Historie og samfund

Jeg er vokset op med en jødisk mor og en selvfølgelig positiv holdning til Israel. Selvfølgelig tog jeg på kibbutzophold, da jeg var 20. Efter1967 gik det op for mig, at Israel var blevet til ved, at jøderne havde fordrevet landets indbyggere, palæstinenserne. At forstå det medførteen enorm skam i mit sind. Men da det gik op for mig, at der fandtes en jødisk fascisme, som havdeværet helt afgørende for fordrivelsen, var det endnu hårdere. Og at indse, at hele konstruktionen af den jødiske stat hvilede på racisme, den opfattelse, at ikke blot palæstinenserne, men også de arabiske jøder, stod på et lavere civilisationstrin end os europæiske jøder, var et bjerg at komme over.Morten Thing, kulturhistoriker, født 1945 er forfatter til bøger om bl.a. jødisk historie: Næste år i Jerusalem, 1999; Forsøg til en lille personlig jødisk ordbog, 2000; Den historiskejøde. Essays & ordbog, 2001; Anti. Begreberne antikommunisme– antisemitisme og deres historie, 2003; Jiddish bogfortegnelse, Jiddish tryk i Danmark, 2004; Alfred Nossig– en mærkelig mand. Et essay om jødisk modernitet, 2006; Jiddishland i København. Den jødiske indvandring 1905-14,2005; De russiske jøder i København 1882-1943, 2008; Min mors historie, 2009; Jiddish teater i København 1906-56,2012; Jyllands-Posten, diktaturet, krystalnatten og jøderne,2013; Antisemitismens bibel. Historien om smæde skriftet Zions Vises Protokoller, 2014; Min jødiske familie. En indvandringshistorie,2021.

Denne bog handler om ligeværd – ikke ligestilling – mellem de to traditionelle biologiske køn: mand og kvinde. Ordet ligeværd stikker nemlig mange lag dybere end ordet ligestilling, der handler om at give kvinder lige muligheder i en ramme, som mænd i århundreder har defineret og værdisat. Det udgangspunkt er snarere tilpasning end reel ligestilling og har derfor intet med ligeværd at gøre. Bogens mission er at skabe øget bevidsthed om statistiske kønsforskelle mellem mænd og kvinder. Den usunde dynamik, der udspiller sig mellem de to biologiske køn påvirker også minoritetsgrupper. Og dermed os alle. Birgitte Baadegaard har i godt 20 år arbejdet med ambitiøse kvinder i liv og ledelse, der oplever udmattelse og frustration, oftest uden at de selv kan forklare eller sætte ord på årsagen til deres oplevelse af meningsløshed. Bogen er et resultat af forfatterens nysgerrighed efter at finde ud af, hvad der ligger bag. Efter grundig research viste der sig et utal af brikker til et komplekst puslespil, som i bogen er sorteret i data og tematiseret i emner fra A til Å med det formål at vise, hvor omfattende det systemiske uligeværd er mellem mænd og kvinder.”…du får et opslagsværk og en detaljeret gennemgang af centrale om­råder fra hverdagen, du troede, du kendte, men som viser sig fra en dyster side, hvor samfundet igennem lang tid har skævvredet kønnene – men uden at bogen peger fingre ad mændene.” Fra bogens forord af Werner Valeur, serieiværksætter – bl.a. af Billys Billing ”Der er mange mørke zoner i flere dimensioner på det landkort, du forsøger at beskrive. At kortlægge og beskrive bias er et rigtig godt sted at starte. Vi kommer til at blive mange læse­re, som får udvidet vores sprog og begrebsverden. […] Efter at have læst denne bog, har jeg en oplevelse af, at der er noget at sige, som vi ikke vil høre.” Fra bogens efterskrift af Mia Wagner, medstifter af Nordic Female Founders

Hvorfor det er godt at have skam i livet, men fatalt at have for megetEn samfundsdiagnose af skammens funktioner og faldgruber i lyset af den nye moral. Hvordan kan skammen være et værktøj, og hvornår bliver den en kilde til dårligdom og ængstelighed?

