Vi bøger
Levering: 1 - 2 hverdage

Krimi og spænding

Mangler du et godt gys og er du til nervepirrende krimibøger, så er du kommet til det rette sted at finde en spændingsbog.
Der bliver naturligvis budt på danske krimier såvel som engelske og svenske krimier. Her er gode krimier som både indeholder thrillers, mystik, politi og kriminalhistorier, og du vil med sikkerhed finde en krimi, som har mod på at udfordre dine gyselige svagheder. Krimi og spænding er populære for alle og byder på en masse kommende krimier i fremtiden, som vil få dine hår til at rejse sig endnu mere, imens du rykker endnu længere ud på kanten af stolen, end du gjorde i 2020.
Vis mere
Filter
Filter
Sorter efterSorter Populære
  • af Harlan Coben
    147,95 kr.

    Harlan Coben er ikke uden grund kåret som en af de mest ’binge’-værdige forfattere nogensinde af Reader’s Digest, og med 70 millioner solgte bøger på verdensplan behøver han næppe nærmere introduktion. Nu er han aktuel med sin ifølge anmelderne mest fængslende thriller til dato. I 15 år har politimanden Nap Dumas forsøgt at finde svaret på, hvad der i virkeligheden skete med hans tvillingbror, som blev fundet omkommet sammen med sin kæreste på togskinnerne i udkanten af Naps barndomsby. Få dage efter ulykken slog hans livs kærlighed, Maura, op med ham og gik under jorden.Nu, 15 år senere, nærmer Nap sig omsider et gennembrud i efterforskningen. Noget tyder på, at de to sager er forbundet, men sandheden viser sig at være langt mere grum og foruroligende, end han nogensinde havde forestillet sig.Med sin sædvanlige flair for spænding og indsigt i menneskets psyke dykker Coben denne gang ned i de store hemmeligheder og små løgne, der kan ødelægge et forhold og en familie, ja endda en hel by. Giv ikke slip er inspireret af virkelige hændelser fra Cobens egen opvækst.Anmelderne skrev:”Coben er forstædernes folkepoet! Det er hans nye, velsmurte krimi Giv ikke slip et perfekt eksempel på … Det er ren poesi!”– New York Times“Man kan simpelthen ikke holde op med at læse, når man først er gået i gang … Hemingway kunne have lært noget af Coben, som skriver lige ud ad landevejen og med pondus.”– forbes.com”En stærk historie … fyldt med sorg, kærlighed, skyld og ansvar… og hverdagsemner, som alle læsere kan relatere til.”– Huffington Post

  • af Sara Blædel
    115,95 - 217,95 kr.

    En ældre mand findes død på den lille ø Aarø ved Haderslev. Umiddelbart ser det ud til, at han er faldet uheldigt og er druknet i vandkanten, men særlige omstændigheder gør det hurtigt klart, at det lokale politi har brug for assistance fra Louise Rick og den nye rejseenhed, P13.Camilla Lind er flyttet fra sin mand, Frederik. Mens hun går og pakker ud i sin nye lejlighed, ringer politiet på døren og meddeler, at hendes mor er død. Hun skynder sig sammen med sønnen Markus til morens hus i Skanderborg, og da hun gennemgår morens ting, støder hun på en chokerende hemmelighed.Louises efterforskning trækker tråde til Skanderborg, og inden længe er Camilla personligt involveret i at afdække sagen, som måske stikker dybere end først antaget.Elins død er en historie om, hvor langt man vil gå for at passe på det, man holder af. En historie om at placere skyld og ansvar, og om at svigte og tilgive

  • af Elsebeth Egholm
    147,95 kr.

    Elsebeth Egholm genopliver sin journalistiske blodhund, Dicte Svendsen, i en mini-krimi af seks kapitler. Dicte Svendsen er lidt modvilligt tilbage på redaktionen i Frederiksgade og fejrer det med veninderne Anne og Ida Marie i en sommer, hvor vandstanden i Aarhus Å når rekordhøjder. Men hun er ikke glad, for i hendes lomme ligger den ørering, hun samme morgen har fundet i kæresten Bos jakke. Da en livløs krop kommer flydende med strømmen ved åens udendørs-cafeer, er det som et deja-vu: I en tidligere sag år tilbage sejlede liget af et spædbarn forbi i en balje. Hun hopper uden videre i vandet, for at bugten ikke skal opsluge liget. Hun ved godt, hvem det er: Den lokale restauratør Poul Egelund har været savnet i nogle dage, politimanden John Wagner er på sagen, og rygterne har svirret. Hvordan er han havnet i åens vand? Var det et uheld, eller er der noget andet på spil? Hendes indre reporter lugter en god historie.

  • af Jørn Lier Horst
    81,95 - 97,95 kr.

    Døden er kommet til politimanden William Wistings nabolag. Blot tre huse fra hans hjem har en mand siddet død foran sit tv i fire måneder. Dødsfaldet trækker ingen overskrifter i aviserne, og intet tyder på, at der er noget kriminelt bag. Men noget ved sagen vækker nysgerrighed hos Wistings datter, Line, der er journalist. Netop som Line går i gang med sine undersøgelser, får politiet melding om et andet dødsfald. En mand bliver fundet død i en granplantage, og han bærer præg af at have ligget der længe. Et opsigtsvækkende fund på den døde sætter gang i en af de største menneskejagter i norsk kriminalhistorie.

