Samfundsfilosofi og politisk filosofi

HOV, ET EGERN! er en selvhjælpsbog til dig, der gerne vil have bedre styr på din digitale tjekkeadfærd. Det er også en bog helt uden skærmskyld og løftede pegefingre. I stedet giver cand.psych. Anders Colding-Jørgensen en spændende indføring i psykologien bag vores tjekkeri af skærme. Debatterende og kritisk kaster han samtidig et blik på tidens populære forklaringer om dopamin, FOMO og de sociale mediers algoritmer. Bogen bygger på psykologisk forskning og et indgående kendskab til sociale medier. Med begreber som tjekkekarrusellen, X Factor-effekten og det åbne feedbackloop får du originale begreber til at forstå din egen digitale tjekkeadfærd (hvis du har sådan én) – og konkrete ideer til at ændre den.

“Når ytringsfrihed reduceres til propagandafrihed, er de eneste dele af den menneskelig ånd, som fortjener at udtrykke sig, ikke frie til at gøre det.”I essayet "Personen og det hellige" skriver den franske filosof, mystiker, lærer og aktivist Simone Weil sig ind i et område, hvor etik og retsfilosofi bliver uskelnelige. Med glødende intensitet og utrolig klarhed spørger hun, hvorfor den etiske handling aldrig kan reduceres til et spørgsmål om rettigheder, og hvordan begrebet om den juridiske person paradoksalt sætter grænser for retfærdigheden. På denne måde formulerer hun det store spørgsmål for enhver politisk praksis, der vil forstå sig selv som retfærdig.Simone Weil levede fra 1909 til 1943, og hendes liv og skrifter minder os om, at politik må forstås som en praksis. Selv tog hun et års orlog som lærer for at arbejde på Renault-fabrikkerne, for bedre at kunne forstå, hvordan hårdt fysisk samlebåndsarbejde påvirker arbejdernes måde at tænke på. Det er dette kompromisløse politiske engagement der gør, at hendes skrifter måske er mere relevante i dag end nogensinde før.

Demokrati i Amerika er et idéhistorisk hovedværk, der giver den historiske baggrund for det amerikanske demokrati. Nu genudgives den anmelderroste oversættelse i et tobindsværk med nyt forord af Rune Lykkeberg.I 1831 rejste den unge, franske aristokrat Alexis de Tocqueville rundt i USA. Demokrati i Amerika er resultatet af hans undersøgelser af det amerikanske samfund og det spirende, amerikanske demokrati.Tocqueville var overbevist om, at de fremherskende lighedsprincipper afspejlede tidsånden, og han forudså, at det gamle Europa havde samme udvikling i vente. Demokrati i Amerika er et imponerende studie af styrker og svagheder i det demokratiske system. Tocqueville afviste ikke demokratiet, men var dybt skeptisk over for den demokratiske fare for flertalstyranni og populisme. En af hans centrale indsigter er, at demokrati ikke kun skal studeres i de politiske institutioner, men lige så meget i vaner og skikke. Det er den demokratiske livsform, som Tocqueville både fascineres og anfægtes af.

Klaus Riskær Pedersen beskriver i denne bog hvorfor markedsøkonomien ikke kan opfylde de roller den tillægges. De sidste tre årtier har vist at den fri markedsøkonomi ikke kan stå alene. At en ny og fejlkorrigeret version af samfundsøkonomien er under udvikling som bedre afbalancerer markedsøkonomiens egenskaber med samfundets kollektive hensyn. Det bliver befolkningerne der sikrer disse forandringer mens topstyrede magtbaser i samfundet kun langsomt tilpasser sig. Der vil opstå et nyt ligevægtspunkt hvor det kapitale i økonomien møder det sociale i samfundet. Socialkapitalisme kalder forfatteren dette ligevægtspunkt. Socialkapitalisme er ikke kapitalisme fordi værdiskabelse for helheden erstatter fortidens fokus på velstandsopbygning for den enkelte. Socialkapitalisme er heller ikke socialdemokrati da det er måden velstand forvaltes på der forandres men ikke adgangen til at sikre sig den. Socialkapitalisme er en forbedring af markedsøkonomien med nye midler. Og forandringsagenterne er en befolkning der vil have ændrede vilkår for markeder ønsker ejerindflydelse ændrede betingelser for politiske partier og et radikalt ændret skattesystem.