Denne bog udstiller med talrige eksempler et udpint dansk velfærdssamfund, hvor bl.a. sundheds- og uddannelsessystem lider af socialt, tidsligt og økonomisk underskud. Med udgangspunkt i grundig forskning, viser lektor i Ledelse, organisation og arbejdsliv, Susanne Ekman, hvor svært det er for både ledere og medarbejdere i velfærdsstatens maskineri at adressere systemiske problemer, især når det gælder misforhold mellem krav og ressourcer. I stedet lander ansvaret hos den enkelte, som føler krav om at overbyde i forhold til tid og ressourcer. I bogen anskues denne dynamik som en radikal individualisering, hvor det næsten bliver umuligt at etablere ændringer, som har en større systemisk effekt. I stedet skruer og doktorerer man på individets arbejdsomhed, ansvarsforståelse, overbudsvillighed, selvledelsespraksis og robusthed.  Dette understøtter tendensen til at se kollaps (både individers og organisationers) som undtagelsestilstande, der ikke kræver systemiske ændringer. Når vi ser situationen som en undtagelsestilstand, kræver det tilsyneladende blot, at vi får dét individ eller dén organisation på benene igen – gerne med de samme midler, der rent faktisk bidrog til kollapset i sin tid, herunder lovsang af robusthed, selvledelse og ansvar for egen sygdom. Som ideologi er individualismen svær at udfordre, fordi den fletter sig kompliceret sammen med selvrealiseringsidealet og følelsen af at have ’ret’ til at være noget særligt i arbejdssammenhæng.Susanne Ekman har skrevet en aktuel og virkelighedsnær debatbog om den danske velfærdsstats udfordringer og krise. En bog, som uden tvivl vil vække debat og opmærksomhed i den danske offentlighed – både blandt politikere, praktikere og helt almindelige danskere.

Den hidtil ufortalte historie om de danske nazisoldater, som deltog aktivt i henrettelsen af jøder og amerikanske soldater i krigens sidste dage. Området i Østrig, hvor de danske soldater befandt sig, var i 1945 centrum for drabet på flere tusinde jøder, og nyfundet materiale i danske og udenlandske arkiver dokumenterer danskernes medvirken. Alene påen enkelt dag blev mere end 200 mennesker skudt på kasernen i Graz, hvor flere af fangevogterne var danskere. To af dem lever endnu og var til stede under krigsforbrydelserne.Martin Q Magnussen (f. 1983) er uddannet fra Politiskolen i 2008. Han er medforfatter til artikler om danske SS-frivillige i Odense Kommunes byhistoriske årbog. Opdagede i 2012 tyverierne på Rigsarkivet og skrev bestselleren De forsvundne nazidokumenter.

Hvad får en mand til at sende et dickpic? Altså uopfordret at sende (primært) kvinder, han ikke nødvendigvis kender godt, et fotografi af sin (som hovedregel) erigerede pik? Hvad handler det om, og hvorfor gør han det? I Mænd viser mig deres pik søger journalist Caroline Hainer svar på de spørgsmål. Omdrejningspunktet er det mandlige køn og ikke mindst mænds komplekse relation til det. Hendes undersøgelse fører os med et nysgerrigt glimt i øjet omkring et udfordret maskulinitetsbegreb, antikkens kunst, konkurrencementalitet, jura, ekshibitionisme, valgkampagner, porno og internettets mørkeste afkroge.

Den prisvindende journalist Lea Wind-Friis fortæller, om dengang bønderne gjorde oprør og planlagde et statskup med nazisterne. For hendes oldefar var involveret.I et ringbind med sin oldefars efterladte erindringer finder Lea Wind-Friis en nøgle til den familiehistorie, hun altid har undret sig over, men aldrig har kunnet få svar på: Hvad var det med oldefaren og nazisterne?Oldefaren, Jens Thomsen, var foreningsmand og folketingsmand, men først og fremmest landmand. Han var blandt dem, der gik forrest i 1930’ernes kamp for landbrugets vilkår under depressionen, og mens det nazistiske rige voksede sig stærkt i Tyskland, voksede splittelsen mellem land og by herhjemme. Bøndernes politiske kamp for landbrugets bedste bragte dem under besættelsen tæt på nazisternes planer om et statskup i Danmark. Og efter befrielsen blev Jens Thomsen anklaget i den største sag om landsforræderi.Foruden oldefarens erindringer og familiens fotoalbum er bogen baseret på omfattende research i datidens kilder.Bondehjerte er en fængende beretning om et Jylland sat i brand af vrede landmænd, om en patriarks fald og om de historiske uoverensstemmelser mellem land og by – uoverensstemmelser, der stadig spiller en rolle i dag.

Ukrainekrigen har medført en dyb splittelse af venstrefløjen. Krigen i Gaza har skabt yderligere splid, der til dels går på tværs af splittelsen fra Ukrainekrigen.Pludseligt slutter fremtrædende venstrefløjsfolk deres fred med NATO, erfarne antimilitarister vil se tanks ved fronten, og unge aktivister demonstrerer for militære sejre. Er der opstået en venstreorienteret krigsbegejstring?I denne tilsyneladende omvendte verden udforsker Peter Wahl motiver, argumentationsmønstre og holdninger.Med udgangspunkt i den tyske debat, argumenterer han for fornuftbaserede, real-politiske analyser, som erstatning for følelsesbaseret moral og dobbeltmoral.Oversat til dansk giver denne lille bog indsigt i debatten om krig og fred, der endnu i Danmark har svære vilkår.