  • af Kamilla Oresvärd
    197,95 kr.

    En tidlig morgen i juni bliver den unge Lisa-Marie fundet død ved foden af et vandfald i den lille by Vargön nær Trollhättan. Det er dagen efter hendes bryllup, og hun ligger i en hvid natkjole. Er hun selv gået derud på bare tæer på sin bryllupsnat? Eller har nogen skubbet hende?Efter mange år i udlandet er den forhenværende dommer Mona Schiller flyttet tilbage til Vargön. Hun bliver involveret i sagen om den unge bruds død, selv om hendes søn Anton, der er kriminalkommissær og leder efterforskningen, ikke er udelt begejstret.Efterhånden som sagen skrider frem, viser det sig, at Lisa-Marie måske ikke er helt så uskyldig, som alle troede. Mona indser, at det lille samfund gemmer på dystre hemmeligheder, hun aldrig havde forestillet sig.Brudesløret er første del i serien om den stærke, uforfærdede og ABBA elskende livsnyder Mona Schiller, der hjælper politiet med opklaringer, men skjuler sine egne mørke hemmeligheder.Citater: ”Allerede med sin debut tåler hun sammenligning med de etablerede svenske kriminavne,”- Borås Tidning”Jeg har kun superlativer og anbefaler den varmt til alle, der kan lide krimier!”- Hemmets Veckotidning

  • af Emelie Schepp
    97,95 kr.

    Hvide Spor er andet bind i den internationale bestsellerserie om anklageren Jana Berzelius.En iskold vinternat holder et eksprestog på vej fra København til Stockholm på Norrköping station. En chokeret togfører har fundet en død kvinde på togets toilet. Hun sidder lænet op ad væggen, hendes hænder er blodige, og fra munden drypper hvidt skum. Den døde er kun en stor pige, og hun rejste ikke alene. Hun fulgtes med en kvinde, der nu er forsvundet.Den dygtige og velansete Jana Berzelius bliver anklager i sagen, der efterforskes af kriminalkommissær Henrik Levin og hans kollega Mia Bolander. Allerede da de første spor dukker op, ved Jana, at hun står over for sit livs sværeste valg. Sporene peger nemlig i retning en mand, hun helst vil glemme – en mand, der kan ødelægge alt det, hun har kæmpet for at bygge op. For at beskytte sig selv og sin fortid må hun være et skridt foran politiet hele tiden. Første bind i serien, Mærket for livet, udkom i 2014. Den er blevet en svensk krimisensation med mere en 150.000 solgte eksemplarer. Serien om den sammensatte anklager Jana Berzelius med den hemmelige fortid har for længst befæstet Emelie Schepp som en af de mest etablerede forfattere på den svenske krimiscene og sikret hende international anerkendelse.

  • af Kamilla Oresvärd
    197,95 kr.

    En ung kvinde forsvinder efter en løbetur. Hendes bil bliver fundet tæt ved skoven med åben dør og blod på rattet, og kriminalkommissær i Trollhättan, Anton Asplund, mistænker, at der er sket en forbrydelse.Antons mor, den forhenværende dommer Mona Schiller, er flyttet tilbage til hjembyen efter en årrække i udlandet. Hun forsøger at genoptage forholdet til sine to voksne sønner, som hun forlod pludseligt for 15 år siden.Frank, en af Monas bekendte fra byen, var for år tilbage hovedmistænkt, da hans 11-årige datter, Elsa, blev bortført af ukendte gerningsmænd i en hvid varevogn. Elsa blev aldrig fundet, men nu dukker Franks navn op i sagen om den unge kvindes forsvinden. Frank beder Mona om hjælp til at finde ud af, hvad der egentlig skete med Elsa dengang.Mona opdager snart, at der under overfladen i det lille samfund ulmer en rand af mistro og religiøs fanatisme.Elverdansen er andet bind i krimiserien om den stærke, uforfærdede og ABBA-elskende livsnyder Mona Schiller, der hjælper politiet med opklaringer, men skjuler sine egne mørke hemmeligheder.Citater: ”Så spændende! Den holdt virkelig hele vejen.”***** Goodreads”Jeg kunne godt lide de forskellige karakterer, at de har hemmeligheder, og at der er hemmeligheder i det lille samfund. En god bog, simpelthen!”**** Goodreads”Korte kapitler, der holder tempoet; utrolig velskrevet, spændende, gode miljøer, godt sprog. Jeg kan lide karaktererne, især Mona og Hedda; de er så forskellige, men har virkelig fundet hinanden og er en god duo. Jeg venter med spænding på at få mere at vide om Mona, og hvad der egentlig skete med hendes mand.”**** Bokus.se

  • af Sofie Sarenbrant & Carina Bergfeldt
    277,95 kr.