Det pibler frem med teknologi, som ligner os, lyder som os og tager beslutninger på vegne af os. Digitale væsner, som endda selv insisterer på at besidde følelser og tanker som os. Kunstig intelligens vil uundgåeligt have konsekvenser for, hvad det i fremtiden vil sige at være menneske. Taber vi vores job til automatiseringen? Bliver vi erstattet af robotter? Kommer vi til at forelske os i vores digitale assistent?Gennem tankevækkende anekdoter, chatbotsamtaler og forskerinterviews sætter Argumenter for mennesker den teknologiske udvikling i et helt nyt perspektiv. Samtidig leverer læsningen et overbevisende forsvar for, hvorfor der stadig er håb for vores art.Med udgangspunkt i filosofi, forskning og den skillevej mod fremtiden, vi befinder os midt i, afdækker fremtidsanalytiker Christiane Vejlø begreber som følelser, kærlighed, fællesskab, moral, kreativitet, tro og død. Fra stoikerne til Simone de Beauvoir. Fra Niels Bohr til Nick Cave.

”Ideer forandrer ikke verden i sig selv, og intellektuelle kan ikke opråbe sig til fremskridt og frigørelse. Men alle, der er udsat for uretfærdighed som person eller som tilskuer til samfundet, har brug for ideer. De intellektuelle, der formulerer deres indsigter, så andre kan bruge dem, bidrager til at forandre verden langsomt.” – Fra forordetFra efteråret 2020 og gennem hele 2021 har Rune Lykkeberg talt med 41 internationale intellektuelle om klima, frihed, punk, ulighed, kapitalisme, demokrati, racisme – om verdens tilstand.De langsomme samtalers præmis er, at der er en forbindelse mellem ideer og magt. Bogen er 41 bidrag til den fælles påtrængende samtale om, hvordan vi ændrer verden – også selv om det går langsomt.

Depression er den mest udbredte psykiske lidelse på verdensplan. I En fremtid uden fremtid argumenterer Mikkel Krause Frantzen for, at man kan kende et samfund på dets sygdomme, og viser, hvordan depressionen peger på en række kriser i tiden: gældskrise, det konkurrencestyrede arbejdsmarked, krav om individuel lykke og selvoptimering. Med konstateringen af, at den psykiske lidelse ikke er den enkeltes problem, men vores fælles problem, udfolder Frantzen en kulturkritisk samtidsdiagnose og inddrager en række bøger, film og kunstværker som alternativ forestillingshorisont. Mikkel Krause Frantzen (f.1983) Ph.d. i Litteraturvidenskab fra Københavns Universitet, boganmelder på Dagbladet Politiken og ansat som postdoc ved Aalborg Universitet. Han har tidligere udgivet Lars Skinnebach – en monografi (Arena, 2013). Anmeldelser ”Relevant og stimulerende læsning for enhver, der er interesseret i sit samfund” – Weekendavisen "Mikkel Frantzens analyse af depressionen i bogen ’En fremtid uden fremtid’ er en af de mest vellykkede, vi har set. " – Information "Glimrende… Bogen bør læses af alle ansatte i psykiatrien i Danmark og være pensum for uddannelsen af alle psykiatere og psykologer, der fortsat hårdnakket tror på, at depression skyldes kemiske ubalancer i hjernen." ♥♥♥♥ – Politiken

BÆREDYGTIGHED er på dagsordenen over det meste af verden. Nutidens kriser viser, at vi har indrettet vores samfund og levevis på måder, som belaster klima og natur, bidrager til artudryddelse og ulighed mellem mennesker. FN’s 17 verdensmål sætter en ny retning for den samfundsmæssige og økonomiske udvikling. Men hvad med den menneskelige udvikling? Hvis vi skal lykkes med de ydre forandringer, har vi behov for en indre omstilling. VÆREDYGTIGHED peger indad og kan beskrives som indersiden af bæredygtighed. Begrebet væredygtighed åbner for nye perspektiver, nye tilgange til menneskers væren i verden og ikke mindst vores bidrag til den nødvendige omstilling til en bæredygtig verden. Væredygtighed er et nyt begreb og er som sådan ikke fasttømret eller fastlåst. I denne bog giver en række indsigtsfulde personer netop deres bud på væredygtighed ud fra deres faglige og personlige ståsted. Og vi kommer vidt omkring – fra meditation og natursyn, til digital dannelse og kvantefysik. Bogen kan læses fra ende til anden, eller du kan gå til den som et puslespil af emner, du selv sammensætter. Håbet er, at du finder netop de emner og perspektiver, som inspirerer dig til at skabe din egen forståelse og brug af begrebet væredygtighed. Bogens tekster er skrevet af: Jacob Aremark, P.C. Asmussen, Anders Holst Bodin, Stine Clasen, Rasmus Ejrnæs, Hans Fink, Jeppe D. Graugaard, Camilla Gregersen, Finn Thorbjørn Hansen, Nina Tofte Hansen, Steen Hildebrandt, Christina Baluna Hostrup, Lars Josephsen, Ole Fogh Kirkeby, Gull-Maja La Cour, Preben Mejer, Steen Møller, Holger Bech Nielsen, Anne Marie Pahuus, Katherine Richardson, Shadman Salih, Freja Schaumburg-Müller Pallesen, Laura Storm