Safari fra helvede er endnu en fængslende bog fra bestsellerforfatteren Tom Buk-Swienty. Her fortæller han historien om de knap 30 sønderjyder, der forklædt som danske sømænd i det tyske kejserriges tjeneste under 1. Verdenskrig blev sendt på en hemmelig, halsbrækkende mission til kolonien Tysk Østafrika. Foran sig på et maskeret skib havde de 25.000 sømil, Nordatlanten, Sydatlanten, Kap det Gode Håb og Det Indiske Ocean – og mod sig Royal Navy.Bogen handler om sønderjydernes dramatiske og farefulde sørejse og senere fodrejse gennem det afrikanske vildnis. Selv om alt det, sønderjyderne skulle igennem, næsten er for utroligt til at være sandt, er der tale om virkelige hændelser. De beskrives via deltagernes øjenvidneberetninger og erindringer og er baseret på samtidige og unikke dokumenter fra arkiver i Tyskland, England og Danmark.I den ene ende af skalaen er der verdenshistoriske skikkelser som Winston S. Churchill, dengang britisk marineminister, og den legendariske tyske general Paul von Lettow-Vorbeck, kendt og berygtet som ”Afrikas løve”. I den anden ende en flok ydmyge sønderjyder, hvis indsats skulle få afgørende indflydelse på krigens gang i dette fjerne hjørne af verdenskrigen.En gennemgående fortæller er den lune og beskedne fyrbøder Nis Kock fra Kegnæs på Als. Takket været hans usædvanligt levende vidnesbyrd om de i alt fem års sære og farlige begivenheder, han og kammeraterne blev hvirvlet ud i, kommer læseren helt tæt på dette ejendommelige og i dag så godt som glemte stykke verdenshistorie.

I tiden op til Anden Verdenskrig var København centrum for et internationalt netværk af radikaliserede kommunister, der angreb civile skibe med hjemmelavede bomber. Målene var fragt- og passagerskibe, som sejlede for Adolf Hitler og hans allierede.Kommunisternes ødelæggelser var dybt frustrerende for det hemmelige tyske politi. De fyldte så meget for nazisterne, at navngivne medlemmer af den danske celle blev fremhævet i krigserklæringen, da Nazityskland i 1941 angreb Sovjetunionen.”Bomber for Stalin” er en spændende historisk fortælling, der kaster nyt lys over de dramatiske begivenheder og involverede personer. I Danmark smuglede gruppen tidsindstillede bomber ombord på flere skibe – heriblandt et passagerskib med flere hundrede mennesker på vej til New York. Alt sammen på vegne af de hemmeligste dele af Josef Stalins system i Kreml. Og i stigende grad med Gestapo i hælene.Thomas Hee (f. 1977) er forfatter og freelancejournalist. Han har i en årrække arbejdet på Ritzaus Bureau og TV 2. Han har desuden fungeret som skribent ved flere historiske tidsskrifter og er tilrettelægger og vært på podcasten ”Undercover”.

FORLAGET HELIKON HÆDRET 2005 For sine udgivelser af Giambattista Vico Den nye Videnskab, Niccolò Machiavelli Fyrsten og Niccolò Machiavelli Drøftelser af Livius er Forlaget HELIKON blevet tildelt Det Italienske Udenrigsministeriums oversætterpris 2005 på Euro 10.000,00. »Det er et revolutionært skrift, der gør op med al den kønne officielle næstekærlige snak, som magthavere på alle niveauer hælder i hovedet på deres undersåtter. Klart og koncist giver bogen en konkret brugervejledning i, hvordan man opnår magt og bevarer den, og hvordan man skal undlade at undertrykke sig selv. Bogen er let at læse med sit klare, præcise, provokerende sprog fra 12 år og opad. Den vil med lidt held gøre livet lige så surt for alle disse middelmådige magthavere på alle niveauer, som det kommunistiske manifest gjorde det i 1848.« - lektørudtalelse af Martin Hjelmborg. Andre bøger fra forlaget HELIKON: Søg på forfatternavnene: ""Vico"", ""Machiavelli"", ""Stirner"", ""Dietrich Eckart"", ""Svetlana Wolder"", ""Gustave Le Bon""