    Højeffektiv pageturner fra det nye forfattermakkerpar Sofie Sarenbrant og Carina Bergfeldt.Sangen forstummer med ét, da døren til fødselsdagsbarnets værelse går op. Sengen er tom, og vinduet står på klem. Politiet bliver tilkaldt, og eftersøgningen går i gang. Den allerede dårlige stemning mellem ekskonen, faren og stedmoren spidser til. Alle har de tilsyneladende noget at vinde ved at få den syvårige Samuel ud af billedet, og det viser sig hurtigt, at deres individuelle historier ikke holder vand. Men hvad er der egentlig sket med Samuel? Fødselsdagen er første del i en ny spændingsserie, og den er solgt til filmatisering til Nordisk Film.

  • - 2. Bind
    af Arne Dahl
    107,95 - 127,95 kr.

    Da den tidligere politimand ved Stockholms politi Sam Berger slår øjnene op, aner han ikke, hvor han er. Alt er hvidt, en verden uden tegn. Men så står Molly Blom der, og det går op for ham, at de to er på flugt fra en retfærdighed, der er holdt op med at være retfærdig. Sam og Molly får i hemmelighed overdraget en ubehagelig sag fra fortiden. Morderen er for længst fanget og dømt, men er han virkelig den skyldige? INDLAND er en rejse ind i mørkets iskolde hjerte og den anden bog om Berger & Blom. ”En klasse for sig… Som sædvanlig dyrker Arne Dahl en prosa af noget mere ambitiøst tilsnit, end hvad vi ser i genren... Hos Dahl males der verbaltekspressionistisk, så det svenske "indlands" enorme snehvide flader får et helt særligt liv. Man kan endnu en gang konstatere, at der er krimier, og så er der Arne Dahl.” ★ ★ ★ ★ ★ 5 stjerner, Jyllands-Posten “Arne Dahls fortælleglæde og talent er uomtvisteligt.” Fyens Stiftstidende "...som altid uhyre velskrevet." ★ ★ ★ ★ 4 stjerner Ekstra Bladet "INDLAND er rasende spændende, ingen tvivl om det. Det er ikke en bog, man lægger fra sig." ★ ★ ★ ★ 4 hjerter, Politiken ”Herligt med en spændende og velfortalt krimi, der ikke er forudsigelig!” Krimifan.dk, 5 af 5 hjerter ”… højt spændingsniveau.” Lolland-Falster Folketidende ”Han forstår at konstruere sine plots” Jysk Fynske Medier ”… en forrygende fortælling, som i den grad lægger op til en efterfølger.” Krimisiden.dk ”Sådan skal en krimi skæres. Forfatteren er helt afgjort noget af det bedste på markedet netop nu.” Litteratursiden ”… masser af spænding og isafkølede gys” Bogrummet.dk ”Arne Dahls nye makkerpar, Berger og Blom, som vi mødte første gang i SKYGGEZONE er et dejligt bekendtskab, omend de to stadig ikke stoler på hinanden … At forfatteren er en fremragende skribent, slog han fast for mange år siden.” Nordjyske Stiftstidende, 4 af 6 stjerner

  • af Lisa Jewell
    127,95 - 147,95 kr.

    Der er gået ti år, siden 15-årige Ellie forsvandt sporløst. Ellie var sin mor Laurels øjesten, hendes dygtige, strålende og smukke yndlingsbarn, og da hun forsvandt, gik Laurels liv fuldstændig i stå. Siden er hun gået gennem tilværelsen som en zombie … indtil hun møder en karismatisk og charmerende fremmed mand og lader sig forføre af ham. Men da hun møder hans ni-årige datter, får hun et chok - for pigen ligner Ellie på en prik …Hvem er han egentlig – og hvad skete der med Ellie den skæbnesvangre dag for ti år siden? Fortiden og de ubesvarede spørgsmål vælter op igen, og snart går det op for Laurel, at intet er, som det ser ud til at være …

  • af Anna Grue
    72,95 - 102,95 kr.

    ”Dybt at falde” er første bind i serien om den skaldede privatdetektiv Dan Sommerdahl. Dan Sommerdahl er kreativ direktør i et reklamefirma, men har i en tid været sygemeldt på grund af stress. Da firmaets rengøringsassistent, Lilliana, en dag bliver fundet myrdet, bliver Dan involveret i efterforskningen. Sammen med hans gode ven, kriminalkommissær Flemming Torp, prøver Dan Sommerdahl at identificere Lilliana, men det er ikke så nemt. Lilliana har nemlig intet efternavn, ingen adresse og intet personnummer. Hun er fuldstændig anonym. Et par dage efter rengøringsassistenten Lillianas død, findes endnu en myrdet kvinde. Dødsårsagen er en anden, men kvinden er ligeså anonym som Lilliana. Dan Sommerdahl bliver langsomt mere og mere involveret i efterforskningen. Det viser sig, at der i provinsbyen, som på overfladen synes så fredelig, gemmer sig dunkle hemmeligheder og uhyggelige sandheder. ”Dybt at falde” er skrevet af den danske forfatter, Anna Grue, der udover sine kriminalromaner om Dan Sommerdahl, også er kendt for sin debutroman ”Noget for noget” udgivet i 2005. Anna Grue er en meget populær og elsket forfatter, hvilket blandt andet skyldes hendes evne til at skabe solide og detaljerede menneskeskildringer. Derudover er hendes romaner altid fyld med handling. ”Dybt at falde” har fået meget ros af anmeldere såvel som læsere. Dette er forståeligt, da bogen både er underholdende, nervepirrende og utroligt fangende. Udover ”Dybt at falde” er der i serien om privatdetektiven, Dan Sommerdahl, udkommet bøgerne ”Judaskysset”, ”Kunsten at dø”, ”Den skaldede detektiv”, ”Et spørgsmål om penge”, ”Den sidste forestilling” samt ”I lige linje”.