Ordet præstation splitter folk. Nogle taler om ’high performance’ som om præstationer og resultater er meningen med livet. For andre er præstation et fyord associeret med forestillinger om folk der bevidstløst spæner rundt i en trædemølle. Begge opfattelser er forfejlede og udtjente. At præstere kan aldrig være et mål i sig selv. Men uden præstationer kommer vi ingen vegne. De udfordringer menneskeheden står over for, kræver at vi præsterer på et ekstraordinært niveau. Derfor må vi nytænke præstation og præstationsledelse og se det i en mere nutidig og menings-fuld kontekst.For at kunne præstere på et ekstraordinært niveau er vi nødt til at slippe mageligheden og træde ind i ubehaget. Vi skal blive bedre til at møde den usikkerhed og sårbarhed som præstation og ledelse af præstation indebærer, og være villige til at gå ad veje vi endnu ikke kender for at aktivere nye lag af vores ydeevne.Bogen fordyber sig i de psykologiske og filosofiske aspekter ved ubehag i en præstationskontekst, og udforsker hvad det vil sige at være et præste-rende menneske i vores tid. En tid, som kalder på en mere meningsfuld forbindelse mellem den ydre kompleksitet og den indre verden vi også besidder.

Denne bog indeholder fem taler, som den unge Nietzsche holdt i 1872, og som i dag stadig virker som en dugfrisk kommentar til og kritik af, hvad der sker i vores uddannelsessystem. Nietzsche var blandt de første til at se, hvordan den videnskabelige specialisering førte til en anden slags universitet end Humboldts klassiske dannelsesanstalt. Og han var yderst kritisk over for dette og over for den statslige nytteorientering, som fandt sted, og som over tid ville forvandle ikke blot universiteterne til åndløse uddannelsesfabrikker i erhvervslivets tjeneste, hvis mål ene og alene er at få de unge til at færdiggøre deres studier i en fart, så de kan blive nyttige samfundsborgere og bidrage til bruttonationalproduktet. Bogen forsynes med et grundigt efterskrift af idehistorikerne Lars-Henrik Schmidt og Jens Erik Kristensen.

“Engang var der trøst at hente i, at selv om man blev bundet på mund og hånd, så kunne man ikke binde ånd. I dag er vi ved at blive bundet på en anden måde, hverken på mund eller hånd, men på dette at sproget endimensionaliseres, og der ikke længere synes plads til særsprogene, dersom de ikke er videnskabelige. Det poetiske sprog og det religiøse sprog er trængt som aldrig før. Her i disse særsprog var der en selvfølgelig plads til ånd. Det har blandt andet den konsekvens, at en række fænomener og livsytringer, hvor videnskabelige vokabularer passer som en sko på en hånd, savner sprog. Ikke mindst gælder det menneskenes følelser og sansning samt i højeste grad menneskenes eksistentielle forhold.”

Den franske psykoanalytiker, filosof og semiotiker Félix Guattari udvider i sit essay De tre økologier definitionen af økologi til at omfatte sociale relationer og menneskelig subjektivitet, samt naturligvis miljøhensyn. I essayet argumenterer han for, at de økologiske kriser, der truer vores planet, er et direkte resultat af en ny udvidet form for kapitalisme, og at der må etableres en ny økosofisk tilgang, der respekterer forskellene mellem alle levende systemer. Bogen rummer en markant kapitalismekritik og er et manifest for en ny måde at tænke på. Desuden er bogen en ideel introduktion til en af Europas mest radikale tænkere. De tre økologier blev udgivet 1989, og er på 30 års afstand uhyggeligt vedkommende og profetisk, set i lyset af datidens økologiske kriser og de aktuelle problemstillinger i 2019.*De tre økologier — Félix GuattariappendiksEfterord — Anders AbildgaardEksistentielle territorier — Peter BorumMaskinel Animisme — Angela Melitopoulos & Maurizio Lazzarato