"... en slags intellektuel ground zero, hvis man skal forstå baggrunden for, hvorfor en stormagt som Rusland gør, som Rusland gør."– Michael Jarlner, PolitikenAlle verdens ledere er styret af geografi. Deres valgmuligheder begrænses af bjerge, floder, oceaner og beton. Javist, for at følge begivenhederne i verden, må du naturligvis forstå mennesker, ideer og bevægelser – men hvis du ikke også har et godt greb om geografien, får du ikke det komplette billede. Hvis du nogensinde har undret dig over, hvorfor Putin er så besat af Krim-halvøen, hvorfor USA var bestemt til at blive en global stormagt, eller hvorfor Kina konstant udvider sin magtsfære, finder du svarene i denne bog. Fanget af geografien ser på fortiden, nutiden og fremtiden for at give indblik i en af de afgørende faktorer, der former verdenshistorien. "”Skarpe indsigter om, hvordan geografi former verdensledernes valg” – Financial Times

Læs historien om de mange gale medicinske påfund, der siden oldtiden har kostet utallige mennesker livet – men som også har ført til geniale gennembrud, der har reddet millioner af menneskeliv. Når vores tipoldeforældre tilkaldte lægen, var det med livet som indsats. Lægen troede fuldt og fast på sine evner. Patienten troede, at lægen vidste, hvad han gjorde. Begge tog fejl. Behandlingen byggede på teorier, som var 2000 år gamle. På overtro og uvidenhed. Reelt kunne lægen intet stille op mod sygdomme og epidemier. Medicin var i heldigste fald uden virkning, og den var i de fleste tilfælde giftig med ingredienser som kviksølv, opium og andre mystiske ingredienser.Man tappede blod af patienter med blodmangel. Børn fik hostesaft med dødelige morfinmængder. Kirurger udførte store operationer uden bedøvelse og rodede i såret med snavsede fingre. Patienterne døde af lægers uvidenhed og konservatisme.Heldigvis var der læger, som rejste tvivl om de gamle dogmer og gik deres egne, eksperimenterende veje. I dag virker mange af deres ideer latterlige og groteske, og ofte gik forsøgene helt galt. Indsatsen var livet, og mange betalte den højeste pris. Men de gennembrud, der fulgte, har reddet millioner af liv og har på få generationer ført til vores moderne, effektive medicin.

En kæmpe ildsøjle oplyste 23. november 1951 den københavnske nattehimmel og blev efterfulgt af et øredøvende brag fra flådestationen på Holmen. Hvad der var begyndt som en uskyldig brand i et træskur, udviklede sig til en katastrofe, fordi skuret var et armeringsværksted, der indeholdt 11 søminer. De stakkels brandfolk, der var blevet tilkaldt af flådestationen og var i færd med at slukke branden, var ikke blevet advaret om eksplosionsfaren, og de var chanceløse overfor den voldsomme eksplosion, som branden udløste.11 brandfolk, tre falckreddere og to mand fra søværnet måttelade livet. Holmenkatastrofen er den værste ulykke i Københavns Brandvæsenshistorie, men det er også historien om et fattigt dansk forsvar, der pludselig skulle omstille sig til at være en del af NATO. Det indebar blandt andet, at søværnet skulle modtage store leverancer af søminer fra USA. Travlheden og knapheden på ressourcer skabte ideelle betingelser for katastrofen. Hvad var årsagen og hvem havde ansvaret for Holmenkatastrofen? Disse spørgsmål forsøger bogen også at besvare.

Danmark er kendt som verdens lykkeligste land. Det skyldes i bund og grund én ting: Vi hygger.”Hygge er blevet beskrevet som alt lige fra ‘kunsten at skabe intimitet’, ‘følelsesmæssigt velbehag’ til ‘at nyde tilstedeværelsen af beroligende ting’, ‘behageligt samvær’ og − min personlige favorit − ‘kakao i skæret af levende lys’.Men hygge er svært at beskrive. Det er noget, man føler. Hygge er, når man putter sig i sofaen med en, man holder af, eller at spise god mad med nære venner. Hygge er, når morgenlyset falder helt rigtigt ind gennem dit vindue. Forfatteren Meik Wiking er direktør for Institut for  Lykkeforskning i København, og han ved alt om hygge. Han har nemlig brugt mange år på at studere det helt særlige ved danskernes måde at leve på. Meiks inspirerende  og smukke bog hjælper dig med at finde ind til hyggens mange facetter, lige fra at vælge den helt rette belysning, planlægge et hyggeligt middagsselskab til at lave dit eget hyggeførstehjælpssæt!