  • af Dennis Jürgensen
    97,95 - 197,95 kr.

    En ung skolelærer og hans elev går på en revle langt ude i Vadehavet, da en tæt, uhyggelig tåge pludselig overrasker dem. De bliver borte fra hinanden, og da vandet begynder at stige, gribes læreren af panik. Et skrig i tågen leder ham på sporet, og da han endelig finder drengen, står han bøjet over et lig. Et ansigt stirrer op fra havbunden. Og de to er ikke alene derude.Sådan lyder skolelærerens forklaring: En mystisk ansigtsløs skikkelse kom ud af den hvide tomhed og slog ham bevidstløs, og da han vågnede, var drengen væk. Det er ikke første gang, et barn er forsvundet i den lille flække Melum ved den jyske vadehavskyst. Året før forsvandt en seksårig pige, og da Sønderjyllands Politi hverken formåede at finde pigen eller gerningsmanden, bliver der nu hentet eksperter ind udefra. Liget lå i grænselandet, hvilket gør det til en sag for både dansk og tysk politi.Mand uden ansigt er første bog i serien om efterforskerne Lykke Teit & Rudi Lehmann.

  • af Yrsa Sigurdardottir
    97,95 - 138,95 kr.

    Hvalfjödur, en kold vinteraften. En bekymret nabo banker på hos familien ved siden af, som ingen har set eller hørt fra i en uge, men får intet svar. Da han endelig får tvunget sig adgang gennem en bagdør, møder der ham et grumt syn. Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn kaldes til gerningsstedet for at undersøge en forbrydelse, som har udslettet en hel familie. Som opklaringen skrider frem, kommer isnende hemmeligheder om familien frem i lyset.Sort is er første bind af fire i serien af samme navn. Titlen henviser til det dødsensfarlige vejrfænomen, der opstår, når smeltet is eller sne igen fryser til og lægger sig som et usynligt, spejlglat lag på asfalten. I Sort is lurer farerne lige under overfladen, og hemmeligheder kommer frem i lyset – alt sammen med Islands natur og afsidesliggende samfund som drabeligt bagtæppe.

  • af Michael Connelly
    219,95 - 227,95 kr.

    Limousineadvokaten Mickey Haller er tilbage, og denne gang har han hyret sin halvbror Bosch som efterforsker.Bosch er syg og i kræftbehandling, men hans instinkter er fortsat intakte, og det bliver afgørende, når det umage makkerpar, der normalt befinder sig på hver sin side af skellet mellem forsvarer anklager, slår sig sammen for at få en tilsyneladende uskyldigt dømt kvinde frikendt.

  • af Niels Krause-Kjær
    75,95 - 127,95 kr.

    "Mørkeland" er Niels Kraus-Kjærs uafhængige fortsættelse af den filmatiserede bestseller-roman "Kongekabale". Mistanke om svindel på højeste plan viser sig at trække tråde langt ind i det danske demokrati. En ung fuldmægtig i indenrigsministeriet myrdes, dagen før der udskrives folketingsvalg. Journalisten Ulrik Torp, der efter en fyringsrunde er endt på kontanthjælp, sendes af Jobcenteret i virksomhedspraktik på Dagbladet og begynder at skrive om mordet. Den unge fuldmægtig havde angiveligt fået færten af et omfattende bedrag, og sammen med en praktikant kommer Ulrik Torp på sporet af en lille kreds af tidligere politikere og topembedsmænd, der med alle midler synes parate til at forsvare samfundet mod en illiberal dagsorden styret af tweets og facebookopslag. Ligesom "Kongekabale" bevæger "Mørkeland" sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver aktuelle politiske dilemmaer, ligesom den trækker den faktuelle historie om Firmaet - en privat efterretningstjeneste i Danmark dannet efter Anden Verdenskrig og angiveligt lukket ned i 1960?erne - ind i en nutidig sammenhæng.

  • af Robert Galbraith
    73,95 - 227,95 kr.

    Da en smuk model findes død under en snedækket balkon i det mondæne London-kvarter Mayfair, antager politiet hurtigt, at der er tale om selvmord. Men hendes bror har sine tvivl, og derfor hyrer han privatdetektiven Cormoran Strike til at undersøge sagen nærmere.Strike er krigsveteran med både fysiske og psykiske men, og hans liv ligger i ruiner. Sagen redder i sidste øjeblik hans økonomi, men ikke uden personlige omkostninger: Jo dybere han dykker ned i den unge piges komplicerede verden, jo mere lukker sagen sig om ham – en sag, der viser sig at bringe Strike i den største fare … Gøgens kalden er en elegant krimi, der gennemsyres af Londons stemningsfulde, farverige miljøer, fra Mayfairs stille gader til pubberne i East End og det hektiske liv i Soho.  Første bind i serien om privatdetektiven Cormoran Strike af Robert Galbraith - pseudonym for J.K. Rowling.