Hvilken relevans har den franske filosof og samfundstænker Gilles Deleuze for samfundsvidenskaberne, og hvordan kan man omsætte hans tænkning i empiriske analyser? Det forsøger denne bog at give svar på.At analysere med Gilles Deleuze: En rejse i nomadebegreber, tilblivelser og kontrolsamfund tager udgangspunkt i Deleuzes læsninger af særligt filosoffer­ne Henri Bergson, Friedrich Nietzsche og Baruch de Spinoza. Den følger, hvordan hans tænkning får en samfundsvidenskabelig vending i samarbejdet med Félix Guattari, særligt i værkerne Tusind Plateauer og Anti-Ødipus. Her står kampen mellem en identitets- eller Stats­tænkning, som Deleuze (og Guattari) udfordrer med en nomadisk forskelstænkning. På den baggrund introducerer bogen skizoanaly­sen, herunder centrale begreber som maskinen, begærsproduktion, tilblivelse, glædes- og tristhedspraktikker.Gennem fire korte analyseeksempler viser bogen, hvordan de teore­tiske indsigter kan bruges analytisk. De tre første eksempler handler om skolen, dens politik, dens elever og ansatte (men har bredere relevans til analyser af velfærdsprofessioner og -organisationer), mens det fjerde er en bredere kapitalismeanalyse.

Petitgram er et ord, som teolog og Kierkegaard-forsker Niels Jørgen Cappelørn selv har opfundet. Genrebetegnelsen dækker over en art korte aforismer, der sommetider baserer sig på iagttagelse og sansninger, andre gange på stemninger og meninger. Fælles for dem alle er, at de ofte er i dialog med vores tid, men endnu oftere taler den imod - med selvironi, selvindsigt og humor. Som en følge af sekulariseringen er det ikke det evige liv, men det lange liv, langt de fleste søger Livets værdi og mening er blevet ligefremt proportionalt med dets længde At leve er ikke at sikre sig; det er at investere sig Sorgen er ikke kærlighedens og glædens modstykke, den er kærlighedens og glædens konsekvens. Kærligheden koster sorgen Niels Jørgen Cappelørn, født 1945, er professor emeritus i Søren Kierkegaard Studier, tidligere generalsekretær for Det Danske Bibelselskab og tidligere direktør for Søren Kierkegaard Forskningscenteret.

Mennesket formes af den kultur, det er rodfæstet i. At studere kulturens kilder er derfor lige så relevant i vores globaliserede tidsalder, som det var i antikken og renæssancen, hvor tidens løsen netop var: Ad fontes – til kilderne!Formålet med Kulturens kilder. Kilder til europæisk kultur- og idehistorie er at give læseren adgang til en række væsentlige tekster, som præsenterer os for centrale temaer som menneskesyn, etik, dannelse og samfundssyn. Disse tekster har på afgørende vis præget den europæiske og dermed den danske kultur. Bogen indledes med et udvalg af antikkens kilder, som udgør det filosofiske fundament for den europæiske kultur. Disse følges op med kilder fra den jødiske og den kristne tradition. Også kilder fra islam er medtaget, idet islam igen i nyere tid er blevet en del af den europæiske kulturelle virkelighed. Udvalgte kilder til belysning af europæisk middelalder, renæssance, reformation, oplysningstid, romantik, det 20. og 21. århundrede præsenterer os for væsentlige temaer og diskussioner i de forskellige idehistoriske perioder. Kilderne ledsages af korte introduktioner.Kulturens kilder. Kilder til europæisk kultur- og idehistorie er tænkt til at ledsage og understøtte Den lodrette beståen. Europæisk kultur- og idehistorie, men kan også anvendes uafhængigt af denne.

