladen helt almindelige familier, der er fyldt med uhensigtsmæssige mønstre. Som læser får du praktiske redskaber til at forstå og tackle egne udfordringer og relationer og bud på handlemuligheder, der kan hjælpe dig til at rumme dine forældre samtidig med, at du holder fast i dig selv.Familiefortællinger i bogens anden del er autentiske beretninger, hvor cases gengiver konkrete oplevelser. Journalist Katrine Krebs har interviewet fire personer fra – på overfladen – helt almindelige familier, der fortæller ærligt og åbent om deres udfordringer i forholdet til deres forældre op gennem barndommen og som voksne i dag. Det gør de i håb om, at andre kan genkende følelser og opnå større selvforståelse.Barndommens sår kan ikke heles uden tilbageblik, men fremtiden bliver forhåbentlig præget af familiefred. Bogen er bevidst ment som et modspil til tidens tendens til 'quick-fix' af livets kriser og udfordringer. Forståelse kan skabe forandring - det gør det forhåbentlig for dig.Peter Ingemann, journalist og tv-vært fra DR serien 'Hammerslag' og forfatter til bogen 'Ingemanns Land' har skrevet det barske forord til FamilieFred med dine forældre.Se mere om bogen og forfatterne bag på FamilieFred.dk.

Hvordan kan vi være sikre på, at den viden, som samfundsvidenskaben producerer, faktisk er en viden, vi kan stole på, og hvad er det overhovedet for en slags viden, vi har med at gøre? Det er sådanne spørgsmål, videnskabsteorien beskæftiger sig med. Spørgsmål, som er uomgængelige for forskeren såvel som den studerende, der arbejder med samfundsvidenskab i praksis.Samfundsvidenskabernes videnskabsteori. En indføring præsenterer de centrale videnskabsteoretiske positioner og traditioner: positivisme og kritisk rationalisme, fænomenologi, hermeneutik, marxisme, socialkonstruktivisme, diskursteori, kritisk realisme, kritisk teori og aktionsforskning.Igennem bogen gives der konkrete eksempler på, hvordan forskellige videnskabsteoretiske positioner har betydning for, hvilke forskningsspørgsmål der stilles, og hvilke metoder der vælges. Bogen afsluttes med et kapitel om, hvordan man konkret indarbejder videnskabsteoretiske overvejelser i projektarbejdet.

Der evalueres som aldrig før, og der eksisterer et utal af evalueringsmodeller. I denne informative og fagligt velfunderede lærebog gennemgår den kendte forsker og forfatter Hanne Kathrine Krogstrup et stort udvalg af disse modeller. I forhold til den foregående udgivelse af bogen fra 2003, afrundes Evalueringsmodeller nu af en omfattende perspektivering, der bl.a. inddrager begreber som: Evalueringers individorientering McDonaldisering af evaluering Opbygning af evalueringskapacitet Institutionalisering af evaluering Bogen beskriver, vurderer og giver et overblik over en række evalueringsperspektiver og -modeller: Klassisk effektevaluering Målopfyldelsesevaluering Realistisk evaluering Præstationsmålinger Brugertilfredshedsundersøgelser Responsiv evaluering Interessentmodellen Dialogorienteret brugerinddragelse i evaluering Kompetenceevaluering Empowermentevaluering Modellerne repræsenterer et bredt spektrum af internationalt udviklede evalueringsmodeller, der allerede anvendes eller har potentielle anvendelsesmuligheder. Bogen henvender sig til alle, der beskæftiger sig med evaluering.

Samfundsvidenskabelig analyse tager afsæt i teori og forskningsmetode og har som formål at drage konklusioner ud af et indsamlet datamateriale. Den analytiske proces afhænger af, hvilket perspektiv og hvilke grundantagelser man gør brug af. Denne bog viser helt konkret, hvordan man analyserer et kvalitativt materiale med afsæt i syv af de mest udbredte analytiske perspektiver:- Symbolsk interaktionisme- Fænomenologi- Hermeneutik- Grounded Theory- Narrativ analyse- Diskursanalyse- ANT-baseret analyseBogens kapitler er skrevet af førende kvalitative forskere, som præsenterer de syv perspektiver og viser, hvilke konkrete empiriske strategier de hver især lægger op til.Redigeret af Margaretha Järvinen, professor på Sociologisk Institut, KU, og Nanna Mik-Meyer, professor ved SFI.