  • - Mordene i Åre
    af Viveca Sten
    127,95 - 143,94 kr.

    Med Mordene i Åre, har Viveca Sten givet os en ny dramatisk setting og et par fantastiske nye karakterer i efterforskerne Hanna og Daniel.Den anden bog i Viveca Stens nye serie, er en eminent opfølger til Offermageren, der lå #1 på krimi-bestsellerlistenDet er vinterferie i Åre. En frikirkelig sekt har fået et stærkt greb i de isolerede småbyer langs den norske grænse. Også i den unge kvinde Rebecka. Hun drømmer om at tjene Gud som trofast præstefrue, men bliver mere og mere isoleret, har ingen at betro sig til og begynder at frygte, at hun er i livsfare. Et mishandlet lig bliver fundet lige uden for byen. Offeret har ingen oplagte fjender, og politiet er på bar bund. Hanna Ahlander er stadig vikar ved Åre Politi, og håber på at blive fastansat, mens hendes kollega Daniel Lindskog forsøger at være både engageret familiefar og dedikeret efterforsker.Efterhånden som Hanna og Daniel kommer længere ned i sagen, graver de en mørk historie frem i en kompliceret efterforskning, som handler om overlevelse – for enhver pris. Om Offermageren:⭐️⭐️⭐️⭐️Jyllands-Posten⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Bogens Liv⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Frk. West⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Bogbanden⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Mit lille bibliotek⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Bechs booksVIVECA STEN er er en af Sveriges mest populære krimiforfattere. Hun debuterede i 2008 med kriminalromanen Stille nu og har siden udgivet ni bøger i serien, der foregår på øen Sandhamn i den svenske skærgård. Hendes bøger er oversat til flere sprog, har solgt samlet seks millioner og filmatiseret som TV-serie. Skyggedalen er den anden bog i serien fra Åre, første bind Offermageren udkom i januar 2020.

  • - En Ruth Galloway krimi - bind 3
    af Elly Griffiths
    124,95 kr.

    Ruth Galloway tilkaldes, da et hold arkæologer afdækker et lig ved foden af en klippe, men Ruth har svært ved at fokusere på sagen. Dels er hun netop vendt tilbage fra barselsorlov, dels er det Harry Nelson, der leder efterforskningen, og han og Ruth har et mildest talt uafklaret forhold til hinanden. Knoglerne viser sig at have ligget skjult i sandet længe – formodentlig siden Anden Verdenskrig. Men da et lig skylles op på stranden, går det op for Ruth og Nelson, at der muligvis er en morder på spil, der forsøger at skjule en grusom hemmelighed fra krigens tid – og snart er de selv i livsfare … Huset på klippen er tredje bog i serien om Ruth Galloway. Hver bog indeholder en selvstændig, afsluttet historie.

  • af Christina Larsson
    174,95 kr.

    Første bind i bestsellerforfatter Christina Larssons nye store spændingsserie AGENTURETDen organiserede kriminalitet breder sig i Göteborg, og flere bander kæmper om overherredømmet. Louise Olsen, efterforsker ved Afdelingen for Særlig Kriminalitet, er hovedvidne i en kommende, stor retssag og befinder sig dermed midt i orkanens øje. Hvem kan hun egentlig stole på? Samtidig er der noget helt alvorligt galt med den seneste sag, som hendes mand, sikkerhedseksperten Max, har påtaget sig. Louise og Max indser, at de må tage kampen op. Men for at opnå det, de har sat sig for, har de brug for penge. Rigtig mange penge.EN LIVSAFGØRENDE BESLUTNING er første del i bestsellerforfatter Christina Larssons nye store spændingsserie om efterforskeren Louise Olsen og hendes mand, sikkerhedseksperten Max, der bekæmper organiseret kriminalitet i Göteborg – og korruption inden for korpset.

  • - Siljan 1
    af Ninni Schulman
    237,95 kr.

    SOMMEREN 1983. Ingrid Wolt bliver løsladt fra kvindefængslet Hinseberg. Engang var hun en respekteret politibetjent på vej til at gøre karriere som efterforsker. Nu er hun en kvinde på flugt fra sin fortid. Hun slår sig ned i en lille by i Dalarna for at begynde et nyt liv, langt væk fra Stockholm. Og fremfor alt langt væk fra sin eksmand. Hendes eneste ønske er at skabe en tryg tilværelse for sig selv og datteren Anna, som bor hos en plejefamilie. Men det er svært at finde arbejde i området. Indtil hun indser, at den eneste måde at forsørge sig selv på er gøre det, hun er god til. At opklare forbrydelser. Hun starter firmaet Siljans Efterforskningsbureau, og hendes første opgave bliver at finde den 12-årige Mattias, som forsvandt et år tidligere. Da hun begynder at grave i sagen, viser det sig, at de idylliske omgivelser gemmer på mørke hemmeligheder. Første del i serien om Ingrid Wolt er en kriminalroman om sorg, skyld og leg, der bliver til dødelig alvor.