Max Stirner (pseud. f. Johann Caspar Schmidt): Kierkegaards samtidige, Hegels skarpeste kritiker, bekæmpet og hadet af Marx og Engels, af Feuerbach kaldt ´den mest geniale og frie forfatter, jeg har kendt´, beundret og plagieret af Nietzsche, Dostojevskijs inspiration til Raskolnikov-figuren i romanen Forbrydelse og straf, udstødt og forvist til litteraturens giftkabinet!"Den ultimative individualistisk-anarkistiske provokation... Nådesløs skarp er Stirners sensibilitet for den kærlighed til abstrakta, der fører til had til det konkrete, som hans genkommende kritik af humanister, der dyrker Mennesket, og som for at fremkalde dette fremdrømte idealvæsen er klar til at tage langt værre midler i brug mod enkelte, konkrete mennesker end folk, der ikke er vakte af drømmen om Mennesket".Frederik Stjernfelt i Weekendavisen, 10. september 1999."Bogen er udkommet på dansk med 150 års forsinkelse i en fin og fortjenstfuld oversættelse, og her kan man læse formuleringer, der foregriber Nietzsches opgør med hykleriet".Martin Zerlang i Politiken, 7. oktober 2000.

De fleste af Europas kontorer og togstationer holdes rene af kvindelige og racegjorte rengøringsmedarbejdere – så hvorfor er feminismen, som ellers er blevet så populær, ikke for dem? I dette skarpe essay optrevler forfatteren den vestlige feminismes historie og undersøger, hvordan racegjorte og koloniserede kvinder historisk er blevet brugt og misbrugt til at fremme feminismens sag.I efterordet af Farhiya Khalid kontekstualiseres argumentet i den danske offentlighed, hvor spiralsagen og ghettopakken kun er det mest aktuelle eksempler. Kapitalismens løfte om diversitet og inklusion kritiseres også, for »frigørelse er ikke et slogan, der kan stå på en t-shirt eller en to go-kop. […] Vi har i den grad brug for denne bog, særligt i Danmark, der stadig formår at adskille sig mentalt fra sin egen kolonihistorie«.

Antifeminismen er på fremmarch I modsætning til kvindehad, der har en meget lang historie, så er antifeminisme forholdsvis ny, da den ikke bare kræver tilstedeværelsen af kvinder, men af feminister, dvs. af kvinder — og mænd — der kræver kønsligestilling, hvor der endnu hersker ulighed. Det er fordi, kvinder overskrider deres ’naturlige’ plads, at der mobiliseres antifeministisk.Bag antifeminismen ligger kvindehadets frygt for den selvstændige kvinde, frygten for en kvinde, der kan lykkes uden manden, der kan klare sig uden manden, kvinden som sin egen aktør. Antifeminisme er en højlydt version af kvindehad, hvis markante aggressivitet skyldes, feminismens succes med at få kvinder til at tale på egne vegne og gå egne veje i livet.Antifeminisme hører sammen med kvindehad. Det er del af kvindehadets nyere historie. Og det er den historie, som bogen afdækker. Den aktuelle antifeminisme kan kort forklares med, at den sexistiske påstand om kvinders mindreværd bliver modbevist hver eneste dag. Forestillingen om, at kvinder er naturligt disponeret til at blive hjemme, og hvis de vover sig ud, så klarer de sig ringere end mænd, bliver systematisk modbevist hver dag af et utal af kvinder. Så hvad gør man(d)?

"I vores såkaldte tekniske epoke er kampe mod vindmøller de eneste, vi ved, hvordan skal udkæmpes.”Det her oversatte essay af Simone Weil indeholder hendes afvisning af partiånden og partitagen overhovedet i de demokratiske samfund. Med grusom ironi spidder hun de demokratiske samfunds kerneinstitution: "Partierne er en vidunderlig mekanisme, som på det nationale plan sørger for, at ikke en eneste ånd kan henlede sin opmærksomhed på den indsats, der består i at forstå hvad der er godt, retfærdigt og sandt i de offentlige anliggender.” Gennem en sylespids analyse konkluderer hun, at de totalitære strømninger der i hendes samtid løb gennem det nazistiske og det kommunistiske parti, ikke blot er historiske undtagelser, men er definerende for ethvert politisk parti.Simone Weil levede fra 1909 til 1943, og hendes liv og skrifter minder os om, at tænkning er noget alle mennesker kan bedrive, for så vidt de tager udøvelsen af dømmekraften alvorligt. Hun læste filosofi på det franske eliteuniversitet Ecole Normale Superière på samme årgang som Simone de Beauvoir, der var misundelig på hendes store medfølelse. Da krigen brød ud flygtede hun til London, hvor hun døde i en selvbestaltet sultestrejke som 34-årig. I et brev til hendes mor, kaldte Albert Camus Weil for “vor tids eneste store ånd”.