Hvad er lykken? En afgørende del af at være menneske? Noget, vi bør jage? Bygge samfund på? Noget, vi har ret til? Ja, findes den overhovedet? Begrebet om lykke har en dyb virkningshistorie i filosofien og den menneskelige tænkning. Måden, vi har forholdt os til lykken på, har været afgørende for de samfund, vi som mennesker ville bygge – og de liv, vi ville leve. I Kampen om lykke samler Svend Brinkmann og Alfred Bordado Sköld en række vigtige stemmer fra en palet af discipliner – psykologi, filosofi, teologi, bl.a. – for at aftegne anatomien af, hvad lykke er for noget. Men også for at se kritisk på, hvordan vi i dag opfatter lykken som et krav til livet og os selv, og måske kunne udpege veje til at lade lykken ind på en ny måde. Bogen er med sine filosofiske og teoretiske, men også livsaktuelle refleksioner henvendt til både den almene læser og fagpersonen.

Alle sundhedsprofessionelle, uanset om det drejer sig om sygeplejersker, radiografer, jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter og bioanalytikere, arbejder med mennesker. Ofte begrundes deres valg af erhverv og profession netop med ønsket om at ville arbejde med mennesker. Denne grundbog i sociologi og socialantropologi giver såvel studerende på de sundhedsfaglige grunduddannelser som sundhedsprofessionelle på efter- og videreuddannelse en grundviden i sociologisk og socialantropologisk teori samt forståelse for menneskelige reaktioner og relationer i en institutionel og samfundsmæssig kontekst.

The revolutionary guide to show couples how to create an emotionally intelligent relationship - and keep it on track

Den offentlige forvaltning i kommuner, stat og regioner er i stigende grad præget af en blanding af administrativ sagsbehandling og behovet for en mere akademisk ramme til at forstå og bedrive det forvaltningsmæssige arbejde.Offentlig administration – i et udviklingsperspektiv er skrevet som lærebog til administrationsbacheloruddannelsen og andre uddannelser, der forener klassisk forvaltningsmæssig praksis med en dybere faglig tyngde. Bogen gennemgår klassiske forvaltningsmæssige områder som krydsfeltet mellem politik og jura, organiserings former i den offentlige forvaltning, evaluering og økonomistyring. Derudover præsenteres teoretiske perspektiver på den offentlige forvaltning. Endelig sætter bogen fokus på innovation, som har fået en stadig større plads i den offentlige forvaltning de senere år.Redigeret af Line Gaardsdal Warschawsky og Elof Nellemann Nielsen, VIA University College.

Forfatter og antropolog Ina Kjøgx Pedersen har været på feltarbejde i sin egen familie. Hendes ide var på nærmeste hold at følge sin mors demenssygdom; den sygdom, som er udråbt til at være en af vor tids største personlige og verdensøkonomiske katastrofer, som i ringe omfang lader sig behandle, og som i sundhedsvæsnet kun kan måles negativt: i form af rask tilbagegang. Men ville det også opleves sådan for hende i virkeligheden? Hen over fire år har Ina Kjøgx Pedersen opsøgt gerontopsykologer, erindringsforskere, neuropsykologer, antropologer, andre pårørende, morens naboer, familie og venner. Men bogens bærende skelet bliver den logbog, som hun begyndte at føre i efteråret 2013 for at fastholde det, der forsvandt. Ned i detaljer dokumenterer logbogen de bevidsthedsverdener, hendes mor går ud og ind af. Den viser de faser, hun gennemgår, der er fokus på sproget, humoren, afmagten, sorgen – også Inas, når hun som datter kommer til at gøre alt det forkerte, selv om hun ikke vil. Det bliver derfor også en meget konkret bog: en nysgerrig, somme tider rasende famlen, båret af Ina Kjøgx Pedersens personlige trang til at blive klogere på noget, hun – og mange andre med hende – ikke kan undgå at forholde sig til.