  • af Camilla Läckberg & Henrik Fexeus
    227,95 kr.

    Da en lille dreng forsvinder fra en børnehave i Södermalm i Stockholm bliver efterforskeren Mina Dabiri og hendes kollegaer atter sat på prøve. De forbinder sagen til en tidligere kidnapning, der endte grueligt galt, og forstår, at de er oppe imod livsfarlige modstandere. Alt peger desuden på, at flere børn vil komme til at forsvinde.For første gang siden de dramatiske hændelser to år tidligere genoptager Mina kontakten til mentalisten Vincent Walder. Deres indbyrdes forholder stadig præget af deres skæve personligheder, men det viser sig, at Vincent også kan hjælpe dem i den nye efterforskning. Det står hurtigt klart, at det bliver en kamp mod uret, hvis det skal lykkes for Mina og Vincent at finde bagmændene i tide.KULT er andet uafhængige bind i trilogien om Vincent og Mina.

  • af Inger Gammelgaard Madsen
    48,94 - 58,95 kr.

    En regnfuld og lummer sommer findes en tiårig pige myrdet i en affaldscontainer i Brabrand. Den italienskfødte kriminalassistent Roland Benito hos Østjyllands Politi bliver sat på sagen. Det samme gør Anne Larsen, journalist på Dagens Nyheder og freelancefotograf, Kamilla Holm, som kæmper med en tragisk hændelse i sit liv. Mordsagen kompliceres af, at den myrdede piges veninde pludselig forsvinder, og at begge piger viser sig at være medlemmer af en chatside på internettet og har løjet om deres alder.

  • af Dennis Jürgensen
    112,95 - 236,95 kr.

    Et ægtepar og deres lille datter findes døde af sult i et glemt bunkeranlæg i andet bind i Dennis Jürgensens nye krimiserie.Der er gået fire måneder, siden Lykke Teit sammen med sin tyske kollega Rudi Lehmann efterforskede den spektakulære Vadehavssag. Opklaringen er ikke gået ubemærket hen, og da en ældre kvinde findes brutalt myrdet i Flensborg, bundet til en stol i sit hjem, bliver Rudi af sin chef bedt om at indgå et tværnationalt samarbejde med dansk politi.Lykke hjemsøges stadig af tabet af sin datter, Gry, der fem år forinden blev skambidt til døde af en kamphund. For hende er opgaven i Tyskland en velkommen mulighed for at komme på afstand af fortiden og sin eksmand, Thomas.Gensynet mellem Lykke og Rudi er glædeligt, men den verserende sag viser sig hurtigt at være mere kompliceret end som så. Omstændighederne omkring den gamle dames død peger i flere retninger. Da endnu et lig bliver fundet under tilsvarende forhold i et afsidesliggende hus uden for Lübeck, bliver Rudi til sin overraskelse personligt involveret i sagen, mens gerningsmanden forbereder de næste mord.Bloddue er andet bind i Dennis Jürgensens nye serie om efterforskerparret Teit & Lehman, og blander på ferm vis krimi og gys med fortid og nutid og trækker tråde til et mørkt kapitel i vores europæiske historie: DDR og tiden før Berlinmurens fald.

  • af Liza Marklund
    132,95 - 227,95 kr.

    Midt under midsommerfejringen i den lille by Stenträsk flyder et lig op til overfladen i det nærliggende moseområde Kallmyren. Formodningen er, at det er Wiking Stormbergs druknede hustru, Helena, som endelig er blevet fundet. Men Wiking ved, af indlysende årsager, at det ikke er tilfældet.Liget i mosen viser sig også at være en mand, og han er ikke druknet. Hans lig har været fastgjort til mosens bund med en pæl gennem hjertet, som på en vampyr.For Wiking bliver fundet starten på en svimlende rejse tilbage i hans egen familiehistorie. En rejse, der får ham til at tvivle på alt, hvad han troede var sandt, og på alt, hvad han vidste om sin slægt og om sig selv.Stormbjerget er en nervepirrende slægtskrønike om vold og længsel, hemmeligheder og mord.

  • af Mari Jungstedt
    97,95 kr.

    Det er stilheden umiddelbart før, at en storm af turister rammer Gotlands idylliske kystbyer. Mange af feriegæsterne vil strømme til det populære Ljugarn: et lille sted, der i generationer har været kendt som paradiset på Gotland. Men midt i idyllen findes den kendte kunstner og far til fire, Henrik Dahlman, myrdet i sit sommerhus. I soveværelset med blomstertapetet ligger hans døde krop nøgen og fastspændt til dobbeltsengen med håndjern. Rundt om halsen glimter nitterne i det, der kunne være et hundehalsbånd. Et lignende mord finder sted på fastlandet, og kriminalkommissær Anders Knutas og kollegaen Karin Jacobsen trækkes med ind i en intens jagt på morderen, samtidig med at deres kærlighedsforhold for alvor står sin prøve. Journalisten Johan Berg er tilbage på Gotland og bedriver sin egen efterforskning, hvilket hurtigt bringer ham i livsfare.En kriminalroman om kærlighed, bedrag og dødeligt begær og den trettende, fritstående bog i serien om kriminalkommissær Anders Knutas og hans kolleger fra Visby Politi. Siden debuten Den du ikke ser i 2003 er Mari Jungstedt blevet en af Sveriges bedst sælgende krimiforfattere. Hendes bøger er solgt i fire millioner eksemplarer bare i Sverige og udkommer i over tyve lande verden over.