"Den globaløkonomiske udvikling har klare mindelser om Titanics jomfrurejse i foråret 1913. Hvordan kunne Titanic forlise, når den var konstrueret til at være synkefri? Uanset at hvert enkelt tandhjul var velfungerende, og hver enkelt møtrik var fastspændt, så løb Titanic alligevel på det fatale isbjerg. Ganske uafhængigt af hvor mange ingeniører, der havde været involveret i at perfektionere maskineriet og optimere betjeningen på 1. klasse, så kunne det ikke forhindre sammenstødet. Hvis kursen er udstukket forkert, så viste det sig omsonst at vedblive med at flytte om på dækstolene for at få den bedste plads i solen."Læs her en række iagttagelser fra 30 år med samfundsøkonomi, skrevet af professor emeritus ved Roskilde Universitet, Jesper Jespersen. Teksterne kan læses af såvel fagfolk som lægfolk med interesse for samfund, politik og økonomi. Bogen munder ud i det måske allermest presserende spørgsmål; giver det mening at tænke i en vækstbaseret samfundsøkonomi, med så presset en klode vi lever på?

Mange studerende og forskere støder på socialkonstruktivismen på et eller andet tidspunkt. Det er en ""isme"", som har en kraftig fascinationskraft, fordi den gør op med de traditionelle forestillinger om, hvordan virkeligheden naturligt hænger sammen. Den lokker med det perspektiv, at vores naturlige forestillinger er en illusion, der dækker over de reelle sammenhænge, som gemmer sig bagved. Problemet med socialkonstruktivismen er dog, at den dækker over en lang række meget forskellige positioner, og at der ofte ikke skelnes klart mellem disse. Således findes der heller ikke nogen gode introduktionsbøger, som forsøger at formidle disse mange forskellige indsigter til en målgruppe, der ikke ved det hele i forvejen. Bogens ambition er at gøre netop dette.

Ny dagsordensættende debatbog af Kaare Dybvad Bek, socialdemokratisk folketingsmedlem og minister – og forfatter til de anmelderroste bøger Udkantsmyten og De lærdes tyranni.De bredeste skuldre orker ikke længere at bære de tungeste byrder. De tager ud for at realisere deres bucket list, går på deltid for at mærke efter, flytter til Ærø for at leve et helt andet liv.Der vokser et oprør imod arbejdet.Men spørgsmålet er, om der er råd i Danmarks rige? I denne bog skruer Kaare Dybvad Bek tiden tilbage for at finde svaret. Til velfærdssamfundets barndom, da det sure slid på markerne hørte op, kvinderne blev befriet fra kødgryderne, og alle blev borgere med lige rettigheder. Til oprørsk ungdom mod skattefar og Systemet, som folket kom til at afsky. Til rejsegildet i det 21. århundrede, hvor gælden er betalt ud, og bygningen står solidt.Vi bor i verdens mest udbyggede og formentlig bedste velfærdsstat. Et førsteklasses samfund beboet af trygge, lykkelige og velstående mennesker, der lever misundelsesværdige liv.Man kan næsten glemme den anden side af ligningen: At det hele går op – for den enkelte såvel som for samfundet – fordi vi finder mening og skaber værdi, når vi mødes og løfter i fælles flok.Et eventyrland – arbejdets land.

”Vi lever i mærkværdige tider. En tid for Langsomme samtaler.” – Ivan Krastev ”Hvis vi skal forstå verden, og hvis vi skal være med til at forbedre verden, har vi brug for at bringe økonomi, sociologi, filosofi, politik og aktivisme sammen i et fælles sprog. Det er det, Rune Lykkebergs Langsomme samtaler gør.”– Thomas Piketty Gennem 2022 har Rune Lykkeberg talt med 37 internationale tænkere, forskere, forfattere og aktivister om klimakrisen, moralske revolutioner, krig, magt, frihed, håb, blomster, skønhed og vejene til forandring. Vi skal gøre det hele på én gang er en studiekreds med dem, vi helst vil stille spørgsmål til om det, der brænder i verden. Bogen er en form for dannelsesaktivisme, som vil bringe vores indsigt på niveau med vores indignation og forbinde ideer og analyser med bevægelser, der langsomt kan være med til at ændre verden.