Tag med på en rejse gennem de første 1000 år af Danmarks historie fra o. år 400, hvor danerne første gang optræder i skriftlige kilder, til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme. Undervejs ser vi på de genstande og begivenheder, der formede tiden. Vi spejder efter blodige slag, mystiske runeindskrifter og store bygningsværker, men kigger også efter ydmyge stolpehuller og småting, der viser dagliglivet. Vi kommer til at høre nogle af de gamle myter og legender, og vi ser på, hvad der er den rigtige historie bag dem.Det er en overraskende fortælling, der giver et nyt blik på, hvad ’Danmark’ er, og hvor det kommer fra. Og når vi sætter alle århundrederne sammen, får vi historien om, hvordan Danmark blev til.

Denne bog er en lynskarp diagnose af vores samtids borgerlige krise og dens rødder helt tilbage til Hartlings, Schlüters og Foghs tid. Men den er også en lettilgængelig indføring i den borgerlige tankegang – som en opmuntrende vitaminpille til alle i Danmark, der føler sig hjemløse i tidens konsensustyranni.Den gode nyhed er, at borgerligheden lever – og er den eneste ideologi, der virker. Velfærdssocialismen, derimod, er skrøbelig, fordi den bygger på et falsk fundament. Tiden er moden til at levere et borgerligt alternativ, der giver ansvaret tilbage til borgerne og deres familier.Martin Ågerup (f. 1966) er medstifter af og adm. direktør for IT-virksomheden Popoulos Analytics. Han var fra 2004 til september 2023 direktør for den borgerlige tænketank CEPOS og har ifølge Berlingske “formet den borgerlige idédebat mere end næsten nogen anden de sidste to årtier”. Han er formand for Instituttet for Fremtidsforskning og medlem af bestyrelsen i Den Berlingske Fond og i Johan Schrøders Fond. Han er Bachelor of Science i økonomi og økonomisk historie fra University of Bristol samt MA i økonomi fra University of Exeter.

"Når jeg hører folk sige, at vi da har ligestilling i Danmark, og at der ikke er mere at tale om, får jeg altid lyst til at spørge: Hvilken dag eller bare sådan cirka i hvilket år var det, at vi kom i mål?"Danmarks første kvindelige statsminister melder sig med denne personlige og åbenhjertige bog - baseret på egne enestående erfaringer og skrevet med indsigt og humor - ind i centrum af debatten om ligestilling, feminisme, magt, sex, #metoo og tidsånden.Et stærkt indlæg i debatten fra en kvinde, der ved, hvad hun taler om.

EN BOG OM DEN HEMMELIGE KOLDKRIGSBUNKER I ROLD SKOV Den atomsikrede bunker REGAN Vest (Regeringsanlæg Vestdanmark) blev bygget i al hemmelighed i 1963-68 under Den Kolde Krig. Flere hundrede mænd arbejdede 60 meter under en kridtbakke med opførelsen af bunkeren uden at kende dens egentlige formål. At den skulle huse regenten, ministre og embedsmænd i tilfælde af en atomkrig havde nok ingen af dem forestillet sig.Men det var fra REGAN Vest, landet skulle ledes, hvis København faldt. REGAN Vest var den sidste bastion i forsvaret af det danske demokrati. Faldt REGAN Vest, faldt Danmark.Det 5.500 m2 store bunkeranlæg blev først skrevet ud af det stående beredskab i 2012 og står i dag fuldt funktionsdygtigt med radiorum, ministerkontorer, krypteringsrum, dagligstue, lægeklinik og sovesale. Alt er intakt – fra de store dieselmotorer i maskinrummet over Arne Jacobsen stolene og Nato Fortroligt-stemplerne i regeringsrummene til Nordisk Fjer sengetøjet i regentens beskedne soveværelse.Bogen tager i billeder og ord læseren med på en unik rejse ind i denne hemmelige tidslomme fra Den Kolde Krig.

Det tredje Rige fik i Flensborg et tre uger langt efterliv. Hitlers udpegede efterfølger, Karl Dönitz, fortsatte med at regere i Flensborg - endda to uger efter slutkapitulationen. Som om intet var hændt.Mellem 2000 og 3000 topnazister gik under jorden i de noble villakvarterer i den gamle danske by. SS-bødler gemte sig på bondegårde ikke langt fra vore dages grænsebutikker - blandt andre Himmler og Auschwitz-kommandanten Höß, som havde cirka 2,5 millioner menneskeliv på samvittigheden. I fornemme villakvarterer gemte de sig. Naboerne vidste som regel, hvem de var, men sagde ikke noget.På Flensborg Fjord blev purunge soldater på grotesk vis henrettet for faneflugt, selv om krigen for længst var forbi. Flensborg var endestation på »Rattenlinie Nord« - nazisternes sidste tilflugtsrute mod nord, hvor de forsøgte at redde skindet. Det sætter sit præg på byen og i grænselandet den dag i dag.Hvordan kunne alt dette gå til? Den gennemillustrerede bog giver svar på de dramatiske begivenheder i foråret 1945 og tegner tillige et realistisk nærbillede af nazi-regimets dødskramper og undervurderede levedygtighed.