Indien bliver blandt de toneangivende nationer i det 21. århundrede; politisk, økonomisk og kulturelt. Alligevel er fortællingen om Indien ofte hjemsøgt af fortidens spøgelser; enten fanget i et spind af orientalsk mystik, med tilhørende yogier, guruer og fakirer på sømmåtter, eller et land, fattig og forarmet og bundkorrupt, med kvinder og kasteløse fanget på bunden. Brudstykker af det moderne Indien bidrager til en mere nuanceret forståelse af Indien, og til at skærpe interessen for et land, som vi har al mulig grund til at beskæftige os med. Bogen er skrevet af en fagmand i et formidlingsvenligt sprog. Den henvender sig til enhver, som ønsker at blive klogere på Indien, dét være sig turister og erhvervsfolk klar til afrejse, studerende på gymnasie- og universitetsniveau og alle andre, som ønsker at forstå, hvad der rører sig i landet, der bliver toneangivende i det 21. århundrede.

Hvor mange danskere har fysisk krævende arbejde? Tænk på et tal, før du læser svaret: 39 procent. Flere end de fleste gætter på. Tallet omfatter ikke kun håndværkere og slagteriarbejdere, men også for eksempel dagplejere og pædagoger, der løfter og bærer børn utallige gange på en arbejdsdag. Meningsdannere antager, at vi lever i et »videnssamfund«, hvor kinesere og polakker tager sig af alt det, der støjer og sviner. Dem, vi tidligere kaldte arbejderklassen, er forsvundet under radarskærmen. De er langt mere utrygge end før - og har større mistillid til politikere, medier og eliter. I Det forsvundne folk kortlægger Lars Olsen de nye brudflader – set fra "folkets" perspektiv.

I “Sidste chance” sætter Svend Brinkmann, Thomas Aastrup Rømer og Lene Tanggaard spørgsmålstegn ved, hvordan vi fortsat kan værne om begrebet “dannelse” til fordel for effektmåling og mere synlig læring. Bogens titel “Sidste chance” hentyder til, at mange begreber i dag uddør, og at det er ved at være sidste chance for at redde begrebet “dannelse”. En lang række af mere og mindre kendte danskere giver i bogen deres bud på, hvordan dannelse i dag kan forstås, og hvad vi i praksis kan gøre for, at begrebet ikke skal gå til grunde.Bogen er inddelt i kapitler skrevet af de forskellige deltagende: Svend BrinkmannThomas Aastrup RømerLene TanggaardHanne Leth AndersenMette FrederiksenHenrik JensenNiels Jakob PasgaardKåre Egholm PedersenIben Benedikte Valentin JensenLea KorsgaardCarolina Magdalene MaierMerete RiisagerKnud RomerRasmus Kolby RahbekKeld SkovmandMarianne Stidsen“Sidste chance” beskriver både selve dannelsesprocessen, og hvad den egentlig betyder, og sætter fokus på, hvorfor det er så vigtigt at bevare netop dannelse i vores målstyrede samfund. Svend Brinkmann er uddannet professor i psykolog og er kendt for alternative selvudviklingsbøger og at sætte samfundsproblematikker på spidsen.

De seneste årtier er der blevet stadig større fokus på forholdet mellem samfund, sundhed og sygdom. Her træder sociologien til som et vigtigt supplement til det naturvidenskabelige fokus, der præger den meste sundhedsvidenskab. Det sociologiske fokus giver anledning til en bedre forståelse af sundhedsmæssige problemstillinger og deres sammenhæng med den sociale verden – dels når det gælder almindelige menneskers helbred, dels når det gælder forhold inden for sundhedsvæsenet såsom arbejdsforhold og kommunikation.Denne bog præsenterer sociologisk teori med særligt henblik på dens relevans i forhold til sygdom og sundhed. I bogens første del præsenteres en række vigtige sociologiske forfatterskaber: Anthony Giddens, Jürgen Habermas, Michel Foucault, Norbert Elias, Erving Goffman og Pierre Bourdieu. I anden del sættes der fokus på en række sociologiske temaer med relevans for sundhedsfagene: organisation, profession, empowerment, køn og døden. Bogen er brygget op omkring eksempler fra den sundhedsfaglige verden.Pernille Tanggaard Andersen er lektor ved Syddansk Universitet. Helle Timm er chef for PAVI, Palliativt Videnscenter.