  • af Thomas Enger & Jørn Lier Horst
    144,95 - 297,95 kr.

    Da Alexander Blix bliver løsladt fra fængslet, har han mistet alt. Hans datter er død, og karrieren som efterforskningsleder i politiet er forbi. Netop som han kæmper med at etablere en ny hverdag, bliver han ringet op af en ukendt person, der påstår at være gerningsmanden i en sag, som Blix aldrig opklarede. Og da Blix’ fingeraftryk bliver fundet på et gerningssted, frygter han, at fortiden er ved at indhente ham.Den nu arbejdsløse journalist Emma Ramm bliver kontaktet af en ung pige, hvis stedfar er varetægtsfængslet, mistænkt for drab. Problemet er, at der ikke findes noget lig. Emma vil forsøge at bevise mandens uskyld.LÆNKER er en krimi om de sår, vi bærer med os i livet, og hvordan vi vælger at hele dem.

  • af Chris Carter
    236,95 kr.

    Under en rutinemæssig obduktion på, hvad der ligner et offer for en flugtbilist, opdager den ledende retsmediciner på Los Angeles Retstekniske Institut, dr. Carolyn Hove, nogle mystiske overensstemmelser. Hun kontakter derfor kriminalassistent Robert Hunter fra LAPD‘s Ultravoldsenhed for hjælp. Ikke nok med, at dr. Hove har opdaget, at døden ikke indtraf som følge af en påkørsel – hun har også fundet tegn på, at offeret havde været under intens totur, inden han døde.Hvad, ingen på det tidspunkt er klar over, er, at dr. Hove blot er stødt på toppen af isbjerget, og at Hunter og hans partner, Carlos Garcia, vil blive ledt på sporet af en forskruet og intelligent morder, som skjuler sig ude i det åbne. En seriemorder, ingen overhovedet vidste eksisterede – en morder, som altid har opereret under radaren og med stor dygtighed har camoufleret ethvert grusomt mord som en fatal ulykke.Men uden spor, der kan hjælpe med at forklare, hvorfor offeret blev udvalgt, går efterforskningen i stå – indtil endnu et lig med en tvetydig dødsårsag bliver fundet.Hvad, der hurtigt bliver klart, er, at denne seriemorder ikke har tænkt sig at stoppe – ikke medmindre Hunter og Garcia kan sørge for det. Men hvordan efterforsker man et mord, når man ikke har nogen ofre? Hvordan fanger man en morder, der ikke efterlader sig et gerningssted? Hvordan stopper man et spøgelse, som ingen kan bevise eksisterer?”Carter har en baggrund som kriminalpsykolog, og det er med til at gøre morderne i hans bøger endnu mere skræmmende.” - Mail on Sunday”Carter er en af den slags forfattere, som får det at skrive til at se legende let ud.” - Crime Squad”En sindssygt god krimiserie. Ekstraordinært godt skrevet, af høj kvalitet og med masser af drama hele vejen igennem” – Liz Loves Books

  • af Jussi Adler-Olsen
    95,95 - 132,95 kr.

    Kvinden i buret er første bog i Jussi Adler-Olsens populære og prisvindende serie om Afdeling Q.En smuk vinterdag forsvinder den unge, fremadstormende folketingspolitiker Merete Lynggaard sporløst. Medierne gætter på alt fra mord og kidnapning til en frivillig forsvinden. Politiet sætter straks en storstilet eftersøgning i gang – men uden resultat. Merete Lynggaard er som sunket i jorden.Først da den hårdt prøvede vicekriminalkommissær Carl Mørck sættes i spidsen for politiets nyoprettede afdeling for ’sager under særlig bevågenhed’, sker der et afgørende skred i efterforskningen. Og snart er Carl Mørck og hans assistent Assad på sporet af en hensynsløs forbryder, som drevet af had har lagt en helt afsindig plan. Spørgsmålet er, om Carl Mørck og Assad kan nå at forpurre den.

  • af Britt Tippins
    128,95 - 212,95 kr.

    På overfladen lever Rebecca et privilegeret liv. Hendes romancebøger sælger godt, hun er gift med en retskaffen forsvarsadvokat, og deres voksne datter læser medicin på universitetet.Men familielivet har ikke altid været idyllisk, og pengepungen ikke altid været fyldt. Gennem teenageårene led datteren af en alvorlig spiseforstyrrelse, og ægteparrets økonomi var ved at briste. Derfor traf Rebecca en drastisk beslutning. Hun begik underslæb og forbrød sig imod flere af sine moralske principper, og indtil videre er hun sluppet godt fra sine handlinger. I et forsøg på at råde bod på forbrydelsen donerer Rebecca i dag en stor del af sin årsindtægt til velgørenhed, ligesom hun laver frivilligt arbejde. Det er bare ikke nok til at fjerne den dårlige samvittighed, der efterhånden er vokset til frygt.Da Rebecca en aften letter sit hjerte til en fremmed mand på et hotel, får betroelsen store konsekvenser. Snart er prisen for hendes hemmelighed højere end nogensinde før, og spørgsmålet er: hvem skal nu betale? Og hvor langt vil Rebecca gå for at beskytte sin familie denne gang?