THE SUNDAY TIMES BESTSELLER 'Unapologetically optimistic and bracingly realistic, this is the most inspiring book on ';ethical living' I've ever read.' Oliver Burkeman, Guardian ';A monumental event.' Rutger Bregman, author of Humankind ';A book of great daring, clarity, insight and imagination. To be simultaneously so realistic and so optimistic, and always so damn readable well that is a miracle for which he should be greatly applauded.' Stephen Fry Humanity is in its infancy. Our future could last for millions of years or it could end tomorrow. Astonishing numbers of people could lead lives of great happiness or unimaginable suffering, or never live at all, depending on what we choose to do today. As we approach a critical juncture in our history, we can make profound moral decisions about how humanity's course plays out. We can create positive change on behalf of future generations, to prevent the use of catastrophic weapons and maintain peace between the world's great powers. We can improve our moral values, navigating the rise of AI and climate change more fairly for generations to come. The challenges we face are enormous. But so is the influence we have. If we choose wisely, our distant descendants will look back on us fondly, knowing we did everything we could to give them a world that is beautiful and just.

Hvad er de største udfordringer i verden i dag? Hvad er den dybere betydning af disse udfordringer? Og hvordan kan vi hver især finde vores vej igennem dem? 21 HISTORIER OM DET 21. ÅRHUNDREDE undersøger nogle af de vigtigste problemer og begivenheder lige nu, blandt andet terrorisme, fake news, immigration, global opvarmning og Donald Trump. Yuval Harari tager også fat på mere nære emner som menneskelig modstandskraft, beskedenhed og meditation. Yuval Hararis forrige bøger er blevet verdensomspændende bestsellere. I Sapiens skrev han om vores fortid, og i Homo Deus skrev han om vores fremtid. I 21 historier om det 21. århundrede kigger han på her og nu - og hjælper os med at fokusere på de vigtigste spørgsmål, vi bør stille os selv i dag.

Vores samfund knager voldsomt i fugerne. Vi er ved at løbe træt i industrisamfundets evige effektivitetspres, samtidig med at udsigterne til en fremtid med robotter og digitalisering vækker stadig større bekymring eller begejstring, alt efter hvilke briller man har på. Vi står ved en skillevej. Den vestlige verden er ved at forlade industrisamfundet, men hvad skal afløse det? Hvad skal vi leve af i fremtiden? Hvad vil fremtiden kræve af os og vores børn? Hvordan skal vi indrette samfundet, så det passer til fremtidens værdiskabelse? Hvordan skaber vi en fornyet sammenhængskraft? LOTTOSAMFUNDET giver nogle af de manglende svar – eller mere præcist nogle nye svar på udfordringerne, som får et helt andet perspektiv, når man ser dem gennem det nye paradigmes briller. Keld Holms bog er en fortælling om den ny samfundsindretning, som allerede er på vej drevet af et fundamentalt skift i værdiskabelsen. Det er en verden, der indebærer større tilfældighed og kræver mere risikovillighed. Til gengæld er det også et samfund, der både forløser den enkeltes potentiale og passion, samtidig med at det skaber mere værdi for os alle.

Th.W. Adorno, en af grundlæggerne af Frankfurterskolens kritiske teori, er en af vor tids største filosoffer. Han var meget optaget af musik og ville oprindeligt være komponist. Han skrev en lang række bøger om musik. Wagner – forsøg på en tolkning (1937) forsøger at demaskere komponisten i lyset af nazismens fremmarch. ‘Mahler – en musikalsk fysiognomik’ (1960) er en del af Adornos projekt om det modernes gennembrud. Helt tilbage i 1938 besluttede Adorno at skrive en bog om Beethoven – for ham måske den største af de klassisk-romantiske komponister, men han blev aldrig færdig. Livet igennem skrev han artikler om Beethoven foruden en lang række noter, fragmenter og udkast til dele af bogen. Adorno døde i 1969, og forskeren og lederen af Adorno­arkivet, Rolf Tiedemann, påtog sig opgaven at samle alle stumperne til en bog. Det medfører, at bogen ikke har værkkarakter i betydnin­gen afrundethed, indre sammenhæng, fuldendthed. Den er et værkfragment. Og til gengæld fyldt med modsætningsfyldte vurderinger, analyser, klarheder om Beethoven, som måske ikke ville have kunnet få plads i en færdig bog.Et af Adornos fragmenter lyder:“På lignende måde, som der kun findes Hegels filosofi, findes der kun Beethoven i vestens musikhistorie.”