De faste ansættelser bliver færre, de løst ansatte bliver flere og usikkerheden tager til. En voksende gruppe mennesker arbejder og lever under usikre vilkår – med skiftende korte ansættelser, som hverken fører til fastansættelser, stabil indkomst eller social beskyttelse. Guy Standing har givet dem et navn: prekariatet. Prekariatet er den første autoritative fremstilling af en ny klasse af mennesker med skiftende løsansættelser, hvis liv i periferien af arbejdsmarkedet først og fremmest er usikkert og udsat.Det store spørgsmål er, om det voksende prekariat er fanget i ubønhørlig indbyrdes konkurrence om arbejdet, eller om de fælles klassevilkår kan føre til en kollektiv politisk ånd og handlekraft. OM FORFATTEREN Guy Standing er britisk professor i udviklingsstudier ved School of Oriental and African Studies, University of London og en internationalt indflydelsesrig samfundsanalytiker og -debattør.

Vi står på kanten af et paradigmeskift, der vil ændre vores måde at lede virksomheder på. Meget af det vi har set som god ledelseslatin de seneste årtier, kan vi godt glemme igen. Nye revolutionerende forskningsresultater punkterer nemlig flere af de fejlfortolkninger, vi hidtil har indrettet vores arbejdsliv efter. Forfatterne fremlægger en tilgang, der med udgangspunkt i ny dokumenteret viden tager højde for menneskets biologi og nedarvede tilbøjeligheder. I stedet for at udtrætte hinanden med besværlige arbejdsvilkår, belastende kompleksitet og alt for langsigtede forandringsprojekter skal vi designe omgivelser og værktøjer, der stemmer overens med menneskets naturlige præferencer. Oplagt – at lede adfærd giver en tiltrængt opsang til alle ledere, gør op med de misforståelser, vi har baseret vores ledelsesmetoder på, og giver et tydeligt billede af, hvad der kendetegner ledelse før, nu og i fremtiden. Bogen indeholder konkrete værktøjer, der nemt kan overføres til en hvilken som helst organisation.Hvorfor fortsætte ad den komplicerede vej, der for hvert nyt tiltag, du implementerer, bliver mere ufarbar, når det er meget lettere og langt mere effektivt at vælge det oplagte?IndholdsoversigtForord. Vi taler til dig fra fremtiden DEL I: BAGGRUNDENKapitel 1. Vi er på kollisionskurs Kapitel 2. Ledelse før, nu og i fremtiden DEL II: DET BEGRÆNSEDE MENNESKEKapitel 3. Vi er ikke rationelle Kapitel 4. Vi er ikke viljestærke Kapitel 5. Vi er ikke selvkørende DEL III: NUDGING SOM FREMTIDIGT LEDELSESVÆRKTØJKapitel 6. Nudging: de små veltilrettelagte skub Kapitel 7. Adfærdsledelse i praksisKapitel 8. Ledernes fremtidige forpligtelseEfterord Litteraturliste Tak

Forskere fra Nationalmuseet og Rane Willerslev fortæller menneskets historie.En historie om mennesket er fortællingen om den konsekvens, det havde for menneskeheden, da vi ved tærsklen til den moderne civilisation splittede vores verden op i leg og arbejde. Men det er også fortællingen om, at vi har alt at vinde tilbage.Bogen tager læseren med på en rejse i tid – i dyb tid – fra de tidligste medlemmer af menneskeslægten for millioner af år siden og frem til den neolitiske revolution, der fandt sted for cirka 11.500, til 2.500 år siden, hvor store dele af menneskeheden gik fra at være jæger-samlere til at være fastboende agerbrugere. Med agerbruget blev legen isoleret og adskilt fra arbejdet. Landbrugetshusdyr og afgrøder kom til at fylde alt.Men legen behøver ikke kun at finde sted i pauserne. Rane og forskerne peger på, hvordan legen kan lukkes ind i livet påny og levere et alternativ til det moderne menneskes jagt på status. Vi har gjort det før – da vi selv var børn – og vi kan med leg genfinde vores oprindelige jeg.