Bogen er et banebrydende etnografisk værk, hvor antropolog, filmskaber og forfatter Sine Plambech tager læseren med på en global rejse ind i sexarbejdernes verden.  I bogen væves fem kvinders personlige, kraftfulde og intime historier sammen til en analyse af større globale strukturer, migration og køn. Med stor empati fortæller Sine Plambech om sexarbejdernes handlekraft, viljestyrke og længsler efter det gode liv, og modigt indskriver hun sin egen livshistorie i ønsket om at bryde med forestillingen om et ”os” og ”dem”. I Global sex møder læseren mennesker og får indsigt i en underverden, som vi ellers sjældent får adgang til. Her beskrevet i en velkomponeret fortælling til vores tid, hvor sexarbejde spejler en verden i forandring.  Uddrag fra bogen: ”Hun har mellemstore bryster,” forklarer jeg ærligt manden i telefonen, mens jeg med øjnene måler bryststørrelsen på kvinden i sort blonde-bh, der sidder på sofaens armlæn over for mig. ”Hm, ok, tak jeg vender tilbage,” svarer han. Kvinden på sofaen ryster på hovedet ad mig. ”Du svarede alt for ærligt på hans spørgsmål. I telefonen er vi, uanset hvordan vi ser ud i virkeligheden, altid under 30, har store bryster og langt hår.” Hun er erfaren sexarbejder, og jeg er telefondame på bordellet, hvor hun arbejder. Jeg er nybegynder ud i sexsalgets logik og har ikke forstået det grundlæggende: Sex er en vare, der skal sælges. Og som i al anden handel gælder det om at fremstille varen attraktivt. Jeg er antropologstuderende på feltarbejde og på bordellet i Buddinge vil sexarbejderne have, at jeg skal arbejde for at få den viden, jeg er ude efter.

Snorris Edda er uden tvivl et af de kendteste værker fra den nordiske middelalder. Det er forfattet i 1200-tallet af den islandske stormand Snorri Sturluson, der ville indsamle og gengive myterne i den nordiske mytologi, som på det tidspunkt var trængt bagud af kristendommen. Det er først og fremmest fra Snorris Edda, at danskerne kender disse myter: Historien om Balders død, Thors fisketur efter Midgårdsormen blandt mange, mange andre, Vølvens Spådom samt ikke mindst de nordiske skabelsesberetninger.Disse dele af Eddaen har tidligere været oversat og gendigtet flere gange, senest af Thøger Larsen i 1928. Velkendt er også Villy Sørensens gendigtning "Ragnarok" fra 1982. Men Eddaen indeholder mere. Snorri ville også - måske især - fortælle om den rige verstradition, disse historier var blevet overleveret i.Derfor tilegnede Snorri en stor del af Eddaen en gennemgang af de utrolig mangfoldige og intrikate former, den oldislandske poesi kunne antage. Snorris gennemgang giver et enestående indblik i en ældgammel, men yderst sofistikeret fortællekultur, som ikke lader Homer noget efter.Ikke desto mindre har denne del af Eddaen aldrig været oversat til dansk før. Det er derfor intet mindre end en begivenhed, at det nu sker.

I løbet af nogle få årtier er den vestlige tradition gået fra at være fejret til at være pinlig og anakronistisk og sluttelig til at være noget skamfuldt. Den vendte sig fra at være en fortælling, som skulle inspirere mennesker og nære dem i deres liv, til at være en fortælling, som skal udskamme mennesker. Og det var ikke blot begrebet ”vestlig”, som kritikere protesterede mod. Det var alt, som var forbundet med dette begreb. Endog ”civilisation”.Der er mange facetter af denne krig mod Vesten. Den udkæmpes på tværs af medierne og gennem hele uddannelsessystemet – så tidlig som i børnehaveklasserne. Den er meget udbredt i den bredere kultur, hvor alle vigtigere kulturinstitutioner enten er under pres eller frivilligt lægger afstand til deres egen fortid.For ofte fremstiller vi denne kamp helt forkert. Vi tillader os at betragte den som temporær eller som findende sted i periferien, eller vi affærdiger den som en kulturkrig. Vi misfortolker deltagernes mål, eller vi undervurderer den rolle, denne krig vil få i kommende generationers liv.(fra Douglas Murrays indledning til bogen)