  • af Frida Skybäck
    189,95 kr.

    En sen forårsaften finder to teenagere resterne af et lig i en forladt bygning i udkanten af Lund. De gamle mure husede engang et psykiatrisk hospital, men tilbage i 1987 blev stedet ramt af en skandale, da to patienter forsvandt sporløst.Politiefterforskerne Fredrika Storm og Henry Calment får til opgave at genoptage sagen, og de indser snart, at der gemmer sig en mørk hemmelighed på hospitalets område. Hvad skete der dengang, og hvor langt er de ansvarlige villige til at gå for at skjule sandheden?Jernblomsten er andet selvstændige bind i krimiserien om Fredrika Storm.

Krimi genretræk

Krimi er en genre som indeholder noveller og romaner, men som nødvendigvis ikke kun handler om en forbrydelse og dens opklaring, men også lader selve forbrydelsen være styrende og have en stor indflydelse på personerne i bogen, deres handlinger og historiens plot. Fælles for alle krimier har de til formål at skabe spænding og få læserens indre tanker frem, for at finde frem til forbrydelsens årsag- og hvem der står bag. Dette er forklaringen på genrens popularitet, da læseren ofte tager fejl af forbrydelsens gerningsmand. Den endelige forbryder kan blive afsløret af hovedpersonen på en pludselig måde, som læseren ikke er klar over- alt dette er baggrunden for, at så mange elsker at læse krimier. Historierne er tit præget af fiktion, men kan også være baseret på virkelige hændelser.
Hos os finder du både bøger om krimi og spænding af danske og udenlandske forfattere. Svenske krimiforfattere er kendte for deres krimier, som helt sikkert vil være interessante for netop dig. Så hvis du ligesom os ikke kan holde fingrene væk fra krimi og spænding, så hop ind og lade dig blive inspireret af vores udvalg, og hold øje med alle vores mest populæreste bøger inden for denne genre, som f. eks “Hvor flodkrebsene synger” af Delia Owens. Vi har naturligvis stadig de allerbedste krimier fra 2018, 2019 og 2020.

En krimi består ofte af disse genretræk:

Forbrydelse

Historien starter ofte med en forbrydelse, et tyveri, mord eller bortførelse.

Opdager

Detektiv eller efterforsker som skal opklare forbrydelsen og komme til bunds i, hvad der er sket.

Mistænkte

Der etableres et persongalleri af alle de mistænkte, som evt kan have begået forbrydelsen. 

Spor

En masse spor skal findes, for at finde frem til den rigtige forbryder. Dette kan ofte lede hovedpersonen på afveje, da sporerne kan være falske. Her kan det lede til ofre, da forbrydelsen kan gå ud over de forkerte. 

Motiv

Hvorfor gerningsmanden har begået forbrydelsen. 

Opklaring

Forbrydelsen bliver opklaret, og hovedpersonen finder frem til den måske rigtige gerningsmand. 

Find de bedste krimier og spændingsbøger hos os, som både byder på ældre og nye krimier i 2020 og frem.



Spændingsbøger

Spændingsbøger indeholder som regel gys, der får hårene hos læseren til at rejse sig. Formålet med disse bøger er at få læseren helt tæt på bogen, og få dem til at føle de står i den nervepirrende situation. Læseren er ofte her helt op på dupperne og har svært ved at lægge bogen fra sig. Spændingsbøgerne optræder tit med krimi, for at få gyset frem hos læseren, i mens twistet af krimi gør det hele mere spændende. 
Hvis du elsker at læse bøger og overvejer om spænding og gys er noget for dig- så anbefaler vi, at du går ind og tester det af, så du ligesom alle andre også får svært ved at lægge bogen fra dig, når du først er begyndt.


FAQ - oftest stillede spørgsmål til krimi bøger

Hvad er en krimi?

Krimier er fiktion, der kigger på forbrydelser som oftest indebærer mord og detektivarbejde. Krimi som genre går ind over flere emner, såsom detektiv, politi og spion arbejde. Overordnet set er der også folk som definere krimi som “gåde litteratur”.

Hvad gør en krimi god?

En krimi skal gerne være spændende, med et overskud i sproget, som giver et litterært udtryk. En god krimi er derudover ikke forventet at have blod, vold og seriemordere, men en god spændende og undersøgende historie. 

Hvilke krimier er bedst?

Overordnet set er disse oftest anset for at være gode:

Wilkie Collins : Månestenen.
Umberto Eco: Rosens navn.
Patricia Highsmith: Tom Ripleys talent.
Truman Capote: Med koldt blod.
Raymond Chandler: Den lange søvn.

Gør som tusindvis af andre bogelskere

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få gode tilbud og inspiration til din næste læsning.