Frederik 3. kan med rette betegnes som Danmarks solkonge. Men hvem var denne gådefulde, indadvendte og videbegærlige konge? Ph.d. Lars Christensen udfolder Frederik 3.s personlighed i den første egentlige biografi i 200 år om Christian 4. søn, som slægtede sin far så lidt på. Frederik levede fra 1609 til 1670 og var ikke født til at være konge. Da hans storebror, prins Christian, døde i 1647, blev Frederik kørt i stilling som tronfølger til Danmark-Norge. Historien om Frederik 3. er således historien om en konge, der i første omgang slet ikke var udset til denne post. Det er også historien om, hvordan denne ”grimme ælling” voksede sig stor og imponerende – og endte med at gribe magten som enevældig konge i 1660 efter et speget politisk spil. Bogens tese er, at kongen ikke havde en klar plan på forhånd, men på eminent opportunistisk vis udnyttede de muligheder, der opstod, med hjælp fra nogle få trofaste mænd. Kongeloven af 1665 er den eneste nedskrevne europæiske forfatning for et enevældigt styre. Bagtæppet for Frederik 3.s liv og levned er udviklingen i Europa i 1600-tallet, hvor en stribe lande bevægede sig mod absolutistisk styre. Danmark-Norge kom her til at være selve mønsterlandet. Sideløbende blev statsmagterne generelt styrket. Bogen undersøger også kongens familie og personlighed ud fra tilgængelige historiske kilder. Hovedvægten ligger på Frederik 3.s politiske virke i en tid præget af store krige og usikre alliancer i Europa. "Frederik 3." tegner et levende portræt af en dansk konge, der i en europæisk brydningstid via en pragmatisk tilgang opnåede tæt på fuldkommen magt. Om forfatteren: Lars Christensen, født 1970, er ph.d. i historie og forfatter. Han har tidligere blandt andet udgivet de anmelderroste historiske storværker "Svenskekrigene 1657-60. Danmark på kanten af udslettelse" (2018) og "Den danske drøm om revanche. Store Nordiske Krig 1700-1721" (2021).

Romantiske forestillinger om Dansk Vestindien er der mange af, og de var sikkert også medvirkende til, at tusindvis af danske mænd lod sig hverve som soldater og gendarmer for at gøre tjeneste i Caribien. Den danske stat overtog øerne i 1755 fra handelsselskabet Vestindisk-Guineisk Kompagni, og samme år blev de første soldater udsendt. Herefter opretholdt de danske myndigheder en militær tilstedeværelse på øerne, indtil de i 1917 blev solgt til USA og skiftede navn til US Virgin Islands. Tjenesten i Vestindien var præget af en stor dødelighed som følge af forskellige tropesygdomme, og mange af soldaterne kom til at fortryde, at de havde tegnet kontrakt. Denne bog beskriver, hvordan militæret var organiseret, hvem og hvordan der blev rekrutteret, hvordan soldaterne var uniformeret og udrustet, hvordan de var indkvarteret, samt hvordan deres tjeneste forløb. Som oftest var tjenesten ikke præget af de store udfordringer, og kedsomheden og hjemveen blev holdt stangen med lokal rom, men ved flere lejligheder blev det alligevel alvor for de udstationerede tropper.

Tag med på en tour de force gennem 15.000 års danmarkshistorie – fra dengang isen smeltede til for nylig. Veloplagt og uden filter giver historiker Asser Amdisen sin version af vores fælles fortælling – uden at gå af vejen for en god myte eller saftig sladder fra svundne tider. Ambitionen er at levere sjov, underholdende og oplysende danmarkshistorie uden fodnoter og lange videnskabelige udredninger, en bog, som gerne må både ophidse, provokere og begejstre undervejs. "I en tid, hvor der er rift om at formidle og fortolke danmarkshistorien, er det en nydelse, at det gøres af en historiker, som mestrer sit stof og tør slå et slag for den store fortælling. Amdisen er ikke bare en eminent fortæller, men han er også en modig historiker. Bogen kan sagtens læses som periodevis nedslag i historien ud fra interesse, men det helt store udbytte får man som læser, hvis man vælger at lade Asser Amdisen tage en i hånden og tage turen gennem det hele fra oldtid, det sidste kongemord, over reformationen helt frem til Danmark i en globaliseret arbejdsdeling." – Politiken (5 hjerter)

I KVINDSMOD deler syv inspirerende kvinder deres stærke personlige historier. På hver deres måde og med hver deres baggrund har de valgt at sætte sig selv og deres liv på spil for at gøre en forskel i verden. De har mødt modgang, tvivl, svigt og frygt, men de har hver især fundet deres indre styrke og helt egen stemme. Samtidig har de brudt med forventninger til, hvordan kvinder skal agere, se ud, lede, elske og leve. I bogen fortæller de ærligt om de oplevelser, der har været med til at forme dem. Anabel Hernández trodser narkobaroner. Claudia Paz y Paz tager opgør med vold. Kasha Nabagesera kæmper for LGBT+-rettigheder. Marinel Sumook Ubaldo er klimaaktivist. Masih Alinejad står op mod undertrykkelse. Sarah McBride møder had som transkønnet politiker. Sviatlana Tsikhanouskaya går imod en diktator.

Denne afhandling er af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet antaget til offentligt at forsvares for den filosofiske doktorgrad.Forsvaret finder sted den 26. november 2021 kl. 13.00 på Søndre Campus, Emil Holms Kanal 4, lok. 23.0.50, 2300 København S.I denne bog ses danmarkshistorien fra en heraldisk synsvinkel. Kongevåbenets fremkomst, udvikling og betydning følges fra det ældste kendte eksempel på våbenet med løver og hjerter eller blade fra ca. 1194 til en komposition med mange felter. Deres betydninger og motiveringen for deres antagelse forklares i lyset af den førte politik. Baggrunden for og opfattelsen af de tre kroner behandles fra før Kalmarunionens dannelse i 1397 og videre til den langvarige dansk-svenske strid om dem i 1500- og 1600-tallet.Våbenerne for kongetitlerne ‘de Venders’ og ‘de Goters’ opfattes som udtryk for prætention. Det gjaldt også i særlige sammenhænge Norges øksebærende løve, der af kongesønner og hertuger blev brugt som prætentionsvåben for titlen ‘arving til Norge’. Våbenet med to løver for Sønderjylland/Slesvig, en afledning af kongevåbenet, tolkes som led i den danske kongemagts forhold til især de holstenske grever og de gottorpske hertuger.Arvekongedømmets behov for suverænitetssymbolik er skildret på baggrund af udenlandske forbilleder. Til sidst gennemgås den langvarige proces efter 1814, der førte til, at den norske løve måtte udtages af kongevåbenet i 1819.Dannebrogskorset i flaget og som skjoldfigur og legenden om Dannebrogs fald fra himlen er ligesom kongekronens udvikling fra åben til lukket form behandlet i særlige kapitler.Der er lagt vægt på udsagn i akter vedrørende fredsforhandlinger og diplomatisk korrespondance, og polemiske og propagandistiske skrifter er undersøgt. Symbolikken og det politiske potentiale i kongernes våbenmærker blev især tydelige i konfliktsituationer. Kongevåbenets mange felter er illustreret med eksempler på segl, mønter, våbenbøger, ordensriddervåbener, kalkmalerier, relieffer, tegninger, træsnit, stik, gravmæler, faner og andre tekstiler, regalier m.m.Nils G. Bartholdy var 1970-2014 arkivar i Rigsarkivet. Som dets heraldiske konsulent fra 1985 behandlede han bl.a. sager om brug af det kongelige våben og kongekronen. Han er styrelsesmedlem i Heraldisk Selskab (Societas Heraldica Scandinavica) og medlem af l’Académie internationale d’héraldique, siden 2007 som 1. vicepræsident.

HOMO DEUS udforsker de projekter, drømme og mareridt, som vil forme det 21. århundrede - fra hvordan vi overvinder døden, til hvordan vi skaber kunstig intelligens. Bogen stiller det fundamentale spørgsmål: Hvor går mennesket hen herfra? Og hvordan kan vi forsvare en skrøbelig verden mod vores egne destruktive kræfter? Dette er det næste stadie i menneskets evolution. Dette er Homo deus. Yuval Noah Hararis forrige bog, bestselleren SAPIENS, viste os, hvor vi kom fra. HOMO DEUS viser os, hvor vi er på vej hen. Den israelske historiker beskriver med sin sædvanlige kombination af videnskab, historie og filosofi en ikke så fjern fremtid, hvor vi går nye udfordringer i møde. "Homo deus vil chokere dig. Den vil underholde dig. Men først og fremmest vil den få dig til at tænke på en måde, du aldrig har gjort før." Daniel Kahneman, forfatter til bestselleren At tænke - hurtigt og langsomt